Ved at bidrage til Selskabets verdensomspændende arbejde kan vi støtte udvidelserne
Som forudsagt i Esajas 54:2, 3 er den rene tilbedelse af Jehova fortsat i fremgang ud over hele jorden. Det gælder blandt andet forskellige lande på det afrikanske kontinent og på nærliggende øer. Inden for de sidste ti år er begrænsninger af Rigets aktiviteter blevet ophævet i lande som Angola, Cameroun, Etiopien, Madagaskar, Malawi, Moçambique, Togo og Ækvatorialguinea. I disse og andre lande hvor markerne er hvide til høst, har gileadmissionærer, brødre der er udgået fra Skolen for Udnævnte Tjenere, medlemmer af betelfamilien og andre, taget imod forskellige opgaver. — Matt. 9:37, 38.
Den store vækst i antallet af sande tilbedere i Jehovas organisation kræver selvfølgelig at der opføres i hundredvis af nye rigssale. Det har også været nødvendigt at lægge planer for nye stævnehaller og nyopførelse eller udvidelse af afdelingskontorer. Mange af de bidrag der er blevet ydet til Selskabets verdensomspændende arbejde, er blevet brugt til at finansiere disse projekter og til fortsat at sørge for at Rigets arbejde har fremgang i Afrika og andre dele af verden.
Billederne og tegningerne i dette tillæg kan give dig en idé om hvad Selskabet har bestræbt sig for at udrette i den afrikanske arbejdsmark. Vi viser her nogle projekter der er i gang, samt nogle der snart skal påbegyndes.
I rapporten i Jehovas Vidners Årbog 1996 kan man få et indtryk af hvilken indsats forkynderne i disse lande yder i tjenesten. Der har været en stor vækst i mange lande, og det høje antal tilstedeværende ved mindehøjtiden sidste år viser at der er basis for yderligere vækst. Når vi tænker på hvad der udrettes på andre kontinenter i det globale arbejde med at forkynde om Riget og gøre disciple, mindes vi om hvilket privilegium det er at kunne støtte den sande tilbedelse med vore materielle midler. — Luk. 16:9; 1 Tim. 6:18.
[Illustration på side 3]
Rigssal i KwaZulu-Natal i Sydafrika bygget på 9 dage
[Illustration på side 3]
En økonomisk bygget rigssal i Nigeria
[Illustration på side 3]
Stævnehal i Moçambique, med plads til 1500, skal stå færdig i slutningen af 1996
[Illustration på side 3]
Afdelingskontoret i Moçambique skal tages i brug i efteråret 1996
[Illustration på side 3]
Afdelingskontoret i Sierra Leone skal efter planen færdiggøres her i sommer
[Illustration på side 4]
Åben stævnehal på Mauritius samt afdelingskontoret der skal stå færdigt i foråret 1997
[Illustration på side 4]
Afdelingskontor i Zimbabwe under opførelse
[Illustration på side 4]
Åben stævnehal og nyt afdelingskontor under opførelse i Senegal
[Illustration på side 4]
Nyt afdelingskontor i Kenyas hovedstad Nairobi
[Illustration på side 4]
Afdelingskontor i Madagaskar som snart vil blive færdiggjort
[Illustration på side 4]
Udkast til afdelingskontor i Malawi