Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 3/94 s. 1
  • Byd gæster velkommen ved mindehøjtiden

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Byd gæster velkommen ved mindehøjtiden
  • Rigets Tjeneste – 1994
  • Lignende materiale
  • Hjælp alle der har vist interesse
    Rigets Tjeneste – 1993
  • Tag godt imod dem!
    Tjenesten for Riget – 2013
  • Få dem til at føle sig velkomne
    Rigets Tjeneste – 1971
  • Hvordan kan vi hjælpe dem der overværer mindehøjtiden?
    Rigets Tjeneste – 2008
Se mere
Rigets Tjeneste – 1994
km 3/94 s. 1

Byd gæster velkommen ved mindehøjtiden

1 I de sidste par år har kun hver tredje der har overværet mindehøjtiden (på verdensplan) været forkyndere. Nogle kommer måske på opfordring af en bekendt, mens andre er blevet indbudt af lokale forkyndere. Nogle er måske døbt men er ikke længere aktive i tjenesten. Og vi tager med glæde imod alle som viser respekt for Jesu befaling: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ — 1 Kor. 11:24; Rom. 15:7.

2 De ordenshavende bør byde alle velkommen i rigssalen. Vi andre kan ligeledes følge gæstfrihedens vej. (Rom. 12:13) Hvordan?

3 Mange vil have travlt med at sørge for transport af de interesserede, men så kan andre måske komme tidligt og tage imod eventuelle gæster der kommer alene. Når der kommer en fremmed ind i salen, bør man byde vedkommende velkommen og give sig i snak med ham. Spørg om han kender nogle i menigheden. Hvis det er tilfældet, bør man tage sig af vedkommende indtil broderen eller søsteren kommer. (Jævnfør Lukas 10:35.) Hvis han ikke kender nogen personligt, kan du invitere ham til at sidde ved siden af dig under mødet. Forklar hvordan vinen og brødet vil blive anvendt. Hjælp ham med at finde de skriftsteder taleren henviser til.

4 Når mindehøjtiden er ovre kan du fortælle at du er glad for at han var til stede. Måske er der spørgsmål som du kan besvare. Hvis du viser personlig interesse vil det måske føre til en drøftelse af bibelske emner. Ofte er gode bibelstudier kommet i gang fordi opmærksomme brødre og søstre rosværdigt har taget disse skridt. Før han forlader rigssalen, er det godt at præsentere ham for andre og indbyde ham til at komme igen.

5 Vi er meget glade for at se vore brødre og søstre som ikke har overværet møderne regelmæssigt eller som i nogen tid ikke har været aktive i tjenesten. I stedet for at spørge om hvorfor de ikke har været der, er det bedre at vi blot giver udtryk for glæde over at se dem. Måske vil noget af det de hører tilskynde dem til at tage deres forhold til Jehova op til revision. Den varme velkomst vi giver dem og den ægte interesse vi viser, vil måske tale til deres hjerte. Lad dem vide at du ser frem til at se dem igen. — Rom. 1:11, 12.

6 I år vil vi også gøre en særlig indsats for at invitere de mange fremmedsprogede der bor i vore distrikter, og som vi har kontakt med. Tilbyd at hente dem og gør hvad du kan for at de skal føle sig velkomne. På grund af sprogvanskelighederne er det vigtigt på forhånd at forklare dem hvad der skal foregå, og betydningen af det. Det vil også være betænksomt og kærligt at sidde sammen med dem og hjælpe dem til at finde skriftstederne. Det er måske endog muligt lavmælt at oversætte nogle af foredragets hovedpunkter for dem.

7 Den 10. april vil der i de fleste menigheder jorden over blive holdt et særligt offentligt foredrag med titlen: „Har religion nogen værdi for samfundet?“ Sørg for at alle der overværer mindehøjtiden bliver inviteret og hjulpet til at være til stede. Det er vort håb at de der overværer disse særlige møder vil føle sig velkomne og mærke den varme broderånd der råder blandt Jehovas folk. — Sl. 133:1.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del