Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 5/94 s. 3
  • Oplær dem du studerer med til at forkynde

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Oplær dem du studerer med til at forkynde
  • Rigets Tjeneste – 1994
  • Lignende materiale
  • Hvordan man gør disciple ved hjælp af ’Kundskabsbogen’
    Rigets Tjeneste – 1996
  • Led bibelstudier der fører eleven frem til dåb – 1. del
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2020
  • Hjælp andre til at adlyde det Bibelen lærer
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2007
  • Hjælp din elev til at gøre fremskridt og blive døbt
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2021
Se mere
Rigets Tjeneste – 1994
km 5/94 s. 3

Oplær dem du studerer med til at forkynde

1 Målet med at lede bibelstudier er at gøre nye disciple, nogle som vil hjælpe os med at undervise andre. (Matt. 28:19, 20) Det drejer sig altså ikke blot om at give vedkommende kundskab; studiet bør bibringe eleverne en grundfæstet tro, og vi må forberede dem på at dele deres håb med andre. (2 Kor. 4:13) Hvordan kan vi rent praktisk hjælpe dem til at blive egnede til at undervise andre? — 2 Tim. 2:2.

2 Lad tjenesten være et mål: Gør det fra begyndelsen klart at sand tilbedelse indebærer at man „med munden bekender . . . offentligt til frelse“. (Rom. 10:10) Selve navnet Jehovas Vidner viser at vi må henvende os til andre. Hjælp eleverne til at se at deres oplæring ikke kun er til frelse for dem selv. Når de bliver lærere kan de der lytter til dem også opnå frelse. — 1 Tim. 4:16.

3 Repeter det I har gennemgået: Det vil være en hjælp i undervisningen hvis man med jævne mellemrum repeterer det man har lært. Eleven vil blive hjulpet til at vokse åndeligt efterhånden som de ting han lærer fæstner sig i hans sind og hjerte. Det har vi selv erfaret når vi gennemgår repetitionsspørgsmålene ved vagttårnsstudiet. Forbered nogle enkle, direkte spørgsmål som eleven skal svare på med egne ord.

4 Repetitionen kunne foregå som en situation hentet fra forkyndelsen. Stil et spørgsmål eller beskriv en situation som du for nylig har oplevet i forkyndelsen. Du kan forestille at være den besøgte og eleven kan komme med forslag til hvad han ville sige. Ros eleven for de gode ting han siger, og giv praktiske forslag til hvordan han kan gribe situationen endnu bedre an næste gang. Denne oplæring vil vise ham hvordan man bruger det man har lært, og den vil udvikle hans evne til at bruge Bibelen.

5 ’Ræsonnerebogen’: Eleven skal have et eksemplar af ’Ræsonnerebogen’, og du må hjælpe ham til at bruge den. Vis hvordan den giver forslag til indledninger, besvarer bibelske spørgsmål og imødegår indvendinger. Brug bogen ved studiet, og vis hvordan man kan tale med overbevisning til andre. Bogen kan styrke hans tillid og give ham mere lyst til at gøre Rigets budskab kendt.

6 Understreg vigtigheden af møderne: Menighedens møder, især tjenestemødet og den teokratiske skole, har til formål at gøre os til bedre forkyndere. Dygtige og erfarne brødre og søstre viser os hvad der skal til for at være effektive forkyndere. Understreg vigtigheden af møderne, og gør hvad du kan for at hjælpe eleven til at overvære dem. Hvis eleven kommer fast til møderne kan det give ham netop den motivation der skal til for at han kan blive en sand discipel af Jesus.

7 Du må også være opmærksom på hvilket eksempel du selv sætter. Din nidkærhed i forkyndelsesarbejdet viser din værdsættelse af sandheden, og den vil tilskynde eleven til at gøre mere for at vise sin tro. (Luk. 6:40) Alt dette kan hjælpe nye til at betragte tjenesten som et privilegium og være taknemmelige for at de kan have en andel i den. — 1 Tim. 1:12.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del