Bekendtgørelser
◼ Tilbud: Juni: Menneskets søgen efter Gud (kr. 15,00). Juli: Alle 32-siders brochurer, undtagen ’Skolebrochuren’. August: Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden (kr. 25,00). September: Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse? (kr. 25,00) BEMÆRK: Menigheder som endnu ikke har bestilt de ovennævnte kampagnetilbud, bør gøre det på deres næste månedlige ordreseddel (S-14-D).
◼ Menighedens regnskab revideres pr. 1. juni, eller så snart som muligt efter denne dato, af den præsiderende tilsynsmand eller en der udpeges af ham. Revisionen bør også omfatte en eventuel vedligeholdelseskonto som flere menigheder har i fællesskab. Man bør altid sikre sig at kassebeholdningen forefindes. Når dette er sket, bringes der en meddelelse om det i menigheden.
◼ Da områdestævnet i år kun varer tre dage, er der ingen grund til at sløjfe menighedsbogstudiet i stævneugen. En opsummering af ugens vagttårnsstudium vil indgå som en del af programmet ved områdestævnet. Alle tilskyndes til at følge med i deres eget blad mens taleren fremholder oplysningerne.
◼ Det er vigtigt at de enkelte forkyndere og familier lægger faste planer om at være med i forkyndelsen i stævnetiden og i sommerferien. Hvis vi ikke er hjemme i vor egen menighed ved slutningen af måneden, bør vi sørge for at sende tjenesterapporten til sekretæren i god tid, så den kan nå at blive regnet med i rapporten for den pågældende måned.
◼ Vi har modtaget flere spørgsmål om kædebreve. Den vejledning der er givet i Vågn op! for 8. oktober 1970, side 15, gælder også selv om der ikke er økonomiske aspekter forbundet med sådanne breve.
◼ Som nævnt i Rigets Tjeneste for juli 1991 er det kun muligt at ændre menighedens mødetider én gang om året, nemlig pr. 1. september. Alle menigheder bør derfor begynde at overveje hvilke mødetider der skal gælde for det næste tjenesteår. For at sikre at vore optegnelser hele tiden er ført ajour vil vi bede sekretæren indsende kortet „Ændring af mødetidspunktet“ senest den 6. august 1992, uanset om der sker ændringer eller ej!
◼ Tjenestetilsynsmanden og en af de øvrige brødre i tjenesteudvalget vil midt i juni mødes med bogstudielederne for at træffe praktiske foranstaltninger til at hjælpe forkynderne ud i tjenesten i sommermånederne.
◼ Rigets Tjeneste indeholder et program for et tjenestemøde hver uge sommeren igennem. De enkelte menigheder kan selv foretage de ændringer der er nødvendige i forbindelse med områdestævnet og tilrettelæggelse af et programpunkt ugen efter stævnet med en halv times repetition af hovedpunkterne fra programmet. Repetitionen dag for dag tildeles to-tre kvalificerede brødre. Indlæggene skal ikke blot være en genfortælling af foredragene, men skal være velforberedte indlæg der fremhæver punkter som fremmer værdsættelsen og som kan anvendes i vor daglige livsførelse eller i tjenesten.
◼ Det er en glæde for os at kunne oplyse at den næste særlige tjenestedag er planlagt til lørdag den 3. oktober. Alle forkyndere tilskyndes allerede nu til at planlægge at være med. Det er også tiden at overveje om man kan være hjælpepioner i oktober.