Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 11/95 s. 3
  • Tilbyd bibelstudium — til dine slægtninge

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Tilbyd bibelstudium — til dine slægtninge
  • Rigets Tjeneste – 1995
Rigets Tjeneste – 1995
km 11/95 s. 3

Tilbyd bibelstudium — til dine slægtninge

1 „Vi har fundet Messias,“ forkyndte Andreas begejstret for sin broder Simon Peter. Hans frimodighed bar frugt. Han fik den glæde at se Peter tage imod sandheden. (Joh. 1:41, 42) Kornelius oplevede den samme glæde da han sørgede for at hans familie kunne høre budskabet. (Apg. 10:24, 44) Har du med samme begejstring tilbudt dine slægtninge et bibelstudium?

2 Tænk først på dine slægtninge der bor i nærheden og som du har en god kontakt med. Find en passende lejlighed til at tilbyde et studium over den nye bog Kundskab der fører til evigt liv. Vis kapiteloverskrifterne og lad dem vælge et kapitel der interesserer dem. Gør det enkelt og brug ikke for lang tid ad gangen.

3 Vær vågen for hvad der interesserer dine slægtninge. Foruroliger verdensforholdene dem? Eller er de optaget af bestemte bibelske emner? Hvis de bor langt væk kan du måske besøge dem i din ferie, telefonere til dem eller skrive til dem. Brug gavmildt bøger, blade og brochurer som kan styrke deres interesse.

4 Et ægtepar i Jylland begyndte at studere i 1986. De forkyndte ivrigt for deres slægtninge. Efter utallige bønner og stor opfindsomhed fik de studium med mandens forældre. Inden for et halvt år var forældrene ivrige forkyndere. I dag er faderen pioner og ældste. Mandens broder, og en pige han kendte, tog også imod et bibelstudium og blev døbt. Alt sammen fordi ægteparret tilbød deres slægtninge studium.

5 Vi har sikkert alle forkyndt for vore slægtninge tid efter anden. Måske er vi blevet modløse fordi de ikke har villet lytte. Men giv ikke op. Ifølge Johannes 7:5 ville Jesu brødre i begyndelsen ikke tro på ham, men i Apostelgerninger 1:14 læser vi: „[Apostlene] var alle som én vedholdende i bønnen, . . . sammen med hans brødre.“ Når vi tilbyder vore slægtninge studium giver vi dem mulighed for at tage imod sandheden.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del