Spørgsmålskassen

◼ Hvad skal man have i tanke angående oplæsning ved møderne?

En stor del af den tid der er sat af til vagttårnsstudiet og menighedens bogstudium, går med oplæsning af paragrafferne. Den broder der har fået til opgave at læse, har derfor et stort ansvar som lærer. Hans oplæsning bør være sådan at den giver stoffet mening, så tilhørerne ikke blot forstår det, men også motiveres til handling. (Neh. 8:8) Oplæseren må derfor forberede sig godt på sin opgave. (1 Tim. 4:13; se lektion 6 i ’Skolehåndbogen’.) Her følger nogle vigtige punkter i forbindelse med god højtlæsning.

Den rette betoning: Find i forvejen de ord eller tanker der må betones for at tilhørerne kan få den nøjagtige forståelse.

Den rette udtale: Det er nødvendigt med en korrekt udtale og god artikulation hvis tilhørerne skal kunne forstå de udtryk der forekommer i teksten. Hvis der er ord man sjældent bruger eller ikke kender, må man slå dem efter i en ordbog eller lytte til Selskabets kassettebånd.

Stemmestyrke og begejstring: En klar og begejstret oplæsning skaber interesse, vækker følelserne og motiverer tilhørerne.

Samtaleform og varme: En naturlig oplæsning er også flydende. God forberedelse og øvelse gør oplæseren afslappet, og oplæsningen vil derfor blive appellerende i stedet for monoton og kedelig. — Hab. 2:2.

Læs det der står: Fodnoter samt oplysninger i parenteser eller klammer skal almindeligvis også læses op. De eneste undtagelser er deciderede kildehenvisninger. Fodnoten bør læses der hvor der er henvist til den i paragraffen. Man kan sige: „Fodnoten lyder . . .“ Efter at man har læst den, kan man blot fortsætte oplæsningen af resten af paragraffen.

Hvis vi er gode til at læse op, kan vi være med til at ’lære andre at holde alt det’ vor store Lærer har befalet os. — Matt. 28:20.