Bliv ved med at tale om sandheden
1 Apostlene sagde: „Vi . . . kan ikke holde op med at tale om det vi har set og hørt.“ (Apg. 4:20) I dag må vi også blive ved med at tale om sandheden. Uddelingen af Vagttårnet og Vågn op! er et middel til at finde frem til dem der vil lytte, men for at undervise de interesserede yderligere i sandhedens budskab, må vi vende tilbage til dem.
2 Der hvor du sidste gang spredte det særlige aprilnummer af „Vågn op!“, med emnet „Når vi bliver fri for al krig“, kunne du lægge op til et bibelstudium ved at sige:
◼ „Sidste gang talte vi om religionens rolle i krigene. Vidste du at sådanne begivenheder klart viser at vi lever i det som Bibelen kalder de sidste dage? [Vis ’Kundskabsbogen’. Læs den første paragraf i kapitel 11, og fremhæv rammen på side 102.] Bogen her behandler dette emne sammen med 18 andre emner der er beskrevet i indholdsfortegnelsen. [Vis side 3.] Lad mig lige bruge et par minutter på at demonstrere hvordan bogen kan give dig forståelse af disse vigtige bibelske emner.“ Begynd bibelstudiet fra side 6.
3 Hvis du sidste gang lovede at vende tilbage og forklare hvordan man kan leve et trygt liv nu, kunne du sige:
◼ „Sidste gang jeg var her viste jeg dig et skriftsted fra Bibelen som giver os grund til at være optimistiske med hensyn til fremtiden. I dag vil jeg gerne vise hvem der kan give os tryghed her og nu.“ Læs Salme 4:8. Slå op på side 168 i ’Kundskabsbogen’ og læs paragraf 19. Spørg derefter: „Kunne du tænke dig et gratis hjemmebibelstudium som vil vise dig hvordan du kan finde samme tryghed i din tilværelse?“ Hvis den besøgte er positiv, kan I begynde med kapitel 1.
4 De der modtog „Vågn op!“ for 22. maj kunne indgå i din bladrute. Du kunne for eksempel sige:
◼ „Jeg er overbevist om at du fandt nogle interessante tanker i det nummer af Vågn op! der handlede om sexchikane på arbejdspladsen. Hvad synes du om artiklerne? [Lad den besøgte svare.] De der regelmæssigt læser Vågn op! siger ofte at de sætter pris på den gode og grundige behandling bladet giver af sådanne emner. Jeg er sikker på du vil have det på samme måde med det nyeste nummer. [Fortæl kort om hovedartiklerne.] Du er velkommen til at tage bladet med ind.“
5 På et genbesøg kunne du direkte tilbyde bibelstudium ved at sige:
◼ „I hele verden uddeler vi vore blade for at gøre folk bekendt med hvad Bibelen lærer. Dem der sætter pris på det de lærer, tilbyder vi et gratis hjemmebibelstudium. [Henvis til rammen „Kunne du tænke dig et besøg?“ på bagsiden af Vagttårnet.] Vi bruger denne bog, Kundskab der fører til evigt liv, som studieredskab. Lad mig kort vise dig hvordan det fungerer.“
6 Hvis vi bliver ved med at tale om sandheden vil der givetvis være nogle som hører og reagerer velvilligt. — Mark. 4:20.