Den teokratiske skoles skriftlige repetition
Repetition med lukkede bøger af den teokratiske skoles pensum for ugen fra 7. juli til og med ugen fra 25. august 1986. Stoffet er fra Ny Verden–oversættelsen af De hellige Skrifter [bi12], Hjælp til forståelse af Bibelen [ad], Bibelske samtaleemner [td], „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“ [si] Håndbog for den teokratiske skole [sg], Min bibelhistoriebog (my) og den ugentlige bibellæsning.
[Bemærk: Henvisningerne efter hvert spørgsmål skal først bruges efter repetitionen; men Bibelen må benyttes ved besvarelsen af spørgsmålene.]
Skriv rigtigt eller forkert ud for følgende udtalelser:
1. Vi kan ikke forvente at vore tilhørere tror på det vi siger blot fordi vi selv tror på det eller fordi vi fremholder det. [sg 154, § 7] [Rigtigt. Vi må underbygge det vi siger med beviser i form af skriftsteder eller logiske ræsonnementer.]
2. I den nutidige parallel til Ezra 3:13 sørgede Jehovas vidner over det de havde lidt under den første verdenskrig, men sorgen blev jaget på flugt af glæden over velsignelserne i det nye åndelige domæne. [Bibellæsning; se også sl, s. 161, § 29.] [Rigtigt.]
3. Ifølge Ezra 7:27, 28 ansporede Guds ånd tilsyneladende også kongens rådgivere og fornemme fyrster til at være gunstigt stemt over for Ezras forehavende. [Bibellæsning; se også w76, s. 515, § 20.] [Rigtigt.]
4. Jødernes hjemvenden fra fangenskabet i Babylon kom i stand fordi de havde taget ved lære og nu øvede retfærdighed. (Ezra 9:1, 2) [Bibellæsning; se også wE79 1/2, s. 30.] [Forkert. Det skyldtes Guds barmhjertighed.]
5. Den afgift israelitterne måtte betale kongen da de var underlagt perserrigets styre, var åbenbart ret høj, siden mange måtte låne penge for at udrede beløbet. (Neh. 5:4) [Bibellæsning; se g79 22/6, s. 20.] [Rigtigt.]
6. Blodet har til opgave både at bringe næring til legemet og at rense det. [ad 165, § 8] [Rigtigt.]
7. At tage nogens liv er at tage noget der tilhører Jehova. [ad 166, § 1] [Rigtigt.]
8. En bog- eller skriftrulle var som regel kun beskrevet på den ene side. [ad 170, § 1] [Rigtigt.]
9. De „byrder“ Paulus omtaler i Galaterbrevet 6:2 er lig med den „ansvarsbyrde“ han omtaler i vers 5. [ad 181, § 5] [Forkert. I vers 2 er der tale om tunge byrder som andre kan hjælpe en med at bære; ’byrden’ i vers 5 er den kristnes egen ansvarsbyrde, som han selv må bære.]
10. Dans er af meget gammel oprindelse og har fra de tidligste tider været brugt i næsten alle folkeslag som udtryksmiddel for følelser og stemninger, især i forbindelse med gudsdyrkelsen. [ad 200, § 1] [Rigtigt.]
Besvar følgende spørgsmål:
11. Nævn to henseender hvori det genopbyggede tempel på Zerubbabels tid manglede det første tempels herlighed. [si 87, § 15] [Den ydre pragt var der ikke længere. Det havde ikke de samme åndelige skatte. Indvielsen kunne heller ikke sammenlignes med den der fandt sted på Salomons tid. Ofrene udgjorde mindre end én procent af ofrene ved Salomons tempel. Ingen herlighedssky fyldte Zerubbabels tempel, og der fór ikke ild ned fra himmelen. (Tanken i to punkter er nok)]
12. Hvad kan vi gøre, ligesom Nehemias, hvis vi er nedtrykte på grund af personlige problemer? (Neh. 2:1-8) [Bibellæsning; se w77, s. 423, §14.] [Bede Jehova om hans hjælp og vejledning. (Tanken)]
13. Hvad gjorde Esau da han var omkring 40 år gammel som voldte hans forældre sorg? [my 17] [Han giftede sig med to kvinder som ikke tilbad Jehova.]
14. Hvad gjorde Dina som bevirkede at hun kom galt af sted? [my 20] [Hun gjorde kana’anæiske piger til sine veninder.]
15. Hvorfor hadede Jakobs ti ældste sønner deres halvbroder Josef? [my 21] [Fordi de var misundelige på ham; fordi deres fader begunstigede ham; på grund af de drømme han fortalte om. (Tanken i ét punkt er nok)]
16. Hvordan blev Josef den største mand i Ægypten næst efter Farao? (1 Mos. 41:16) [my 23] [Jehova satte ham i stand til at tyde Faraos drømme.]
17. Hvad er det i blodet der gør det helligt? (3 Mos. 17:11) [ad 165, § 9, 10] [Sjælen eller livet.]
18. Hvad var den eneste lovlige og retmæssige måde blodet måtte bruges på under Moseloven? (3 Mos. 17:11) [ad 166, § 9] [Til ofring.]
19. Hvilket forbud vedrørende brugen af blod blev fremsat i Tredje Mosebog 17:10, og hvad var straffen for at overtræde det? [ad 166, § 6] [Det måtte ikke spises. Straffen var døden.]
20. Hvilken særlig rettighed eller frihed nød romerske borgere, som det fremgår af Paulus’ tilfælde i Apostelgerninger 22:25-29? [ad 172, § 4] [Det var ulovligt at piske eller tortere dem for at tvinge en tilståelse ud af dem.]
21. Hvilket borgerskab sætter den sande kristne højere end ethvert andet borgerskab, som det fremgår af Filipperbrevet 3:20? [ad 172, § 7] [Det himmelske statsborgerskab.]
Understreg det rette svar i følgende udtalelser:
22. Spørgsmålet (hvordan? hvem? hvor? hvornår? hvad? hvorfor?) besvares ikke med oplysninger og kendsgerninger, men kræver grunde. [sg 154, § 8]
23. Da babylonierne førte judæerne i fangenskab, var det kong (Jojakin; Jojakim; Zedekias) der regerede i Jerusalem. [Bibellæsning]
24. Ifølge Ezra 3:8, 10 lagde de hjemvendte jøder grunden til det genopbyggede tempel i år (536; 537; 538) f.v.t. [Bibellæsning; se også pm, s. 28.]
25. Ordene i Nehemias 8:10 er i den nutidige parallel gået i opfyldelse på Jehovas tjenere fra og med (1914; 1919; 1935). [Bibellæsning; se w80 15/5, s. 18, § 20]
26. Isak giftede sig med (Rebekka; Rakel; Sara). [my 16]
27. Rakels fader hed (Isak; Laban; Esau). [my 18]
Indføj det eller de manglende ord i følgende udtalelser:
28. Rakel døde da hun fødte sin anden søn, der kom til at hedde Benjamin. [my 19]
29. Josefs herre i Ægypten hed Potifar. [my 22]
30. Ifølge Nehemias 5:14, 15 afslog Nehemias det materielle bidrag som han havde ret til at modtage. [si 90, § 16]
31. Jøderne omtalte sig selv som ’trælle i deres eget land’ fordi de forblev under hedensk herredømme. (Neh. 9:36, 37) [ Bibellæsning; se ts, s. 157, § 3.]
Anfør de rigtige skriftsteder ud for nedennævnte punkter:
Dom. 11:32-34; Sl. 149:3; Es. 42:8; Rom. 1:20
32. Bibelen viser at Gud har et personligt navn. [td 25A] [Es. 42:8]
33. Selv om vi ikke kan se Gud, har vi klare vidnesbyrd om at han er til. [td 25C] [Rom. 1:20]
34. Når israelitterne havde besejret deres fjender, var det almindeligt at de takkede og lovpriste Jehova med dans. [ad 200, § 2] [Dom. 11:32-34]
35. Man tilskyndes til at ære og lovsynge Jehova med dans. [ad 200, § 2] [Sl. 149:3]