Teokratisk undervisning gennem Rigets Tjenesteskole
De ældste har et stort ansvar. Fra og med 1959 er der derfor blevet arrangeret særlige kurser for tilsynsmænd som en hjælp for dem til at varetage denne store opgave. (jp s. 292-93; ybE 77, s. 14) Menighedstjenerne blev for første gang indbudt i 1984. Den seneste Rigets Tjenesteskole blev afholdt i tjenesteåret 1988 og var til gavn for titusinder af brødre.
Siden da er der blevet oprettet i hundredvis af menigheder, og tusinder af brødre er blevet udnævnt til ældste og menighedstjenere. Der er også blevet foretaget organisationsmæssige ændringer. Det Styrende Råd har derfor planlagt en Rigets Tjenesteskole for alle ældste og menighedstjenere i løbet af dette tjenesteår. Det nye kursus er tilrettelagt efter de aktuelle behov. Undervisningen ledes af repræsentanter fra Betel og af rejsende tilsynsmænd. Alle menighederne vil få gavn af kurset efterhånden som de ældste og menighedstjenerne anvender det de har lært.