Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 12/94 s. 1
  • Et forbillede vi nøje bør følge

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Et forbillede vi nøje bør følge
  • Rigets Tjeneste – 1994
  • Lignende materiale
  • „I burde være lærere“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
  • Hvordan man underviser mennesker med god vilje
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1959
  • ’Gør disciple, idet I døber dem’
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1973
  • Bliv dygtigere til at undervise
    Den Teokratiske Skole – til gavn for kristne forkyndere
Se mere
Rigets Tjeneste – 1994
km 12/94 s. 1

Et forbillede vi nøje bør følge

1 Jesus er uden sammenligning det største menneske der har levet. Han satte et fuldkomment eksempel for sine disciple. Skønt vi ikke kan leve op til hans fuldkomne eksempel, opfordres vi til at „følge lige i hans fodspor“. (1 Pet. 2:21) Vi bør have et stærkt ønske om at ligne Jesus så meget som muligt, idet vi nidkært fortæller andre om sandheden.

2 Jesus var ikke blot en forkynder, han var en mesterlig underviser. „Folkeskarerne [var] helt forbløffede over hans måde at undervise på.“ (Matt. 7:28) Hvorfor var hans undervisning så virkningsfuld? Lad os se nærmere på „hans måde at undervise på“.

3 Hvordan vi kan efterligne Jesus: Jesus var blevet undervist af sin Fader. (Joh. 8:28) Hans motiv var at ære Jehova og herliggøre hans navn. (Joh. 17:4, 26) Vi skal have samme motiv til at forkynde og undervise, nemlig at ære Jehova og ikke henlede opmærksomheden på os selv.

4 Alt hvad Jesus forkyndte var baseret på Guds ord. Gentagne gange henviste han til det der stod skrevet i de inspirerede skrifter. (Matt. 4:4, 7; 19:4; 22:31) Vi vil også gerne henlede folks opmærksomhed på Bibelen; så kan de se at vor forkyndelse og undervisning er baseret på den største autoritet.

5 Jesu ræsonnementer var korte, ukomplicerede og virkelighedsnære. Da han for eksempel forklarede hvordan vi kan opnå Guds tilgivelse, opfordrede han os til selv at være tilgivende over for andre. (Matt. 6:14, 15) Vi bør ligeledes anvende enkle og letforståelige ord når vi forklarer Bibelens budskab.

6 Jesus benyttede dygtigt illustrationer og spørgsmål til at sætte tanker i gang hos folk. (Matt. 13:34, 35; 22:20-22) Illustrationer hentet fra hverdagen kan hjælpe folk til at forstå dybere bibelske læresætninger. Vi bør derfor stille spørgsmål som får tilhøreren til at tænke over det han hører. Hjælpespørgsmål kan få ham til at drage de rette konklusioner.

7 Jesus tog sig tid til at forklare vanskelige punkter når nogle ønskede flere oplysninger. De der virkelig var interesserede, som for eksempel disciplene, fik fat i meningen når Jesus underviste. (Matt. 13:36) Vi bør ligeledes være villige til at svare på oprigtige spørgsmål. Hvis ikke vi kender svarene, kan vi undersøge emnet og senere vende tilbage med flere oplysninger.

8 Jesus benyttede også anskuelsesundervisning. Det gjaldt for eksempel da han vaskede disciplenes fødder skønt han var deres Herre. (Joh. 13:2-16) Hvis vi har en ydmyg indstilling vil det motivere dem vi underviser til at følge det de lærer.

9 Jesus appellerede til folks hjerte og til deres kærlighed til retfærdighed. Vi vil også gerne nå folks hjerte. Vi søger at appellere til menneskets medfødte trang til at tilbede et højere Væsen, og til at leve i fred og lykke sammen med andre.

10 I december kan vi fortælle andre hvad vi har lært om Jesus. Det kan vi gøre ved at tilbyde bogen Det største menneske der har levet. Ved at efterligne Jesu måde at undervise på kan vi måske motivere retsindige til at lytte når vi fortæller hvad Jesu lære gik ud på. — Matt. 10:40.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del