Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 4/93 s. 1
  • „I triumftog sammen med Messias“

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • „I triumftog sammen med Messias“
  • Rigets Tjeneste – 1993
Rigets Tjeneste – 1993
km 4/93 s. 1

„I triumftog sammen med Messias“

1 I de første elleve dage af april vil samtlige husstande i Danmark blive besøgt med traktaten Hvad tror Jehovas Vidner?, og der vil på den måde blive aflagt et omfattende vidnesbyrd. For retsindige mennesker vil det være „en duft af liv til liv“. Er du besluttet på at have en fuld andel i ’triumftoget sammen med Messias’, måske som hjælpepioner? — 2 Kor. 2:14-16.

2 Gør bedst mulig brug af traktaten: I Tillæg til Rigets Tjeneste for februar, paragraf 9 til 11, er der givet flere forslag til hvordan vi bedst muligt kan fremholde traktaten Hvad tror Jehovas Vidner? Har du sat dig godt ind i disse forslag og øvet dig sammen med andre i familien eller med andre forkyndere?

3 Mange steder er der efterhånden samtaleanlæg i en del boligblokke, og nogle forkyndere har spurgt hvordan man kan aflevere traktaten når dette er tilfældet. Man kan eventuelt blot sige til den første man får kontakt med: „Jeg har en tryksag som skal deles ud til alle i ejendommen. Vil De være så venlig at lukke mig ind?“ Derefter kan man, alt efter forholdene, vurdere om det vil være bedst blot at poste traktaten eller om man skal ringe på ved de enkelte lejligheder. Hvis nogle, efter at have talt personligt med os, beder os forlade bygningen og igen bruge samtaleanlægget, bør vi dog gøre dette. — Se også kmt 11/85

4 Hvordan brochuren skal anvendes: I Tillæg til Rigets Tjeneste for februar er der i paragraf 13 givet tre forskellige forslag til hvordan brochuren kan anvendes når vi gennemgår distriktet efter traktatkampagnen. Det er ikke tanken at disse præsentationer skal fremholdes som en udenadlært remse. Gør i stedet stoffet til dit eget, brug hovedpunkterne og øv dig på at kunne fremholde tankerne med dine egne ord.

5 Brochuren skal ikke deles ukritisk ud til alle, men skal kun gives til dem der viser ægte interesse. Selv om vi naturligvis fortsat skal være opmærksomme på at ’så rigeligt’, er det samtidig på sin plads at overveje om de besøgte „fortjener det“. — 2 Kor. 9:6; Matt. 10:11.

6 Alternative muligheder: Hvis nogle menigheder ikke har tilstrækkeligt af brochuren Jehovas Vidner i det tyvende århundrede, kan Jehovas Vidner — forenede i hele verden for at gøre Guds vilje anvendes. Den viser hvad vi tror på og understreger den verdensomspændende enhed der kendetegner den sande kristne menighed. — Joh. 13:35

7 Husk bladene: Selv om vi vil lægge hovedvægten på traktatkampagnen og brochuren Jehovas Vidner i det tyvende århundrede, må vi ikke glemme bladene. De er en uvurderlig gave fra vor „store Lærer“. (Es. 30:20) Når vi får de nye blade bør vi derfor sætte os godt ind i dem. Hvilke emner optager folk i distriktet? Hvordan der kan indføres fred og sikkerhed? Økonomien? En god regering? Miljøet? Vagttårnet er det eneste blad der peger på den eneste reelle løsning, Guds rige. (Dan. 2:44; Matt. 6:10) Hvis den besøgte ikke viser så meget interesse at vi vil tilbyde ham brochuren, kunne vi måske skabe interesse for budskabet ved at tilbyde et eller to blade. Det kan være at de indeholder en artikel der netop interesserer ham.

8 April og maj byder på gode muligheder for at bruge mere tid i forkyndelsen. Mange har valgt at være hjælpepionerer i april, men i betragtning af det store arbejde der er nødvendigt for at følge traktatkampagnen op, er der også brug for mange pionerer i maj måned. Der er fem hele weekender i maj, dagene er længere og vejret er bedre; et godt tidspunkt at være hjælpepioner. Har du overvejet dine muligheder? Uanset om vi kan være hjælpepionerer eller ej, kan vi alle sætte os personlige mål for en øget indsats og med begejstring være med i ’triumftoget sammen med Messias’.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del