Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 6/95 s. 1
  • Kristus — et forbillede for unge

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Kristus — et forbillede for unge
  • Rigets Tjeneste – 1995
  • Lignende materiale
  • Tillæg — Hvad er dit hjertes ønske?
    Rigets Tjeneste – 1973
  • Følg livets vej af hele din sjæl
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1975
  • Kan du stille dig til rådighed?
    Rigets Tjeneste – 2001
  • Tillæg — Hvordan bruger du dit liv?
    Rigets Tjeneste – 1974
Se mere
Rigets Tjeneste – 1995
km 6/95 s. 1

Kristus — et forbillede for unge

1 Efter en længere bibelsk samtale sagde en verdslig ung mand: „Jeg følte mig slået af den dynamiske personlighed Jesus havde. . . . Her var en leder jeg kunne gå ind for.“ Det kan man ikke sige om nogen politiker eller fremtrædende person fra sports- eller underholdningsverdenen. Deres verdslige normer og åbenlyst ukristne livsstil gør dem uegnede som forbilleder for os. — Sl. 146:3, 4.

2 Når unge tror på Jesus Kristus viser de at de er Guds får og dermed bliver de kendt af Jesus. Den rigtige hyrde tager sig af dem. (Joh. 10:14, 15, 27) Unge der følger Kristus som deres forbillede vil blive velsignet.

3 En broder som nu arbejder på Betel i Brooklyn har haft denne særlige tjeneste som mål lige fra han var otte år. Han blev tilskyndet til at betragte beteltjenesten som en måde hvorpå han rent praktisk kunne gå i Kristi fodspor når han blev ældre. Hans forældre, såvel som rejsende tilsynsmænd, fremholdt det som et mål for ham. For at forberede ham på bedste måde opfordrede de ham til ligesom betelmedarbejderne at lægge vægt på flittigt at udføre pligter i hjemmet, hjælpe med vedligeholdelse af rigssalen og dygtiggøre sig i forkyndelsen. Efter at have tjent på Betel i en årrække glæder denne broder sig over at han under sin opvækst anstrengte sig for at efterligne Kristi eksempel.

4 Jesus stræbte ikke efter en verdslig karriere, men valgte tjenesten for Gud. En ung søster ønskede at blive pioner når hun gik ud af skolen, men hun tøvede fordi hun ikke havde et passende deltidsarbejde. Hun blev ved med at tænke: ’Jeg vil først finde et arbejde, og derefter udfylder jeg min pioneransøgning.’ En af menighedens ældste gjorde hende imidlertid opmærksom på at jo længere hun ventede med at begynde som pioner, jo mere attraktivt ville et fuldtidsjob synes, eftersom der ikke var noget der afholdt hende fra at tage imod et. Hun fortæller: „Jeg bad uophørligt til Jehova om at hans hellige ånd måtte lede mine handlinger og min tankegang.“ Hun begyndte straks som hjælpepioner og blev senere almindelig pioner. Kort tid efter fandt hun et verdsligt arbejde der kunne forenes med hendes pionertjeneste.

5 Jesus forkyndte frimodigt Rigets budskab for enhver. (Matt. 4:23) Unge kristne kan også lære at være frimodige i forkyndelsen og ikke lade sig skræmme. En 14-årig forkynder fortæller: „Alle i skolen kender mit kristne standpunkt. Ja, de kender det så godt at jeg ikke bliver flov når jeg møder mine klassekammerater i forkyndelsen. De lytter sædvanligvis, og tager ofte imod bibelske publikationer.“

6 At overveje Kristi eksempel kan hjælpe unge til at træffe kloge afgørelser med henblik på deres fremtid. I stedet for at være opslugt af verdslige gøremål vil de ’huske deres store Skaber’ ved at være nidkære i tjenesten for Jehova. (Præd. 12:1) Ligesom Jesus Kristus opdyrker de „Faderens kærlighed“, som bringer velsignelser der langt overgår det verden kan tilbyde. Frem for at ’forsvinde’ sammen med den gamle verden, kan de se frem til at ’forblive for evigt’. — 1 Joh. 2:15-17.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del