Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 6/92 s. 4
  • Fremhold Menneskets søgen efter Gud

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fremhold Menneskets søgen efter Gud
  • Rigets Tjeneste – 1992
  • Lignende materiale
  • Forkyndelse for „alle slags mennesker“
    Rigets Tjeneste – 1998
  • Hjælp andre til at lære Guds søn, Jesus Kristus, at kende
    Rigets Tjeneste – 1993
  • Tilbyd Menneskets søgen efter Gud
    Rigets Tjeneste – 1990
  • Menneskers behov for at søge Gud
    Rigets Tjeneste – 1992
Se mere
Rigets Tjeneste – 1992
km 6/92 s. 4

Fremhold Menneskets søgen efter Gud

1 Mange føler at deres valg af religion er en privatsag. Det kan derfor være svært at tale med folk om dette emne. Men nu har vi fået bogen Menneskets søgen efter Gud, der har vist sig at være en god hjælp når vi forkynder for folk med forskellig religiøs baggrund.

2 Hvad vil du sige for at give den besøgte lyst til at læse bogen? Hvilke punkter eller emner vil du bruge for at appellere til såkaldt kristne? Til dem med en ikkekristen trosopfattelse? Eller til dem der ikke tror på noget? De følgende forslag vil hjælpe os til at være forberedte når vi skal vise vore medmennesker hvor vigtigt det er at ’søge Jehova og kalde på ham mens han er nær’. (Es. 55:6) Forslagene kan tilpasses efter de lokale forhold.

3 Hvorfor bør vi gennemtænke hvad vi vil sige?: Eftersom mange giver udtryk for at de er tilfredse med deres egen tro og ikke er interesserede i at skifte, må vi tilpasse vor indledning så vi kan hjælpe den besøgte til fordomsfrit at overveje det vi siger.

4 Efter en passende hilsen kunne du sige:

◼ „Når vi har talt med folk her i området har vi lagt mærke til at mange er tilfredse med den tro de har, og ikke ønsker at skifte til en anden. Men tror du ikke at det ville føre til en bedre forståelse og mindre had i verden hvis man tog sig tid til at undersøge andres trosopfattelser? [Lad den besøgte svare.] Læg mærke til hvad Bibelen siger om dem der elsker Gud og hvilken indstilling de bør have til andre.“ Efter at have læst Apostelgerninger 17:26, 27 kan du henlede opmærksomheden på paragraf 15 og 16 på side 10 i bogen Menneskets søgen efter Gud.

5 Mange har ligeledes erfaret at det fanger den besøgtes opmærksomhed hvis man slår op på det kapitel der omhandler hans egen religion.

6 Efter en kort indledning kunne du også sige:

◼ „I betragtning af alle de religioner der findes i dag, har du da nogen sinde tænkt på hvordan vi kan finde ud af om den religion vi tilhører har Guds godkendelse?“ Efter at den besøgte har udtalt sig kan du henlede hans opmærksomhed på rammen på side 377 i bogen Menneskets søgen efter Gud, der viser ti punkter som den sande religion kan kendes på. Fremhæv især punkt 7 og spørg den besøgte om han ikke er enig i at de der har den sande religion bør have denne indstilling til andre racer og nationaliteter. Hvis tiden tillader det kan man slå de tre skriftsteder op der er henvist til. Afslut samtalen med at påpege at de øvrige ni punkter på lignende måde er bibelsk begrundede.

7 Andre nyttige oplysninger: Det omfattende emneregister bag i bogen kan også anvendes. Hvad kan man for eksempel gøre hvis der er mange i distriktet der mener at alle religioner blot er forskellige veje der fører til Gud? Så kan man slå op under hovedemnet „Religion“ og finde underemnet „’alle religioner lige gode’: 12.“ Dette eksempel viser hvordan registeret kan hjælpe os til at finde samtaleemner. Når vi taler med nogle der ikke tror på Gud, kan vi vise dem paragraf 1 og 2 på side 329, der kommer ind på spørgsmålet om vor tids vantro. De fem „Spørgsmål der kræver svar“ på side 17 og 18 vil måske især interessere dem der gerne vil vide om Bibelens lære stemmer med det de fleste religioner lærer.

8 Hvis vi gør brug af gode overgange når vi fremholder bogen Menneskets søgen efter Gud, kan vi måske hjælpe dem vi taler med til at søge den eneste sande Gud, Jehova.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del