Den teokratiske skoles skriftlige repetition
Repetition med lukkede bøger af den teokratiske skoles pensum for ugen fra 2. maj til og med ugen fra 20. juni 1983. Stoffet er fra „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“ [si], Håndbog for den teokratiske skole [sg], Min bibelhistoriebog [my], Bibelske samtaleemner [td], Vagttårnet [w], Vågn op! [g] og den ugentlige bibellæsning.
[Bemærk: Henvisningerne efter hvert spørgsmål skal først bruges efter repetitionen; men Bibelen må benyttes ved besvarelsen af spørgsmålene.]
Skriv rigtigt (R) eller forkert (F) ud for følgende ti udtalelser:
1. Hensigten med Paulus’ brev til galaterne var at imødegå dem der hævdede at sande kristne måtte overholde Moseloven og lade sig omskære. [si 216, § 6] [Rigtigt.]
2. Galaterbrevet åbenbarer Paulus som den voldsomme forfølger der blev den vågne apostel for nationerne, altid rede til at kæmpe til gavn for sine brødres interesser. [si 218, § 14] [Rigtigt.]
3. Byen Filippi blev kaldt således efter den makedonske konge Filip II (Alexander den Stores fader). [si 222, § 1] [Rigtigt.]
4. Paulus var kun i stand til at besøge menigheden i Filippi en gang. [si 222, § 3] [Forkert. Han genbesøgte menigheden på sin tredje missionsrejse.]
5. På grund af vor tids tendens til at vende sig bort fra religion er troen på Gud død i de kommunistiske lande. [g81 22/2 3] [Forkert. Endog i Rusland, hvor ateismen i mange år har været „statsreligion“, har troen på Gud overlevet.]
6. Ifølge Mattæus 25:31-33 er Jesus nu i færd med at finde dem der virkelig ønsker at være hans undersåtter, og han samler dem i et verdensomfattende brodersamfund. [g81 22/12 4] [Rigtigt.]
7. Under inspiration nævnte profeten Jeremias navnet på Babylons erobrer, nemlig kong Kyros, næsten 200 år før byen blev indtaget. [g81 8/4 16] [Forkert. Det var profeten Esajas der gjorde det. Se Esajas 44:28; 45:1.]
8. Fortidens Babylon var kendt som „Sju-anna“, hvilket betyder „[byen] med de høje mure“. [g81 8/4 17] [Rigtigt.]
9. Når man holder et foredrag må man bruge tilstrækkelig stemmestyrke for at kunne begejstre sine tilhørere. [sg 115, § 1] [Rigtigt.]
10. Eftersom Guds ord er levende og virkende, er det som regel ligegyldigt hvordan vi leder ind til skriftstederne i et foredrag. Det vigtigste er at vi bruger Bibelen. [sg 122, § 7] [Forkert. Skriftstederne er som regel foredragets brændpunkter, og foredragets virkning afhænger af om de bruges og udnyttes rigtigt. Det er derfor vigtigt at vi har en god overgang til de skriftsteder vi bruger.]
Følgende udtalelser bygger på det ugentlige bibellæsepensum. Anfør det rigtige skriftsted ud for hvert af nedennævnte punkter.
2 Kor. 6:14; Gal. 3:16, 29; Ef. 6:4; Fil. 3:11; Kol. 1:13
11. Paulus havde håb om at få del i „den første opstandelse“, der omtales i Åbenbaringen 20:6. [Fil. 3:11]
12. Jesu Kristi trofaste disciple blev underlagt hans herredømme fra og med pinsedagen år 33. [Kol. 1:13]
13. ’Sæden’ består i første række af Jesus Kristus, og i anden række af hans salvede disciple. [Gal. 3:16, 29]
14. Det er uklogt at undgå kompagniskab eller ægteskab med ikke-troende. [2 Kor. 6:14]
15. Forældre er bibelsk forpligtede til at opdrage deres børn efter Jehovas ord. [Ef. 6:4]
Besvar følgende spørgsmål:
16. Hvad fik Paulus til at skrive sit andet brev til korinterne? [si 212, § 1, 2] [Han havde fået en god rapport fra Titus (2 Kor. 7:5-7); han ønskede at modvirke den indflydelse som „falske apostle“ øvede iblandt dem. (2 Kor. 11:5, 13, 14) (Ét af svarene)]
17. I hvilken by skrev Paulus uden tvivl Filipperbrevet? (Fil. 1:13, 14; 4:22) [si 222, § 5] [Rom.]
18. Hvorfor sendte Johannes Døber to af sine disciple til Jesus for at spørge: „Er du den der kommer, eller skal vi vente en anden?“ (Luk. 7:19) [w81 1/12 6] [Det var ikke fordi Johannes tvivlede på at Jesus var den lovede profet. Men han ville gerne have en mundtlig udtalelse direkte fra Jesus om dennes messianske identitet. Johannes havde spekuleret på om der skulle komme en efterfølger som skulle fuldbyrde opfyldelsen af profetierne om Messias. (Tanken)]
19. Hvad svarede apostlene da de religiøse ledere befalede dem at de ikke måtte undervise om Jesus mere? [my, 106. historie] [„Vi må adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“]
20. Hvorfor blev de mirakuløse gaver, blandt andet tungetalens gave, givet til de kristne i det første århundrede? [w81 15/12 4] [Disse mirakuløse gaver bekræftede at Guds gunst var blevet overført fra den gamle jødiske tilbedelsesordning til den nyoprettede kristne menighed.]
21. Hvorfor udførte Jesus mirakuløse helbredelser? [w81 1/11 7] [Disse helbredelser var et tegn på at det kristne budskab virkelig var fra Gud, ja, at det var „sandheden“.]
22. Hvad kan give os den stærkeste tilskyndelse til at aflægge vaner der mishager vor himmelske Fader? [g81 22/3 4] [Kærlighed til ham.]
23. Hvorfor har velanbragte pauser stor betydning i et foredrag? [sg 118, § 13] [Hvis man holder pauser rigtigt, bliver foredragets mening og hovedpunkter fremhævet og gør indtryk på tilhørerne. Taleren får selv sikkerhed og ligevægt og hjælpes til at bevare roen og overblikket under foredraget. Gode pauser viser tilhørerne at han er herre over situationen, at han ikke er for nervøs, og at han har noget som han gerne vil at de skal høre og forstå. (Tanken i ét svar er nok)]
Indføj det manglende ord i følgende udtalelser:
24. På pinsedagen i år 33 sagde Peter til sine tilhørere: ’I må ændre jeres liv og blive døbt.’ [my, 105. historie]
25. Så vidt det fremgår af den bibelske beretning, udførte Jesus sit første opstandelsesmirakel ved byen Nain. [w81 1/12 4-7]
26. I sit brev til galaterne kommer Paulus en del ind på sin egen baggrund og sine egne erfaringer for at fastslå sin myndighed som en Jesu Kristi apostel. [si 216, § 4]
27. I sit brev til efeserne understreger Paulus jøders og hedningers enhed i Kristus og formaner dem til at være ét. [si 220, § 8]
28. Brevet til kolossenserne understreger Kristi gudgivne overhøjhed i modsætning til hedensk filosofi, jødiske traditioner og tilbedelse af engle. [si 225, § 5]
Anfør de rigtige skriftsteder ud for nedennævnte punkter:
Dan. 9:27; Matt. 24:12; Mark. 8:35, 36; Luk. 4:31, 32; Joh. 8:28, 29; 14:29; 2 Tess. 1:6-9.
29. Gud og Kristus er altid i fuldstændig harmoni med hinanden. [td 53D] [Joh. 8:28, 29]
30. Jesus forkyndte på sabbaten. [td 12C] [Luk. 4:31, 32]
31. Harmagedon vil være en retfærdig krig. [td 18C] [2 Tess. 1:6-9]
32. Profetien beviser at Guds ord er sandt. [td 1A] [Joh. 14:29]
33. Det er skæbnesvangert at sætte sit eget liv over Guds lov. [td 3B] [Mark. 8:35, 36]
34. Jesus døde i år 33. [td 32B] [Dan. 9:27]
35. Vi oplever det nogle kalder „en voldsepidemi“ og „en verdensomspændende bølge af terrorisme“. [g81 22/3 11] [Matt. 24:12]
Anfør de rigtige skriftsteder ud for det spørgsmål de medvirker til at besvare:
2 Kor. 4:7; 9:7; Gal. 5:7-9. [Bibellæsning]
36. Hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på hvem man omgås? [Gal. 5:7-9]
37. Hvilken indstilling bør vi have når vi giver noget til andre? [2 Kor. 9:7]
38. Hvad kan hjælpe os til at fuldføre vor gudgivne opgave på trods af det pres vi er udsat for? [2 Kor. 4:7]