Spørgsmålskassen
• Hvordan er programmet for det særlige møde hvor menighedens bogstudium indgår under kredstilsynsmandens besøg?
Under kredstilsynsmandens besøg bliver der arrangeret et særligt møde for hele menigheden som omfatter det ugentlige bogstudium, en drøftelse af bibelske og organisatoriske spørgsmål under temaet „Bliv i de ting du har lært“, samt et tjenesteforedrag der holdes af kredstilsynsmanden. Mødet holdes som regel torsdag eller fredag aften.
Mødet indledes med sang og bøn, hvorefter en ældste leder et 45-minutters bogstudium. Hele pensummet til den pågældende uge skal gennemgås og alle paragrafferne skal læses op, nøjagtig som vi plejer at gøre det ved det normale ugentlige bogstudium. Efter bogstudiet synges endnu en sang. Kredstilsynsmanden anvender derefter 30 minutter til punktet „Bliv i de ting du har lært“, hvorefter han holder et 30-minutters foredrag der er tilpasset den pågældende menigheds behov. I dette foredrag giver han passende vejledning og råd for at opbygge menigheden og for at opmuntre brødrene til at stå fast i forbindelse med Rigets arbejde.
Mødet afsluttes med sang og bøn. Sangene udvælges af kredstilsynsmanden. Mødet må ikke vare mere end to timer, sang og bøn indbefattet.
Dette særlige møde, der blev introduceret i 1977, har medvirket til at både menigheden som et hele og de enkelte forkyndere får større glæde og gavn af kredstilsynsmandens besøg. Vi har god grund til at værdsætte og deltage i dette arrangement fra Jehovas organisation.