Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 2/82 s. 4
  • Hvor behovet er stort: Holbæk!

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvor behovet er stort: Holbæk!
  • Rigets Tjeneste – 1982
Rigets Tjeneste – 1982
km 2/82 s. 4

Hvor behovet er stort: Holbæk!

1 Hvis du har erfaring i byggearbejde og skal vælge om du skal være hjælpepioner eller give en hånd med på byggepladsen, så er det i Holbæk der er det største behov. Af hensyn til planlægningen af hele vor virksomhed de kommende år, økonomi, indkøb, forkyndelse osv., er det af største betydning at vi får flere erfarne byggearbejdere til Holbæk. Det strenge vintervejr har yderligere forsinket arbejdet.

2 Brødrene på byggepladsen har imidlertid gjort en påskønnelsesværdig indsats i kulden. Men de er for få! Kan du hjælpe til? Weekendholdene er en god hjælp, men det er folk på det faste hold vi mangler. Er det økonomi, bolig eller skolegang for dine børn der afholder dig fra at komme? Tal med byggeledelsen om det. De har sikkert en løsning.

3 Byggeledelsen vil på forskellige måder, ved kredsstævnerne og eventuelt gennem særlige møder, på ny rette henvendelse til brødre der har erfaring i byggearbejde og orientere om behovet.

4 Kan du ikke selv arbejde med i Holbæk, så hav brødrene dér i tanke og nævn dem i dine bønner. Støt dem. Kan og vil en broder rejse til Holbæk, kortere eller længere tid, så støt ham deri. Er han ældste eller menighedstjener, så må I andre ældste og menighedstjenere træde til og aflaste ham. Menighedens kontaktmand til byggepladsen og ældsterådet kan yde byggeriet uvurderlig støtte på dette punkt. Også de hustruer der skal undvære deres mænd i perioder, kan støtte byggeriet ved villigt at bringe dette offer og tilskynde deres mænd. Rundt om i menighederne er der brødre som hjælper til med projektet en del af deres tid, og måske går det ud over deres forkyndelse og mødedeltagelse i den lokale menighed. Dem må man vise forståelse. Selv om vi så vidt det er muligt tilrettelægger vor tid så familien, forkyndelsen og møderne ikke forsømmes, så kan der være situationer i en kortere tid hvor man må sætte ind på en opgave der kommer før alt andet. I øjeblikket prioriteres arbejdet i Holbæk meget højt.

5 Er du eller har du været byggearbejder? Er du i tvivl om hvad du skal gøre, så ring til byggeledelsen i Holbæk (Tlf. 03 44 00 33). Er der brug for dig, så er det dér du bedst kan gøre fyldest nu!

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del