Jehovas ånd er med os
1 Som Jehovas vidner har vi et stort arbejde at udføre. Jesus sagde: „Det er nødvendigt at den gode nyhed først forkyndes blandt alle nationerne.“ (Mark. 13:10) Set med menneskers øjne kunne det virke som en helt umulig opgave, men det er det ikke. Vi har den mægtigste kraft i universet til at støtte og hjælpe os, nemlig Guds ånd. — Matt. 19:26.
2 Vidnesbyrd i det første århundrede: Ved en lejlighed anvendte Jesus Esajas’ profeti på sig selv og sagde: „Jehovas ånd er over mig, . . . [for] at forkynde godt nyt.“ (Luk. 4:17, 18) Før han steg til himmelen fortalte han sine apostle at de ville få kraft fra den hellige ånd til at være vidner „til jordens fjerneste egne“. Derefter blev Filip af ånden ledet til at forkynde for en etiopisk hofmand, ånden sendte Peter til en romersk centurion, og den sendte Paulus og Barnabas ud for at forkynde for de ikkejødiske nationer. Hvem ville have troet at mennesker med en sådan religiøs baggrund ville tage imod sandheden? Men det gjorde de ikke desto mindre. — Apg. 1:8; 8:29-38; 10:19, 20, 44-48; 13:2-4, 46-48.
3 Vidnesbyrd i dag: Åbenbaringens Bog understreger hvordan den hellige ånd virker med i vore dages forkyndelsesarbejde, med ordene: „Ånden og bruden bliver ved med at sige: ’Kom!’ . . . Lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ (Åb. 22:17) Ånden har motiveret Kristi brudeskare og de „andre får“ til at forkynde den gode nyhed for alle mennesker. (Joh. 10:16) Vi bør derfor også forkynde frimodigt og altid være rede til at henvende os til alle slags mennesker i forvisningen om at Guds ånd vil hjælpe os. ’Årbogen’ for 1998 giver os overbevisende vidnesbyrd om at Guds ånd fortsat er med hans tjenere. Se blot på resultaterne! I de seneste to tjenesteår er der i gennemsnit blevet døbt over 1000 om dagen.
4 Vi kan være sikre på at Guds ånd fortsat vil være med os mens vi forkynder Rigets budskab i det omfang det er Jehovas vilje. Denne viden bør tilskynde og motivere os til at blive ved med at kæmpe energisk i det vigtige arbejde for Rigets sag. — 1 Tim. 4:10.