’Gør dit yderste’
1 Apostelen Peter opmuntrede de kristne i det første århundrede til at gøre deres yderste for at befæste deres forhold til Gud. (2 Pet. 1:10) Vi ønsker bestemt også at gøre vort yderste for at behage Jehova gennem vores tjeneste i dag. Men hvad indebærer dette? Når vi får et nært forhold til Jehova og tænker dybt over alt det han har gjort for os, vil vi få lyst til at yde vort bedste i tjenesten for ham. Vi vil ønske at forbedre kvaliteten af vores forkyndelse og, om muligt, øge kvantiteten. — Sl. 34:8; 2 Tim. 2:15.
2 En ung broder der gerne ville gøre mere i forkyndelsen, opdagede at han gennem et regelmæssigt studium af Bibelen fik større værdsættelse af Jehova, og at hans nidkærhed voksede. Det fik ham til at ansøge om at blive pioner. En søster der havde svært ved at tale med fremmede, øvede sig på nogle indledninger i ’Ræsonnerebogen’, og inden længe opnåede hun gode resultater i sin tjeneste. Hun oprettede et bibelstudium med et ægtepar som nu er kommet med i sandheden.
3 Glæd dig over det du kan udrette: Nogle af os kæmper med et dårligt helbred, modstand fra familie, dårlig økonomi eller ligegyldighed i distriktet. Mange andre problemer som er almindelige i disse sidste dage, kan også hæmme vores tjeneste. (Luk. 21:34, fdn.; 2 Tim. 3:1) Betyder det så at vi ikke lever op til vores indvielse til Jehova? Ikke hvis vi yder vort bedste.
4 Det er ikke klogt at bedømme sig selv på baggrund af hvad andre udretter. Bibelen opfordrer i stedet til at lade „enhver prøve sin egen gerning“. Det glæder Jehova når vi yder det bedste vi kan, og det giver os „grund til at rose“ os. — Gal. 6:4; Kol. 3:23, 24.
5 Lad os følge Peters opfordring til at ’gøre vort yderste for til sidst af ham at blive fundet uplettede og dadelfri og i fred’. (2 Pet. 3:14) Det vil gøre os trygge og give os en fred i sindet som kun Jehova kan give. — Sl. 4:8.