Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 1/95 s. 1
  • Vær opmærksom på det personlige studium

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vær opmærksom på det personlige studium
  • Rigets Tjeneste – 1995
  • Lignende materiale
  • Har du et godt program for dit personlige studium?
    Rigets Tjeneste – 1981
  • Få mere ud af dit personlige studium
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1963
  • Hav lyst til Jehovas ord
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
  • Bevar troen stærk ved personligt studium
    Rigets Tjeneste – 1986
Se mere
Rigets Tjeneste – 1995
km 1/95 s. 1

Vær opmærksom på det personlige studium

1 Mange ting i tilværelsen kræver vor opmærksomhed. Men det vi burde lægge størst vægt på, er at opbygge og bevare et nært forhold til Jehova. Her spiller det personlige studium en vigtig rolle. De færreste af os har mulighed for at bruge mange timer ad gangen på at studere og grunde over det vi har læst. Men hvis ikke vi regelmæssigt læser i Guds ord, kan vi blive svækkede i en sådan grad at vi ikke har styrke til at modstå verdens ånd og dens kødelige ønsker.

2 Hig efter Guds ord: Da vi lærte om Guds hensigter var vi sikkert ivrige efter at lære mere. Med tiden er vor higen efter åndelig føde måske aftaget. Så må vi igen opdyrke den. (1 Pet. 2:2) Hvordan kan vi opdyrke dette stærke ønske?

3 Når vi mærker duften af vores livret, løber vore tænder i vand ved tanken om hvor godt den smager. Korte stunder med personligt studium kan i åndelig forstand virke på samme måde. Dét at nyde nogle åndelige godbidder kan måske skærpe vor appetit på dybere sandheder. Tilfredsheden ved at lære kan tilskynde os til at grave dybere i Jehovas ord.

4 Find frem til den måde der virker bedst for dig: Nogle sætter en hel aften til side til personligt studium, mens andre foretrækker hyppigere men kortere studieperioder. Hvis du bedst kan koncentrere dig tidligt om morgenen, vælger du måske at studere før morgenmaden. Hvis du er bedre til at koncentrere dig om aftenen, foretrækker du måske at studere før du lægger dig til at sove. Uanset hvad du vælger, er det vigtigt at du har en fast plan og at du studerer på det tidspunkt der er bedst for dig.

5 Når vi får sådanne opfordringer til at studere personligt, er vi måske hurtige til at sige at vi allerede har fuldt op at gøre. Vi må imidlertid alle ærligt vurdere hvad vi bruger vor tid til. Går der mange timer med at se tv og video? Er vi villige til at sætte personlige interesser til side? En realistisk undersøgelse af hvordan vi bruger tiden, vil sikkert vise at vi til daglig har stunder der kunne bruges bedre, for eksempel til at studere personligt. — Ef. 5:15, 16.

6 Studiet af Guds ord fortjener vor fulde opmærksomhed. Hvis vi er optaget af andre ting samtidig, mindskes udbyttet. Hvis vi studerer mens vi spiser, lytter til radioen eller ser fjernsyn, vil vi ikke kunne være helt optaget af det vi søger at lære. (1 Tim. 4:15) Det er altså nødvendigt at udelukke det der kan virke distraherende. — Se Håndbog for den teokratiske skole, side 33, 34.

7 Det er vigtigt hver dag at studere og følge Bibelens råd, da det er den måde Jehova vejleder os på. Gør det til et mål at få sandheden fra papiret og ned i hjertet. Udnyt enhver mulighed, uanset hvor lille den er, til at læse, repetere eller grunde over åndelige anliggender. — 5 Mos. 6:6-8; Kol. 1:9, 10.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del