Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 2/97 s. 7
  • Spørgsmålskassen

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Spørgsmålskassen
  • Rigets Tjeneste – 1997
  • Lignende materiale
  • Er du forberedt på en naturkatastrofe?
    Rigets Tjeneste – 2007
  • Hvordan du kan hjælpe efter en katastrofe
    Livet og tjenesten som kristne – arbejdshæfte – 2023
  • Hjælp andre til at holde ud i svære tider
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2022
  • Nødhjælpstjeneste
    Guds rige hersker!
Se mere
Rigets Tjeneste – 1997
km 2/97 s. 7

Spørgsmålskassen

◼ Hvad bør man gøre hvis brødrene direkte berøres af en katastrofesituation?

Hvis der opstår en katastrofesituation i jeres område: Undgå panik. Bevar roen, og fokusér på det der virkelig har værdi — livet, ikke ejendele. Tag dig af din families umiddelbare fysiske behov. Giv derefter de ældste besked om jeres tilstand og opholdssted.

Ældste og menighedstjenere spiller en vigtig rolle i uddelingen af nødhjælp. Hvis der gives forudgående advarsel om en katastrofe, for eksempel et kraftigt uvejr, vil disse brødre sørge for at alle er i sikkerhed, og, hvis tiden tillader det, at der er sørget for uddeling af fornødenheder.

Bagefter bør bogstudielederne finde frem til hver familie og spørge til deres velbefindende. Den præsiderende tilsynsmand eller en anden ældste bør have besked om hver familie, også selv om alle er i god behold. Hvis nogen er kommet til skade, vil de ældste forsøge at skaffe lægehjælp. De vil også sørge for materielle fornødenheder, såsom mad, tøj, husly eller husholdningsartikler. (Joh. 13:35; Gal. 6:10) De ældste vil yde åndelig og følelsesmæssig støtte til menighedens medlemmer og vil så hurtigt som muligt sætte menighedens møder i system. Efter en grundig vurdering af situationen bør ældsterådet lade en ældste kontakte kredstilsynsmanden og fortælle om eventuelle tilskadekomne, skader på rigssalen, skader på brødrenes hjem foruden andre særlige behov. Kredstilsynsmanden vil derefter ringe til afdelingskontoret og aflægge rapport. Afdelingskontoret vil så koordinere en eventuel større nødhjælpsindsats.

Hvis der opstår en katastrofe et andet sted: Husk brødrene og søstrene i jeres bønner. (2 Kor. 1:8-11) Hvis du ønsker at yde økonomisk støtte, kan du sende bidraget til Selskabet, som har en nødhjælpsfond til dette formål. (Apg. 2:44, 45; 1 Kor. 16:1-3; 2 Kor. 9:5-7; se Vagttårnet for 1. december 1985, side 20-22.) Send ikke materialer eller forsyninger til katastrofeområdet medmindre de ansvarlige brødre specifikt har anmodet om det. Dette vil sikre at nødhjælpen bliver fordelt rigtigt, og at indsatsen foregår på ordnet vis. (1 Kor. 14:40) Foretag ikke unødige opkald til Selskabet da dette kan blokere for telefonopkald fra katastrofeområdet.

Efter en nøje vurdering vil Selskabet afgøre om der skal nedsættes en nødhjælpskomité. De ansvarlige brødre vil blive underrettet. Alle bør samarbejde med de ældste så vore brødre i nød får deres livsvigtige behov dækket. — Se Jehovas Vidner — Forkyndere af Guds rige, side 310-15.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del