Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 3/96 s. 3
  • Forberedelse er nøglen til et godt resultat

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Forberedelse er nøglen til et godt resultat
  • Rigets Tjeneste – 1996
  • Lignende materiale
  • Vis personlig interesse — Ved at være forberedt
    Rigets Tjeneste – 2006
  • Vær forberedt
    Rigets Tjeneste – 1971
  • Det øger glæden at være forberedt
    Rigets Tjeneste – 1999
  • ’Vær rede til enhver god gerning’
    Rigets Tjeneste – 2008
Se mere
Rigets Tjeneste – 1996
km 3/96 s. 3

Forberedelse er nøglen til et godt resultat

1 Forberedelse til tjenesten vil hjælpe os til at overvinde den tilbageholdenhed vi eventuelt måtte have i forbindelse med at deltage i forkyndelsen. Når man nærmer sig døren ved man hvad man vil sige. Man behøver ikke frygte eventuelle indvendinger. Og når man vender hjem fra tjenesten vil man være opmuntret, fordi man ved at man har gjort en god indsats. Ja, god forberedelse er nøglen til at forbedre sin evne til at forkynde og undervise.

2 Paulus lægger vægt på forberedelse idet han tilskynder os til at være ’udrustet med fredens gode nyhed som sko på vores fødder’. (Ef. 6:15) Dette indbefatter forberedelse af sind og hjerte samt en positiv og villig indstilling. Når vi er forberedt på at fortælle andre om sandheden, vil vor indsats blive belønnet og vi vil bære frugt. Det vil gøre os lykkelige. — Apg. 20:35.

3 Hvordan man forbereder sig til forkyndelsen: Udvælg først en præsentation som du er glad for, måske en af dem der er nævnt i ’Ræsonnerebogen’ eller på bagsiden af Rigets Tjeneste. Tænk nøje over det skriftsted du vil bruge, og beslut dig til hvilke ord eller vendinger du vil betone som hovedpunkt. Der er ingen grund til at lære præsentationen udenad; det er bedre at fange idéen i den og udtrykke den med egne ord på en måde som du mener vil appellere til den besøgte. Hvis du har fundet en god måde at fremholde budskabet på, er det heller ikke nødvendigt hele tiden at ændre din præsentation.

4 Kig den publikation du vil tilbyde igennem, og udvælg nogle interessante punkter. Det skal være tanker som du mener vil interessere folk i distriktet. Tænk også over hvordan præsentationen kan justeres efter hvem du træffer: en mand, en kvinde, en ældre eller en ung.

5 Har du prøvet at holde en ’øvetime’? Saml nogle familiemedlemmer eller andre forkyndere og tal om hvilke præsentationer der vil virke godt; øv dem derefter igennem så alle kan huske fremgangsmåden. Gør situationerne og indvendingerne virkelighedstro. Når man øver sig på den måde vil man kunne tale mere overbevisende, man vil få bedre resultater, og det vil styrke ens selvtillid.

6 Ud over at forberede sig og øve sig, må man også spørge sig selv: ’Er det tøj jeg vil tage på, passende til tjenesten? Har jeg det fornødne i min taske, også de publikationer jeg vil bruge? Ser de præsentable ud? Har jeg ’Ræsonnerebogen’, traktater, hus-til-hus-notatsedler og en blyant?’ Planlægger man med omtanke bliver tjenesten mere udbytterig.

7 Når vi så har gjort alt hvad vi kan for selv at være forberedte, bør vi bede om at Jehovas ånd må hjælpe os til at nå et godt resultat. (1 Joh. 5:14, 15) Når vi er opmærksomme på værdien af forberedelse vil vi finde større glæde i vort arbejde, mens vi ’fuldfører vor tjeneste’. — 2 Tim. 4:5.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del