Vis upartiskhed i forkyndelsen
1 Peter sagde at „Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham“. (Apg. 10:34, 35) Det er derfor vigtigt at vi bestræber os for at overvinde enhver hindring for at nå ud til folk med den gode nyhed.
2 Når vi går fra hus til hus, sker det af og til at vi møder nogle der ikke taler eller forstår dansk. Sprogbarrieren kan i så fald forhindre dem i at få gavn af budskabet om Riget. Det gælder også hvis vi møder døve. Hvad kan vi gøre for at nå disse mennesker med den gode nyhed?
3 I 1992 sendte Selskabet et brev til alle ældsteråd hvori de blev bedt om at udpege et passende antal forkyndere i menigheden til at besøge de fremmedsprogede. Disse brødre og søstre opnår stor erfaring i at forkynde for mennesker der tilhører en anden kultur og som har et andet sprog. De har også overværet møder hvor deres opgave er blevet forklaret og hvor de har modtaget undervisning i hvad de specielt skal være opmærksomme på for at kunne hjælpe dem.
4 Når du møder nogle i distriktet som er døve eller ikke forstår dansk, bør du udfylde et hus-til-hus-skema som afleveres til distriktstjeneren. Det bør du også gøre selv om den besøgte ikke viser tydelig interesse for sandheden. Det er måske ikke altid muligt at få vedkommendes navn, men du bør under alle omstændigheder anføre hans adresse og hvilket sprog han taler. Om ikke andet er det en stor hjælp i forbindelse med at holde det fremmedsprogede distrikt ajour.
5 Når der findes fremmedsprogede grupper eller menigheder i nærheden vil det være meget værdsat at de danske menigheder samarbejder med dem. Det kan de gøre ved at sende alle adresser videre til menigheden eller gruppen. Nogle gange er det måske svært at skulle sende en adresse på interesserede videre; man har fået en god kontakt med den besøgte og har måske endda langt om længe fået oprettet et bibelstudium. Men husk at det ikke drejer sig om hvem der besøger eller studerer med de interesserede. Vi er alle Guds medarbejdere. Og der er ingen tvivl om at vore brødre i de fremmedsprogede grupper eller menigheder vil kunne yde de interesserede en bedre åndelig hjælp. Tænk hvor ulogisk det ville være hvis for eksempel en broder fra den spanske menighed som kun talte lidt engelsk og lidt dansk, ledede et bibelstudium med en dansker og tog vedkommende med hen i den spanske menighed. Den danske menighed og de danske forkyndere ville naturligvis kunne yde en langt bedre hjælp. Men det er nøjagtig det samme hvis vi studerer med fremmedsprogede og der findes en gruppe eller menighed i nærheden der taler de pågældendes sprog.
6 Hvis der ikke er en sådan menighed eller gruppe i nærheden, må vi gøre hvad vi kan for alligevel at hjælpe de interesserede. Brochuren Evigt liv på jorden har vist sig at være nyttig i sådanne situationer. Og tilsynsmanden for det fremmedsprogede distrikt vil også gerne hjælpe med råd og vejledning. Hvis man af en eller anden grund ikke finder det formålstjenligt at overgive besøget til de forkyndere i menigheden der tager sig af de fremmedsprogede, kan man tage dem med på besøget og inddrage dem i hjælpen til vedkommende.
7 Når vi oprigtigt bestræber os for at nå alle med den gode nyhed, uanset hvilket sprog de taler, efterligner vi vor kærlige Gud, Jehova, „som vil at alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. — 1 Tim. 2:4.