Ærer DU din tjeneste?
1 At tjene som ambassadører eller gesanter for vor himmelske regering, Guds rige, er en storslået forret. Det var denne ophøjede tjeneste Paulus omtalte da han skrev: ’Jeg ærer min tjeneste.’ (Rom. 11:13) Ordet „ærer“ omfatter sådanne betydninger som at „gøre stads af“, „være stolt over“, „lægge stor vægt på“ og „sætte højt“. At repræsentere vor regering ved at „forkynde den gode nyhed om Riget“, er en vigtig del af den tjeneste vi bør ære. Gør du det? Gør du „stads af“ denne tjeneste? Er du „stolt over“ at du kan bruges til dette vigtige arbejde? „Lægger du vægt på“ at være med i forkyndelsen? „Sætter“ du din tjeneste på „højt“ at du ikke tillader mindre vigtige ting at hindre dig? Vi har alle brug for at ransage os selv og vor indstilling til „den hellige tjeneste“. Ja, ærer vi vor tjeneste?
2 Indsatsen i forkyndelsen her i Danmark er faldet noget inden for de sidste ti år. Gennemsnittet for menighedsforkyndere er i denne periode faldet med en til to timer pr. måned. Hvad er forklaringen på nedgangen? Lad os hver især ransage os selv og være ærlige over for os selv og over for Jehova som forventer at Vi ærer vor tjeneste.
3 I begyndelsen af december sendte Selskabet et brev til alle ældsteråd i Danmark. Det stillede spørgsmålet om der er mulighed for at udvide forkyndelsen om søndagen eller på andre tidspunkter. Brevet bad om forslag til at gøre forårskampagnen virkelig god. Vi har fået en meget opmuntrende og positiv reaktion fra ældsterådene i menighederne. Nogle nævner at de har forkyndelse om søndagen og at ikke mindst unge forkyndere er glade for det. De nævner at folk i distrikterne er venlige, også i byerne, når blot ikke vi kommer for tidligt. Andre ældsteråd nævner at de vil foreslå deres menighed at flytte søndagsmødet fra formiddag til eftermiddag eller aften og have samlinger søndag formiddag. Nogle siger at de i forårs- og sommermånederne vil rykke bogstudierne til kl. 20.00 for at have forkyndelse før bogstudiet. Andre nævner at de i forårs- og sommermånederne vil have en samling sidst på eftermiddagen en hverdag i ugen. Ved gennemlæsning af ældsterådenes svar har vi glædet os over de ældstes positive indstilling. Vi tror at den vil smitte af på brødrene og søstrene.
4 Vi foreslår at de menigheder der har mulighed for det, i marts, april og maj forøger tjenesteaktiviteten den første weekend ved også at lægge en ikke for tidlig men kort samling søndag formiddag, eller en samling søndag eftermiddag, hvis de hidtil kun har haft samlinger om lørdagen. Måske de menigheder der kan flytte søndagsmødet fra formiddag til et andet tidspunkt om søndagen, vil overveje at gøre dette i forårskampagnen. Vi tror at I vil opdage at I om søndagen træffer mange mennesker hjemme, og at flere giver sig tid til en samtale. Prøv det, og I vil blive glædeligt overrasket. Vi vil forslå at menighederne overvejer i forårsmånederne at flytte menighedsbogstudiet til kl. 20.00 og have en samling kl. 18.00 eller 18.30, i de grupper hvor det kan lade sig gøre; at tilstræbe at have en sen eftermiddagssamling i løbet af ugen for at udnytte tiden fra kl. 17.00 til 19.30, hvor der er gode muligheder for at træffe folk, og fortsat at udnytte lørdagene til forkyndelse blandt andet til bladarbejde fra hus til hus og på gaden.
5 Svarene fra ældsterådene viser også at mange ældste og menighedstjenere i flere menigheder allerede har bestemt sig til at være hjælpepionerer i forårskampagnen og at de vil prøve at tilskynde andre i menighederne til også at være med. Maj måned er særlig velegnet til hjælpepionertjeneste, idet der er fem weekender og tre ekstra fridage. Også april er god med muligheder i påskedagene. Hvis du kan være hjælpepioner, viser du sandelig at du „gør stads af“ din hellige tjeneste ved at være det. De forkyndere der ikke har muligheden, kan dog „gøre stads af“ deres tjeneste, for eksempel ved at sætte sig et personligt mål. Bogstudielederne kunne sammentælle de enkelte forkynderes personlige mål, så gruppen kan stile efter et samlet timemål. Husk at de ældre og svagelige forkynderes få timer er lige så værdifulde som de yngre, raske forkynderes mange timer. Paulus siger i Andet Korinterbrev 8:12: „Når villigheden foreligger, er den nemlig velbehagelig efter hvad man har, ikke efter hvad man ikke har.“ Et mål vi alle skulle sætte os i marts, april og maj er at være med i forkyndelsen og på den måde være regelmæssige lovprisere af Jehova!
6 Noget visuelt virker animerende. Vi foreslår at sekretæren og tjenestetilsynsmanden fastlægger et samlet mål for timer og et mål for antal forkyndere i hver af de tre måneder. Vis disse mål på nogle søjler, måske med forskellige farver, og ved hjælp af en eller anden form for rapportering kunne andre søjler vise hvordan menigheden uge for uge arbejder frem mod disse mål. Ved tjenestemøderne i de tre måneder vil der blive sat fem minutter af til drøftelse af disse mål, samt til at fortælle oplevelser.
7 Paulus som var „apostel til nationerne“, sled i det med forkynderhvervet, ja han sagde at det var ’pålagt ham som en nødvendighed’ at forkynde den gode nyhed. (Rom. 11:13; 1 Kor. 9:16) Paulus værdsatte af hjertet den dyrebare skat, sandheden om Guds hensigter og kendskabet til Guds rige ved Jesus Kristus. Denne værdsættelse tvang ham så at sige til at forkynde den gode nyhed. (2 Kor. 5:14) Måtte vi vise den samme dybe værdsættelse af den dyrebare skat vi har modtaget, sandheden om Guds vidunderlige hensigter, og vise vor værdsættelse ved at ære vor tjeneste.