Hvilken slags mennesker bør I være?
1 Regnskabets time nærmer sig for hele menneskeheden. Bibelen kalder den ’Jehovas dag’. Da vil Guds dom over de onde blive eksekveret, og de retfærdige vil blive udfriet. Alle der lever til den tid vil blive krævet til regnskab for hvordan de har brugt deres liv. Med dette i tanke stiller Peter et ransagende spørgsmål: „Hvilken slags mennesker bør I da ikke være?“ Han understreger vigtigheden af at have „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“, og ’altid at have Jehovas dag i tanke’, samt at være ’uplettede, dadelfri og i fred’. — 2 Pet. 3:11-14.
2 Handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til: En hellig adfærd indebærer mønsterværdige handlinger og respekt for bibelske principper. (Tit. 2:7, 8) Kristne må tage afstand fra en verdslig adfærd der er motiveret af selviske, kødelige ønsker. — Rom. 13:11, 14.
3 „Gudhengivenhed“ er blevet beskrevet som „en personlig tilknytning til Gud som udspringer af et hjerte der nærer dyb værdsættelse af Guds egenskaber“. Vor nidkærhed i tjenesten er et glimrende udtryk for denne egenskab. Vort motiv til at forkynde stikker dybere end blot og bar pligtfølelse; det udspringer af en dyb kærlighed til Jehova. (Mark. 12:29, 30) Motiveret af en sådan kærlighed betragter vi vor tjeneste som et meningsfyldt udtryk for vor gudhengivenhed. Vor gudhengivenhed må være vedvarende, og det samme gælder vor indsats i forkyndelsen. Den bør være en fast del af vore ugentlige aktiviteter. — Hebr. 13:15.
4 At have Jehovas dag „i tanke“ betyder at den har en fremtrædende plads i vort sind, at vi aldrig skubber den i baggrunden som om den var ubetydelig. Det betyder at vi sætter Rigets interesser først i vor tilværelse. — Matt. 6:33.
5 Uplettede, dadelfri og i fred: Som en del af den store skare har vi ’vasket vore lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod’. (Åb. 7:14) At være ’uplettet’ betyder at vi vedblivende må undgå at vort rene, indviede liv bliver stænket til med verdens urenheder. Vi bevarer os „dadelfri“ ved ikke at lade en ugudelig, materialistisk stræben skæmme vor kristne personlighed. (Jak. 1:27; 1 Joh. 2:15-17) Vi viser at vi lever „i fred“ ved at afspejle „Guds fred“ i vor handlemåde over for andre. — Fil. 4:7; Rom. 12:18; 14:19.
6 Hvis vi på en god måde vogter os for at blive besmittet af verden, vil vi aldrig blive ’formet efter denne tingenes ordning’, som er fordømt af Jehova. Nej, vore gode gerninger vil hjælpe andre til at se forskel „på en der tjener Gud og en der ikke tjener ham“. — Rom. 12:2; Mal. 3:18.
7 De fleste af os har overværet områdestævnet „Glade lovprisere“, og den forfriskende åndelige føde vi modtog har uden tvivl forstærket vort ønske om at vise gudhengivenhed. Mange nye har også dette ønske. Vi kan være en velsignelse for dem ved at hjælpe dem til at tage del i tjenesten i august.
8 Når vi samvittighedsfuldt fortsætter med at gøre „gode gerninger“ gavner det andre, styrker menigheden og ophøjer Jehovas navn. (1 Pet. 2:12) Måtte vi altid være den slags mennesker.