Tilbyd bibelstudium — med frimodighed
1 Vi har gode grunde til at ’tale med al frimodighed’. Vi har et sikkert håb og vi har tillid til at Jehova hører vore bønner om større frimodighed. — Apg. 4:29, 31.
2 Tilbyder du bibelstudium med frimodighed? Hvor mange gange har du, inden for de sidste 14 dage, frimodigt tilbudt studium? Et ærligt svar kan understrege behovet for større frimodighed. Som Jehovas vidner bør vi være kendt for at tilbyde bibelundervisning.
3 Derfor må vi frimodigt tilbyde studium til alle vi har kontakt med. Selv hvor vi blot spreder et par blade eller en traktat kan vi fortælle at hovedformålet med vore besøg er at tilbyde bibelundervisning. På første besøg, og på genbesøg, kan man ofte indlede: „Jeg kommer for at vise dig hvordan man kan studere Bibelen,“ og derefter demonstrere studiemetoden ved hjælp af en af vore publikationer.
4 En kredstilsynsmand fortæller: „En ny forkynder indledte således på et genbesøg: ’I dag kommer vi for at vise dig hvordan du kan lære mere om Bibelen. Nu skal du se hvordan jeg selv har lært at studere Bibelen.’ De gennemgik de første 10 paragraffer i ’Paradisbogen’, indledte og afsluttede med bøn, og aftalte at fortsætte to dage senere. Om søndagen var manden med til møde, og siden er studiet blevet afholdt to gange om ugen. Den nye kommer nu fast om søndagen.“
5 En søster i samme kreds fortalte sin arbejdskammerat hvorfor hun hver sommer tog til Silkeborg. Damen viste interesse og fortalte at hun ugen før var gået på biblioteket for at låne en bibel. I den forbindelse havde hun skrevet en masse spørgsmål ned og håbede at hun en dag ville møde en der kunne svare på dem. Søsteren tilbød et bibelstudium, og det ledes nu regelmæssigt.
6 Når vi taler „frimodigt i tillid til Jehova“ og tilbyder studium ved enhver lejlighed, vil vi nå de retsindige i vort distrikt mens det stadig er ’en særlig velkommen tid og en frelsens dag’. — Apg. 14:3; 2 Kor. 6:2.