Betelprojektet
• Der er fuld gang i arbejdet på grunden i Holbæk. Kælderen til boligfløjen er udgravet og forskallingsarbejdet påbegyndt. Der skal nu støbes fundamenter og kældergulv.
• Holbæk kommune har givet grave- og støbetilladelse til den rigssal der skal opføres på grunden. Det er planen at rigssalen færdiggøres her i sommermånederne, så den hurtigst muligt kan benyttes til de ugentlige menighedsmøder. Den vækst i tilsluttede i den lokale menighed som byggemedarbejderne har medført gør behovet for rigssalen meget presserende.
• Kontorfløjen er der også givet grave- og støbetilladelse til, så etape for etape kan byggeriet nu skride frem, hvilket understreger behovet for at få al den kvalificerede hjælp der er mulig. Alle tilsagn om at hjælpe til i kortere eller længere perioder er kærkomne.
• Alle midlertidige boliger og værksteder er stort set færdige, kun autoværkstedet er endnu ikke under tag. Det har midlertidigt til huse i et felt. Hele byggepladsen og byggeorganisationen fungerer derfor nu efter det planlagte mønster, og staben af byggemedarbejdere vokser.
• Vi har fra Holbæk kommune fået tildelt nyt husnummer. For fremtiden er adressen: Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. Breve kan stiles til denne adresse eller man kan benytte adressen: Postboks 340, 4300 Holbæk. Telefonnummeret er: (03) 44 00 33.
• Lad os gentage indbydelsen til at besøge byggepladsen; der er meget at se og opleve som bekræfter at Jehova velsigner de bestræbelser der gøres for at bygge til hans ære.