Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 5/86 s. 3-4
  • Spørgsmålskassen

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Spørgsmålskassen
  • Rigets Tjeneste – 1986
  • Lignende materiale
  • Gå derfor ud og gør folk til mine disciple
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2020
  • Led bibelstudier der fører eleven frem til dåb – 1. del
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2020
  • Led bibelstudier der fører eleven frem til dåb – 2. del
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2020
  • Hjælp din elev til at gøre fremskridt og blive døbt
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2021
Se mere
Rigets Tjeneste – 1986
km 5/86 s. 3-4

Spørgsmålskassen

• Hvordan kan vi hjælpe dem vi studerer med, så de kan kvalificere sig til at blive døbt som Jesu Kristi disciple?

Det kan vi bedst gøre (1) ved at lede et regelmæssigt og fremadskridende hjemmebibelstudium med dem, (2) ved at tilskynde dem til regelmæssigt at overvære og deltage i de fem ugentlige møder i menigheden og (3) ved, så snart de opfylder de bibelske kvalifikationer, at hjælpe dem og oplære dem til at få en meningsfyldt andel i tjenesten på arbejdsmarken.

Jesu Kristi efterfølgere fik til opgave at gøre disciple, døbe dem og lære dem at holde hans befalinger. Det er fortsat vor opgave, som det fremgår af følgende ord: „Og se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ — Matt. 28:19, 20.

En discipel er en der anerkender og aktivt fremmer en andens lære. De der bliver døbt må derfor ikke alene have fået et grundlæggende kendskab til Bibelens sandheder men bør også gennem deres livsførelse vise at de forstår og retter sig efter Jehovas retfærdige normer. Som disciple af Jesus Kristus må de ydermere anerkende Jehovas synlige organisation og den myndighed Jesus Kristus udøver gennem „den trofaste og kloge træl“. (Matt. 24:45-47; Apg. 1:8) I erkendelse af tidens alvor har de sluttet sig til Jehovas folk for at udføre det arbejde Jesus påbegyndte og derpå overdrog sine disciple. (Luk. 8:1; Matt. 24:14) Vanddåben er for disse disciple et ydre symbol på deres helhjertede indvielse til Jehova Gud. — Jævnfør Salme 40:8.

Det er vigtigt at holde sig for øje at vi ønsker at gøre dem vi studerer med, til disciple af Jesus Kristus og ikke disciple af os. Hvis det skulle vise sig at vi, på grund af vore personlige forhold med hensyn til tid, evner og andet, ikke kan hjælpe den der studeres med til at gøre de nødvendige fremskridt, bør vi ikke tøve med at tale med de ældste om problemet. De vil måske kunne give praktiske forslag til hvordan eleven kan hjælpes til at gøre åndelige fremskridt, i harmoni med apostelen Paulus’ ord i Første Korintherbrev 3:5-9. I nogle tilfælde kan det være gavnligt at lade en anden forkynder overtage studiet.

Bibelstudiet bør fortsætte indtil de to bøger Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden og Forenede i tilbedelsen af den eneste sande Gud er gennemgået, også selv om eleven når frem til dåb førend de to bøger er gennemgået. Hvis en af bøgerne eller begge ikke findes på det sprog som eleven taler, er der andre af Selskabets publikationer som kan benyttes. Vælg bøger som fremholder Bibelens grundsandheder og forklarer Jehovas retfærdige normer.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del