Tilbyd bibelstudier: fra hus til hus
1 Jesu befaling om at gøre disciple er af største betydning. Afslutningen på denne tingenes ordning nærmer sig hastigt, og Jesus har lovet at være med sine disciple lige indtil arbejdet er fuldført. (Matt. 28:19, 20) Der ledes nu 5 millioner bibelstudier jorden over. Mange er påbegyndt efter et målbevidst og trofast genbesøgsarbejde, men der påbegyndes også bibelstudier ved første besøg. (yb95, s. 243) Er du vågen for denne mulighed?
2 Hvis den interesserede stiller et konkret spørgsmål, kan man vise hvordan det besvares i en af vore publikationer. Brochurerne og den nye bog er udarbejdet med dette i tanke. Men det er også vigtigt at forkynderen er vågen for om muligt at skabe situationer hvor en systematisk drøftelse kan komme i gang med det samme. — Se Apostelgerninger 17:16-34.
3 Har du prøvet, allerede i din indledning, at tilbyde studium? På side 12 i ’Ræsonnerebogen’ er der nogle gode forslag. Hvorfor ikke prøve dem i dit privatdistrikt? Du kan også indlede med nogle tanker fra den nye bog, Kundskab der fører til evigt liv. Billedet og billedteksten på side 4-5 kan anvendes som indledning. Andre vil måske bruge nogle af kapiteloverskrifterne og de efterfølgende paragraffer.
4 Man behøver ikke at bruge udtrykket bibelstudium. For et par år siden fik Selskabet et brev fra en mand der henviste til en annonce bag på et af vore blade og bad om et bibelstudium. Det viste sig at en pioner i menigheden havde studeret med denne mand i flere måneder! I samme menighed oprettede en pionersøster et studium fra hus til hus. I et helt år foregik studiet på dørtrinnet! Først efter selv at have vist damen og hendes mand gæstfrihed blev søsteren inviteret indenfor, og studiet kom til at foregå i kvindens hjem.
5 Overse ikke den mulighed der er for at oprette nye studier fra hus til hus. Lad frimodigt hyrdens stemme lyde. Tal frimodigt om de sandheder der knytter sig til håbet om Riget og Paradiset i tillid til at fårene hører hyrdens stemme. — Joh. 10:3, 4.