Fremholdelse af den gode nyhed — ved en forøget indsats i forkyndelsen
1 De rejsende tilsynsmænd i Danmark deltog i december måned i et kursus på Betel i Holbæk. Helt naturligt var hovedtemaet for drøftelsen: Hvordan kan vi forøge og forbedre lovprisningen af Jehova Gud i vort område? Der blev aflagt mange opmuntrende rapporter om offervilje, flid og trofast tjeneste.
2 Nogle tankevækkende oplysninger fra den nye årbog gav anledning til alvorlige overvejelser. Følgende oversigt viser hvor mange timer hver forkynder anvendte i gennemsnit i tjenesteåret 1985 og hvor mange timer der gennemsnitlig er brugt på at hjælpe nye frem til dåb.
Timer pr. fork.
Japan: 475
Danmark: 138
Timer brugt for hver nydøbt
Japan: 4517
Danmark: 3695
Fremgang
Japan: 12%
Danmark: 4%
Det er ikke let at hjælpe nye til at tage standpunkt for sandheden i Japan. Der bruges mange flere timer på at hjælpe en med i sandheden dér end i Danmark. Alligevel er der en meget stor fremgang. Hvorfor? Fordi der ydes en langt større indsats. Selv om statistik ikke siger alt og forholdene er meget forskellige fra land til land, maner disse oplysninger til eftertanke. Spørgsmålet melder sig: Kunne vi her i Danmark øge den samlede indsats i forkyndelsen? Det høje timegennemsnit i Japan skyldes ikke mindst de mange pionerer og hjælpepionerer. Kunne flere i Danmark være hjælpepionerer, faste hjælpepionerer eller almindelige pionerer? Kunne flere af os øge vor indsats i tjenesten måned for måned?
3 De rejsende tilsynsmænd og deres hustruer har med det samme foretaget ændringer i deres timeplan så de forøger indsatsen i den direkte forkyndelse. Samlingerne under kredstilsynsmandens besøg er blevet kortere, højst femten minutter om formiddagen og blot fem minutter eftermiddag og aften. Det er i nøje overensstemmelse med det der siges på side 48 i ’Organisationsvejledningen’: „Et af hovedformålene med hans besøg er at gå foran i tjenesten på arbejdsmarken. . . . Kredstilsynsmanden tilskyndes til at sørge for en tidlig start i tjenesten hver dag og at bruge hele dage i tjenesten, under hensyntagen til de lokale forhold.“ Ved at være helt optaget af „de mere vigtige ting“, forkyndelsen af den gode nyhed, kan alle, ikke mindst pionerer og hjælpepionerer, få en større andel i tjenesten i besøgsugen. — Fil. 1:9, 10.
4 I nogle tilfælde medfører dette at kredstilsynsmanden ikke kan bruge så meget tid til hyrdebesøg som tidligere. Men ved møder med ældste og menighedstjenere vil han vejlede og hjælpe dem til at skuldre deres ansvar med at betjene menigheden og være hyrder for hjorden. Hvis der er besøg hvor hans hjælp er påkrævet og nødvendig, vil han naturligvis være til rådighed til sammen med de ældste at yde kærlig hjælp. (Se om, side 46, § 3.) De der føler behov for hjælp er altid velkomne til at henvende sig til ham, og han vil være glad for at kunne hjælpe. — Ordsp. 3:27; Jak. 5:14; se også Første Johannesbrev 3:17.
5 Når kredstilsynsmanden er på besøg vil han være opmærksom på om menigheden kan øge indsatsen i forkyndelsen. Sammen med de ældste vil han overveje om der kan gøres noget praktisk for at hjælpe brødrene til at yde en større indsats. De ældste og menighedstjenerne bør være opmærksomme på deres eget eksempel, således at alle kan se at de betragter forkyndelsen af den gode nyhed som en nødvendighed. — 1 Kor. 9:16; Mark. 13:10.
6 De rapporter der strømmer ind til os fra alle dele af verden viser at Jehova fremmer arbejdet. (Es. 60:22) Kan vi udnytte vore muligheder bedre? Kan vi hjælpe nogle i vor familie til at gøre det? De hvis muligheder er begrænsede kan fortsat bede om at Jehovas ord må have hurtig fremgang, og på denne måde vise at de har evangelieånden. Måtte vor indsats i forkyndelsen vedblivende afspejle at vi ærer vor tjeneste. — 2 Thess. 3:1; Rom. 11:13.