Stå fast som én hjord
1 Den særlige stævnedag vil i tjenesteåret 1990 have temaet „Stå fast som én hjord“. Det er hentet fra Filipperbrevet 1:27. Formiddagens program vil indeholde vejledning om hvor nødvendigt det er at stå fast, hvad der kan hjælpe os til at gøre det, eksempler på hvordan nogle står fast og hvordan vi kan være på vagt over for påvirkninger der svækker troen. Det sidste punkt om formiddagen er dåbsforedraget. Alle som planlægger at lade sig døbe skal henvende sig til den præsiderende tilsynsmand i god tid forud for stævnet, så der kan blive truffet aftale om at gennemgå spørgsmålene i Organiseret til at fuldføre vor tjeneste.
2 Om eftermiddagen vil der være en opsummering af Vagttårnet, efterfulgt af en tilskyndelse til at være positiv i forkyndelsen og en opfordring til at hjælpe andre i tjenesten. Det afsluttende foredrag vil indeholde praktiske forslag som kan hjælpe os til at stå fast i én ånd. Mere end nogen sinde er det nødvendigt at vi står fast som én hjord for Jehova. Vort enige, faste standpunkt for sand tilbedelse beskytter os mod de splittende kræfter som gennemtrænger Satans verden, og det giver os det rigtige udgangspunkt for at hjælpe andre til sammen med os at deltage i den sande tilbedelse.
3 Programmet vil styrke os åndeligt, og vi må træffe de nødvendige foranstaltninger til at kunne være til stede hele dagen. Kredstilsynsmanden vil, hvis han ikke allerede har gjort det, give jer datoen for jeres næste særlige stævnedag.