En verdensomfattende uddeling af en betimelig traktat
1 Søndag den 23. april vil der blive holdt et særligt foredrag med det opsigtsvækkende tema „Snart er vi fri for falsk religion“. Ved slutningen af mødet vil der blive frigivet en tankevækkende firesiders traktat. Traktatens betimelige budskab vil få verdensvid udbredelse i de tre uger fra 24. april til 14. maj.
2 Overalt i verden er folk rådvilde. Uanset hvor de befinder sig er de plaget af problemer. Traktaten vil være af stor interesse for dem der er oprigtigt interesserede i verdenssituationen, idet den vil lede dem til Guds ord, som indeholder en ufejlbarlig vejledning til os mennesker. (Sl. 119:105) Vi ser alle frem til at modtage et eksemplar af traktaten når den frigives den 23. april. I mellemtiden er der meget at gøre i forbindelse med at forberede denne intensive treugers kampagne.
3 Tilskynd alle til nidkært at være med: Hvem kan være med? Selvfølgelig vil alle forkyndere være ivrige efter at være med. Hvad med dem vi studerer med og som regelmæssigt overværer møderne? Nogle er kommet sammen med os gennem længere tid og gør stadig fremskridt. Har de bragt deres liv i overensstemmelse med de bibelske normer, og er de kvalificerede til at blive forkyndere? Den forkynder der leder studiet kan drøfte sagen med eleven, og hvis vedkommende ønsker at være med i forkyndelsen vil to ældste sammen med ham gennemgå side 94-96 i Organiseret til at fuldføre vor tjeneste. Dette bør gøres snarest muligt, så de der er kvalificerede til at få status som udøbte forkyndere kan være med i kampagnen i fuldt mål. De elever som endnu ikke har fået denne status, kan tilskyndes til at give familie og bekendte et eksemplar af traktaten. — Se Vagttårnet for 15. november 1988, side 16, paragraf 8.
4 Det er ikke svært, alle kan være med. Forældre vil måske lade øveprogrammer med traktaten indgå i deres ugentlige familiestudium, så alle familiens medlemmer kan være godt forberedt til at fremholde traktaten fra hus til hus. En enkel præsentation er som regel bedst. Efter en kort hilsen kan man tilbyde den besøgte traktaten og tilskynde ham til at læse den. Desuden må vi huske at føre notater, så vi kan opdyrke interessen yderligere. — 1 Kor. 3:6, 7.
5 Der vil være „rigeligt at gøre“ i april og maj. I Rigets Tjeneste for april vil der blive givet yderligere oplysninger i et tillæg med titlen „Rigeligt at gøre i Herrens gerning“. — 1 Kor. 15:58.