Hvordan man kan indlede når man kommer igen
1 For at få en god samtale med en der tidligere har vist interesse, må man prøve at bygge videre på det grundlag der blev lagt sidste gang. Vort mål er at hjælpe den besøgte til at forstå værdien af de oplysninger og det læsestof han tidligere har modtaget.
2 Tag dig tid til at forberede genbesøget. Find nogle interessevækkende punkter i den publikation du vil fremholde. Udvis dømmekraft når du skal vurdere hvor meget du vil fortælle og hvor lang tid besøget skal vare. I de fleste tilfælde vil det være bedst at have en kort drøftelse af et eller to punkter, medmindre den besøgte viser særlig stor interesse. Overvej følgende emner:
3 Hvilke forhold kan vi forvente på jorden i fremtiden hvis den er menneskets evige hjem? Denne drøftelse er baseret på Esajas 11:6-9 og Åbenbaringen 21:3, 4, som er forklaret i bogen Er dette liv alt?, side 140-150.
Samtalen kan indledes sådan:
◼ „Da jeg besøgte dig sidste gang, talte vi om at det er Guds hensigt at lade jorden stå til evig tid. Men jeg rejste et spørgsmål som du kunne tænke over: Hvordan vil forholdene så blive i fremtiden? Jeg har glædet mig til at komme igen og fortælle dig hvad Bibelen siger om det.“ [Vis derefter et af ovenstående skriftsteder og fremhæv nogle passende passager fra bogen.]
4 Hvad vi må gøre for at kunne leve under Guds rige. Dette samtaleemne kan tage udgangspunkt i Zefanias 2:1-3. Se Er dette liv alt?, side 186-190.
Du kan begynde med at sige:
◼ „Jeg var glad for at tale med dig om at Gud har lovet at fjerne ondskaben. [Bed den besøgte om at hente sit eget eksemplar af bogen Er dette liv alt?] Et spørgsmål der vedrører os alle er: Hvad kan vi gøre for at komme til at opleve denne forandring? Læg mærke til den alvorlige tilskyndelse her i Zefanias 2:1-3, der er citeret i din bog, side 186.“
5 Hvilke behov vil blive dækket i det jordiske paradis? Du kan bruge enten Esajas 11:6-9 eller Åbenbaringen 21:3, 4. Der findes nogle passende kommentarer i bogen Er dette liv alt?, side 140-142.
Du kan begynde med at sige:
◼ „Da jeg var her i [ugedagen], talte vi om Guds løfte om at oprejse de døde til liv i et jordisk paradis. Hvordan vil forholdene blive til den tid? Din bog peger på nogle oplysninger fra Bibelen om hvordan der vil blive.“ Læs det ene af ovennævnte skriftsteder (eller dem begge) og nogle kommentarer fra bogen, måske fra paragraf 3 på side 140 eller på side 141.
6 I en del tilfælde har den besøgte vist interesse nok til at han har modtaget læsestof. I andre tilfælde har han været glad for den bibelske drøftelse. Kom derfor igen hos alle der har vist interesse, og bestræb dig på at hjælpe dem til at lære sandheden at kende. — Matt. 10:11; 28:19, 20; Joh. 21:17; Åb. 22:17.