Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 6/80 s. 4
  • Spørgsmålskassen

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Spørgsmålskassen
  • Rigets Tjeneste – 1980
Rigets Tjeneste – 1980
km 6/80 s. 4

Spørgsmålskassen

◼ Hvordan kan man sikre sig en god oplæsning ved møderne, og hvem kan benyttes som oplæsere?

De der benyttes til at læse højt fra Selskabets publikationer (for eksempel Vagttårnet, Kommentar til Jakobs brev og Rigets Tjeneste) bør opfylde de krav man stiller til gode oplæsere. De bør kunne læse med rigtig betoning, tilstrækkelig stemmestyrke, velanbragte pauser, korrekt udtale og så videre. (Se Håndbog for den teokratiske skole, siderne 29 og 30.) Når man læser op for andre, er det nødvendigt at man gør det godt. Ellers vil tilhørerne ikke fuldt ud forstå indholdet, og de vil ikke kunne følge oplysningerne i deres eget liv. De der får til opgave at læse op ved menighedsmøderne bør derfor tage Paulus’ ord i Første Timoteusbrev 4:13 til sig: „Bliv ved med . . . flittigt at tage dig af oplæsning, af tilskyndelse, af undervisning.“

Hvis der er ældste, menighedstjenere eller andre egnede, døbte brødre, bør disse anvendes. Hvis der ikke er nogen døbte brødre der kan læse så godt at andre får åndelig gavn af det, kan mødets leder selv læse, eller lade en søster der læser godt gøre det. Se i øvrigt „Spørgsmålskassen“ i Rigets Tjeneste for juli 1977.

◼ Hvorfor bør vi vide hvilke brødre der tjener som tilsynsmænd og menighedstjenere i menigheden?

Jehova har givet os kvalificerede mænd der kan føre an iblandt os. Bibelen betegner disse brødre som „tilsynsmænd og menighedstjenere“. (Fil. 1:1) Som ordene angiver, skal de være tjenere for menigheden. (Matt. 20:26) De er kvalificerede mænd og står til rådighed til at betjene dig.

Tilsynsmænd er ældste der egner sig som lærere og hyrder. Som en hjælp til at udføre de nødvendige pligter på rette måde er der „menighedstjenere“. Disse tjenende brødre kan sammen hjælpe os til at blive ’nidkære for gode gerninger’. (Tit. 2:14) Tilsynsmænd og menighedstjenere må ’kende hjorden’ for at kunne være til størst mulig hjælp. (Ordsp. 27:23) Til gengæld må hjorden også kende disse mænd som er kvalificerede og udnævnt til at betjene dens enkelte medlemmer. (Jak. 5:14-16) Det er grunden til at udnævnelser og slettelser af ældste og menighedstjenere bekendtgøres for menigheden. — Se Apostelgerninger 15:25-30; Første Korinterbrev 4:17.

Der kan være forskellige grunde til at en broder i menigheden ikke kan være udnævnt tjener. Og hvis en broder er udnævnt, kan der også være forskellige grunde til at han ikke kan fortsætte med at betjene menigheden som ældste eller menighedstjener. Ingen bør dog automatisk gå ud fra at en broder har gjort noget forkert, hvis det bekendtgøres at han er ophørt som ældste eller menighedstjener. Til tider kan helbred, familieanliggender eller andre omstændigheder medføre at en broder ikke kan fortsætte som udnævnt ældste eller menighedstjener. Når alle i menigheden ved hvilke brødre der er tilsynsmænd og menighedstjenere, kan de høste direkte gavn af disse brødres kvalifikationer og deres undervisning. De står til rådighed som lærere og hyrder der kan hjælpe dig til at blive ’nidkær for gode gerninger’.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del