„Hold jer vågne“
1 Da Jesus udtalte ordene i Mattæus 26:38-41, nærmede han sig det mest kritiske tidspunkt i sin tilværelse som menneske. Det skulle samtidig vise sig at være det mest betydningsfulde tidspunkt i historien, idet hele menneskehedens frelse stod på spil. Jesu disciple måtte ’holde sig vågne’.
2 I dag står vi på tærskelen til Jesu komme som både udfrier og domsfuldbyrder. Som årvågne kristne der forstår tidens alvor, står vi ikke blot passivt og venter på udfrielsen. Vi ved at vi altid må være parate. Det er nødvendigt at vi bliver ved med at ’slide i det og kæmpe energisk’ i tjenesten for Jehova. (1 Tim. 4:10) Hvordan står det til med os som enkeltpersoner? Holder vi os vågne?
3 Selvransagelse: Jesus gav også denne advarsel: „Vær opmærksomme på jer selv.“ (Luk. 21:34, 35) Vi må være opmærksomme på os selv, for at kunne sikre os at vi er „udadlelige og uskyldige . . . midt i en forkvaklet og forvildet generation“. (Fil. 2:15) Lever vi hver dag som kristne, ved at efterligne Jesus og vandre i harmoni med principperne i Guds ord? Vi må undgå en ukristen adfærd, der er almindelig i den verden som „ligger i den ondes magt“. (1 Joh. 5:19; Rom. 13:11-14) Vil en selvransagelse i lyset af Bibelen vise at vi virkelig er vågne, som Jesus befalede os at være?
4 Ældste må bestræbe sig for at være flittige i udførelsen af deres opgaver i menigheden, og forstå at de skal aflægge regnskab for hvordan de tager sig af hjorden. (Hebr. 13:17) Familieoverhoveder har en særlig forpligtelse til at lede deres familier ad Jehovas veje. (1 Mos. 18:19; Jos. 24:15; jævnfør Første Timoteusbrev 3:4, 5.) Desuden er det vigtigt at vi alle opfylder det bibelske bud om at vi skal elske hinanden. Det er den sande kristendoms kendetegn. — Joh. 13:35.
5 Vær vågen for at advare andre: At holde sig vågen indebærer mere end at være opmærksom på sig selv. Vi har fået befaling til at gøre andre til disciple. (Matt. 28:19, 20) Af næstekærlighed bør vi advare andre så de kan overleve den ødelæggelse som verden står over for. Dette ansvar påhviler alle kristne. Det er en grundlæggende del af vor tilbedelse. (Rom. 10:9, 10; 1 Kor. 9:16) Ofte møder vi ligegyldighed eller direkte modstand i dette livredningsarbejde. Vi er forpligtede til at holde ud, også selv om størstedelen ignorerer vor advarsel. (Ez. 33:8, 9) Ægte kærlighed til Gud og næsten vil hjælpe os til at være udholdende.
6 Tiden er ikke inde til at hvile i selvtilfredshed. Vi må hverken lade det daglige livs bekymringer distrahere os, eller blive så opslugte af fornøjelserne i denne verden at det bliver en snare for os. (Luk. 21:34, 35) Vi må nu, mere end nogen sinde før, have fornemmelse for tidens alvor. Tidspunktet for Jesu Kristi eksekvering af dommen over denne onde ordning nærmer sig hastigt. Kun de der er agtpågivende og årvågne vil overleve. Hvis vi følger Jesu vejledning og formår „at undslippe alle disse ting“, vil det give os grund til stor taknemmelighed. — Luk. 21:36.