Den Teokratiske Skoles skriftlige repetition
Repetition med lukkede bøger af Den Teokratiske Skoles pensum for ugen fra den 5. maj til og med ugen fra den 18. august 1997. Besvar på et ark papir så mange spørgsmål som du kan nå inden for den tid der er til rådighed.
[NB: Under selve repetitionen må kun Bibelen bruges i forbindelse med besvarelsen. De henvisninger der følger efter spørgsmålene, er beregnede til personligt studium. Sidetal og paragrafnummer forekommer ikke nødvendigvis ved alle vagttårnshenvisninger.]
Notér om hver af følgende udtalelser er rigtig eller forkert:
1. Ezekias fulgte i sin fader Akaz’ spor ved at fremme afgudsdyrkelsen i Juda. [ad, s. 281, § 3] [Forkert. I modsætning til sin fader omhuggede Ezekias de hellige pæle og nedbrød altrene der var viet til falske guder, og genoprettede den sande tilbedelse i templet.]
2. Kendetegnene på de sidste dage findes kun i Mattæus 24, Markus 13 og Lukas 21. [kl, s. 102, rammen] [Forkert. Der findes flere kendetegn i 2 Peter, kap. 3, 2 Timoteus, kap. 3 og Åbenbaringen, kap. 6 og 11.]
3. Johannes Døbers spørgsmål som vi kan læse i Lukas 7:19, viser at han manglede tro. [Bibellæsning; se w87 1/1, s. 16.] [Forkert. Måske ønskede Johannes ganske enkelt at Jesus bekræftede at han var Messias; desuden ville Johannes åbenbart gerne vide om der skulle komme en anden der skulle fuldbyrde opfyldelsen af alt det som Messias ifølge profetierne skulle udføre.]
4. Ved Jesu sidste påske sammen med sine disciple var det kun Peter der sagde til ham: „Jeg [vil] bestemt ikke nægte at kendes ved dig.“ [Bibellæsning] [Forkert. Ifølge Mattæus 26:35 sagde alle de andre disciple det samme.]
5. Intet i Bibelen tyder på at apostelen Peter var gift. [Bibellæsning] [Forkert. Lukas 4:38 viser at Peter var gift.]
6. Det rige Jesus forkyndte, er underordnet Guds universelle suverænitet. [kl, s. 91, § 4] [Rigtigt.]
7. Det var Herodes Antipas der beordrede at Johannes Døber skulle halshugges. [ad, s. 471, § 9] [Rigtigt.]
8. Da Jesus fortalte farisæerne at Guds rige var i deres midte, henviste han til sig selv som den fremtidige konge. (Luk. 17:21) [kl, s. 91, § 6] [Rigtigt.]
9. Der er ikke nogen logisk forklaring på hvorfor Lukas i sit evangelium bruger et større ordforråd end der bliver brugt i de tre andre evangelier tilsammen. [si, s. 187, § 2.] [Forkert. Eftersom Lukas var en veluddannet mand og læge, er det ikke overraskende at ordforrådet i hans evangelium er stort.]
10. Ingen medlemmer af Det Styrende Råd var i stand til at besøge landene i Østeuropa mens forkyndelsesarbejdet var forbudt i denne del af verden. [jv, s. 506, § 1] [Forkert. Allerede før forbudet blev ophævet, besøgte medlemmer af Det Styrende Råd en række af disse lande for at se hvordan der kunne ydes hjælp til deres kristne brødre.]
Besvar følgende spørgsmål:
11. Hvilken film som Selskabet udgav i 1954, hjalp folk overalt i verden til at få et indtryk af hvor stor Jehovas organisation er? [jv, s. 480, § 4] [„Den Nye Verdens Samfund i Virksomhed.“]
12. Hvad gør nogle forkyndere for at træffe folk? [jv, s. 516, § 1-3] [Nogle går på ’ikke hjemme’-besøg tidligt om morgenen og om aftenen; andre forkynder dér hvor de kan træffe mennesker, på gaden og andre offentlige steder. (Ét af svarene eller tanken er nok)]
13. Hvorfor pålagde Jehova Elias at ’salve Hazael til konge over Aram’? (1 Kong. 19:15) [ad, s. 444, § 5] [Israel havde syndet mod Gud, og Hazael skulle som Guds redskab straffe nationen.]
14. Hvad mente Jesus da han sagde: „Hav salt i jer selv, og hold fred med hinanden“? (Mark. 9:50) [Bibellæsning; se w85 15/5, s. 24, § 12.] [Når vi er taktfulde og hensynsfulde i tale og adfærd, vil det fremme et fredeligt forhold til vore medkristne. (Tanken er nok)]
15. Hvilken værdifuld lære kan vi drage af Jesu reaktion på den fattige enkes bidrag? (Mark. 12:42-44) [Bibellæsning; se w87 1/12, s. 29, § 7–s. 30, § 1.] [Vi er alle begunstiget med muligheden for at støtte den sande tilbedelse ved hjælp af vore materielle ejendele, men det der har virkelig værdi i Guds øjne, er at vi ikke nøjes med at give hvad vi sagtens kan undvære, men at vi giver noget der har værdi for os. (Tanken er nok)]
16. Hvordan genspejles nogle af Peters egenskaber i Markus’ måde at skrive sit evangelium på, og hvad kan det skyldes? [si, s. 182, § 5, 6] [Markus’ stil er livlig, impulsiv, kraftfuld og malende. Meget af det han skriver, har han sikkert hørt fra Peter, en mand med stærke følelser som havde været øjenvidne til Jesu liv og tjeneste.]
17. Hvorfor kan vi, når vi sammenholder Mattæus 6:9, 10 med Lukas 11:2-4, konkludere at formålet med mønsterbønnen ikke var at gentage den ord for ord? [Bibellæsning; se w90 15/5, s. 16, § 6.] [Lukas’ og Mattæus’ gengivelser af bønnen er ikke helt enslydende. Heraf kan vi udlede at det ikke var Jesu hensigt at bønnen skulle gentages ord for ord. Han lærte sine disciple hvordan de skulle bede, men ikke hvad de skulle sige. (Tanken er nok)]
18. Hvordan styrkes vor tillid til Bibelens pålidelighed når vi læser skriftsteder som Lukas 3:1, 2? [si, s. 188, § 7] [Mens begivenhederne i eventyr og legender henlægges til et fjernt sted og et ubestemt tidspunkt, angiver Bibelen tid og sted for de vigtige begivenheder den omtaler. (Tanken er nok)]
19. Hvilke vers i Salmerne og Hebræerbrevet viser at Jesu herredømme ikke ville begynde umiddelbart efter at han var steget op til himmelen? [kl, s. 96, §15] [Salme 110:1; Hebræerne 10:12, 13.]
20. Vi ved at Jesus ikke manglede tro på Gud, men hvorfor råbte han så: „Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?“ (Mark. 15:34) [Bibellæsning; se w87 15/6, s. 31.] [Jesus kan have ment det i den modificerede betydning at Jehova havde fjernet sit beskyttende skjold fra ham så hans uangribelighed kunne blive prøvet til det yderste; Jesus udtalte desuden disse ord som en opfyldelse af en profeti om Messias der findes i Salme 22:7, 8. (Ét af svarene eller tanken er nok)]
Anfør det eller de ord der mangler i hver af følgende udtalelser:
21. Ægteskabet mellem Herodes Antipas og Herodias var både [lovstridigt og umoralsk] ifølge den jødiske lov. [ad, s. 474, § 6]
22. Moses bad sin svoger, [Hobab,] om at tjene som [vejviser] for israelitterne på deres vandring fra egnen ved Sinaj Bjerg til [det forjættede land.] [ad, s. 495, § 2]
23. [Hiram,] kongen af Tyrus, hjalp Salomon med at bygge templet i Jerusalem ved at sende ham [byggematerialer] og stille [arbejdskraft] til rådighed. [ad, s. 490, § 4]
24. Harold King og Stanley Jones blev i 1947 sendt til [Kina,] som derved blev et af de første lande i Østen som man sendte gileadmissionærer til. [jv, s. 489, § 2]
25. [Sibia og Light] er navnene på nogle [både] som missionærer benyttede i deres forkyndelse i Vestindien. [jv, s. 463, § 2]
Udvælg det rette svar i hver af følgende udtalelser:
26. I betragtning af behovet for missionærer oprettede man i (1939; [1943;] 1946) (Den Teokratiske Skole; Rigets Tjenesteskole; [Gileadskolen]). [jv, s. 458, § 3]
27. (Alexander; Diotrefes; [Hymenæus]) var en frafalden i det første århundrede som åbenbart lærte at opstandelsen blot var symbolsk og at der ikke ville finde nogen opstandelse sted i fremtiden. [ad, s. 510, § 14]
28. Befalingen om at dræbe alle drengebørn på to år og derunder kort tid efter Jesu fødsel blev givet af (Herodes Agrippa I; Herodes Antipas; [Herodes den Store]). [ad, s. 470, § 3]
29. Da Ismael, som nævnt i 1 Mosebog 21:8, 9, gjorde sig lystig over Isak, begyndte en periode på ([400;] 430; 450) år i hvilken jøderne blev mishandlet. Den endte da israelitterne blev udfriet fra (Assyrien; Babylon; [Ægypten]) i (537; 740; [1513]) f.v.t. [ad, s. 540, § 12]
30. Som nævnt i ([Mattæus 10;] Mattæus 24; Lukas 21) gav Jesus specifikke anvisninger til dem han sendte ud at forkynde. [si, s. 180, § 31]
Forbind hvert af følgende skriftsteder med den udtalelse det passer til:
Mark. 7:20-23; 13:10; Luk. 8:31; Apg. 12:20-23; 17:11
31. Vi bør være på vagt over for enhver ugudelig eller fordærvende indflydelse af vort sind og hjerte, og vi bør fjerne den før den slår rod. [Mark. 7:20-23] [Bibellæsning; se w89 1/11, s. 14, § 16.]
32. Dæmonerne vil sammen med Satan befinde sig i en dødlignende tilstand i de „tusind år“. (Åb. 20:3) [Luk. 8:31] [Bibellæsning]
33. Vi bør alle fornemme tidens alvor så vi kan fuldføre det verdensomspændende forkyndelsesarbejde inden for den begrænsede tid der er tilbage. [Mark. 13:10] [Bibellæsning; se w95 1/10, s. 27.]
34. Jehovas Vidner har lært titusinder af mennesker at læse og skrive så de kan studere Bibelen på egen hånd. [Apg. 17:11] [jv, s. 466, § 2, 3]
35. Man bør være forsigtig med at tage imod ære fra andre, for indbildskhed er afskyeligt, ikke alene i Guds øjne, men også i mange menneskers. [Apg. 12:20-23] [ad, s. 472, § 11; se også w94 1/9, s. 21.]