Tag dig af dit tildelte distrikt
1 Allerede i det første århundrede var forkyndelsen organiseret og foregik på en velordnet måde. (1 Kor. 14:40) Forkynderne havde deres tildelte distrikt og arbejdede ihærdigt på at opbygge og fremme interessen for den gode nyhed. — 2 Kor. 10:13.
2 I dag har „den trofaste og kloge træl“ ligeledes sørget for at hver menighed har sit distrikt. For at tage sig af distriktet på rette måde er der mange praktiske ting at være opmærksom på. Hver gang et distrikt er gennemgået skal det påtegnes hos den broder der passer menighedens distrikt. Man må omhyggeligt føre notater over dem der ikke er blevet truffet og genbesøgt. Det er vort ansvar at alle bliver kontaktet, enten personligt, telefonisk eller pr. post (husk i så fald altid at vedlægge navn og adresse).
3 Det sker at nogen ret afgjort giver udtryk for at de ikke er interesseret. Hvad skal vi gøre i sådanne situationer? Jehova tvinger ingen til at tilbede ham, men lader hver enkelt frit vælge hvem han vil tjene. (Jos. 24:15) Men der er ingen grund til at betragte vedkommende som „modstander“. Folk kan ændre mening. Vi kan blot slutte besøget venligt af og måske sige: „Det vil jeg naturligvis respektere, men jeg har været glad for at træffe Dem/dig.“
4 Det betyder dog ikke at vi ikke skal gøre noget for at imødegå indvendinger, eller at vi hurtigt skal give op. (2 Kor. 5:20) Men når vi mærker at et menneskes sind er lukket, er der ingen grund til at blive ved med at tale. Vi kan opnå mere ved at bruge dømmekraft og afslutte besøget på en venlig, positiv og vindende måde.
5 Situationen er en helt anden hvis vedkommende klart og tydeligt giver udtryk for at han eller hun absolut ikke ønsker vort besøg, og forlanger at vi holder os væk. Det vil vi naturligvis respektere, også selv om den besøgte hverken er ophidset, vred eller truende. Omvendt betyder det dog ikke at vi selv skal lægge ordene i munden på folk og foreslå at ’de jo bare kan blive skrevet op’. Hvis der er tale om et absolut og bestemt forlangende, bør vi notere vedkommendes navn og adresse op. Hertil bruges et særskilt hus-til-hus-notatskema der forsynes med dato og lægges ved distriktskortet. Hvis man ikke har navnet, kan det som regel lade sig gøre at finde det ved hjælp af en lokal vejviser.
6 Når distriktskortet leveres tilbage til broderen der står for distriktet, bør man gøre opmærksom på at en eller flere er blevet skrevet op. Derefter vil han sørge for at oplysningerne fra hus-til-hus-notatskemaet omhyggeligt overføres til den seddel der er vedlagt distriktskortet og som indeholder navne og adresser på dem der ikke ønsker besøg, samt datoen for hvornår de er blevet skrevet op. Derudover bør han gøre et notat til sit arkiv således at han altid ved hvem i menighedens distrikt der ikke ønsker besøg. Enhver forkynder der arbejder i distriktet må være opmærksom på ikke at besøge de pågældende og derved irritere dem.
7 Nu kan det naturligvis ske at folk flytter eller ændrer indstilling. Derfor vil tjenestetilsynsmanden hvert andet år sørge for at en eller flere modne, taktfulde og venlige ældste eller menighedstjenere får til opgave at besøge dem der har været skrevet op i over 2 år. Broderen skal komme alene og venligt forhøre sig om vedkommendes ønske stadig står ved magt. Man kunne sige: „Jeg kommer som repræsentant fra den lokale menighed af Jehovas Vidner, og det er blot en kort henvendelse for at høre om Deres/dit ønske om ikke at få besøg af Jehovas vidner bliver respekteret.“ Hvis vedkommende svarer bekræftende, kunne broderen sige: „Må jeg spørge om det stadig står ved magt, eller sker der noget ved at vi en gang imellem ringer på?“ Der kunne måske også være lejlighed til at spørge om grunden til at vedkommende har bedt om at blive skrevet op, og på den måde få ryddet eventuelle misforståelser af vejen. En sådan henvendelse vil som regel ikke blive taget fortrydeligt op. Tværtimod vil det måske udvirke at vi kan slette nogle af disse optegnelser. Hvis man med bestemthed ved at en der har været meget ubehagelig stadig bor på adressen, er der ingen grund til at nogen besøger ham. Tjenestetilsynsmanden vil sikre sig at broderen der passer distriktet, efter hver gennemgang fører sine optegnelser ajour og påfører datoen for den sidste kontakt. Oplysningerne på distriktskortene føres også ajour.
8 I nogle menigheder hvor mange forkyndere har privatdistrikt, har man erfaret at der ikke er ret mange i disse distrikter som beder sig fri for besøg. Det skyldes uden tvivl at forkynderen bliver kendt i distriktet. Efterhånden får han måske lidt indblik i beboernes forhold og eventuelle problemer og vanskeligheder — noget der har stor betydning for hvornår man vil aflægge et besøg og hvad man vil sige. Han ved hvem der bor i hver husstand, hvor mange der bor der, hvornår det er muligt at træffe konen, manden, de større børn, osv. Han ved derfor også hvem det vil være fornuftigt ikke at besøge ved hver gennemgang af distriktet, og hvem han kan prøve at nå ved uformelt at tale med dem på gaden, på trappen, i haven, osv. Derved bliver alle lidt efter lidt besøgt og får præsenteret budskabet. Vi vil derfor tilskynde dem der endnu ikke har haft et privatdistrikt, til at prøve det — til gavn både for dem selv og dem de besøger.