Respekt for teokratisk orden
1 „Lad alt ske . . . med orden.“ Sådan lød den inspirerede vejledning til menigheden i Korinth, og til menigheden i Kolossæ skrev Paulus: „Jeg fryder mig og ser jeres gode orden.“ (1 Kor. 14:33, 40; Kol. 2:5) Når alle i menighederne følger principperne om teokratisk orden vil vi hver især blive betjent på bedst mulig måde, og forkyndelsesarbejdet vil foregå mest effektivt. Når vi skal afgøre hvilken menighed vi ønsker at være tilsluttet bør vi derfor følge dette princip.
2 I overensstemmelse med ’Spørgsmålskassen’ i Rigets Tjeneste for april 1976 vil det almindeligvis være bedst at være tilsluttet den menighed i hvis distrikt man bor. De ældste vil lettere kunne føre tilsyn med menighedsorganisationen og dens virke når brødrene villigt følger de grænser der er fastlagt af Selskabet, og de vil på en mere effektiv måde kunne virke som hyrder for hjorden. Menighedens medlemmer kan som regel også lettere komme til møderne og tage del i tjenesten sammen med menigheden når de bor i deres menigheds distrikt. Desuden vidner det om respekt for Jehovas ordning. — Jævnfør Dommerbogen 7:21.
3 Der kan naturligvis være helt specielle forhold som gør sig gældende og som kan være rimelige undtagelser for denne vejledning. Det kunne være: helt specielle arbejdstider, hensyn til ikketroende ægtefælle, familieansvar som gør det tilrådeligt at voksne børn kommer i samme menighed som gamle forældre de må tage sig af, eller andre tungtvejende grunde.
4 Det vil imidlertid ikke være rigtigt blot at komme i en anden menighed fordi man der har specielle venner som man gerne vil være mest muligt sammen med. I nogle byområder er visse menigheder særlig „populære“ blandt de unge, hvorfor unge fra andre menigheder tilslutter sig dem. Det ville være langt bedre at de blev i de menigheder i hvis distrikt de bor og, selv om der ikke er så mange unge, tjente sammen med de hengivne tjenere dér. Det ville være i overensstemmelse med Paulus’ ord i Andet Korintherbrev 6:11-13. Ja, at blive i en menighed med brødre og søstre man ikke kender så godt, er en god lejlighed til at „udvide“.
5 Hvis der ikke er tale om helt specielle omstændigheder vil det derfor kun være udnævnte ældste, menighedstjenere og pionerer som i nogle tilfælde ikke bor i den menigheds distrikt hvor de er tilsluttet. Når der for eftertiden sker regulering af distriktsgrænser eller når nye menigheder oprettes, vil det altså være rigtigt at følge „grænsen for det distrikt som Gud har tildelt os“. (Jævnfør Andet Korintherbrev 10:13.) Med hensyn til de brødre og søstre der ikke i øjeblikket bor i deres egen menigheds distrikt, vil vi anbefale at man drøfter spørgsmålet i ældsterådet og i forbindelse med kredstilsynsmandens besøg finder frem til hvordan ovennævnte vejledning kan følges til gavn for alle.
6 Vær overbevist om at Jehova vil velsigne alle de bestræbelser der gøres for at følge de teokratiske principper om orden. Det vil fremme tjenesten og Guds ånds virke, idet alle føler et personligt ansvar for at ’bidrage til legemets (menighedens) vækst, så det opbygger sig selv i kærlighed’. — Ef. 4:16.