Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 6/99 s. 1
  • Jehova oplærer os

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Jehova oplærer os
  • Rigets Tjeneste – 1999
  • Lignende materiale
  • Oplæring af Rigets tjenere
    Guds rige hersker!
  • Teokratiske skoler — et udtryk for Jehovas kærlighed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2012
  • Hvordan bliver Jehovas Vidner oplært til at forkynde og undervise?
    Ofte stillede spørgsmål om Jehovas Vidner
  • Teokratisk undervisning gennem Rigets Tjenesteskole
    Rigets Tjeneste – 1991
Se mere
Rigets Tjeneste – 1999
km 6/99 s. 1

Jehova oplærer os

1 Under Guds ledelse bliver der nu gennemført et internationalt undervisningsprogram i 233 lande. Denne verden kan ikke tilbyde noget der tåler sammenligning med det. Vor store Lærer, Jehova, lærer os hvad der gavner allerede nu, og samtidig underviser han os med evigt liv for øje. — Es. 30:20; 48:17.

2 Skoler hvor Gud oplærer os: Lad os se på de skoler som Jehovas folk i øjeblikket nyder gavn af. Den Teokratiske Skole der hver uge afholdes i omkring 87.000 menigheder, oplærer millioner af forkyndere til at blive dygtigere til at fremholde den gode nyhed. Er du tilmeldt denne skole? Er du blandt de tusinder der har overværet et tougers kursus på Pionerskolen? Det nedsatte timekrav for pionerer vil sikkert give endnu flere mulighed for at begynde i denne tjeneste og kvalificere sig til at overvære skolen. Et tomåneders kursus på Skolen for Udnævnte Tjenere holdes nu på hovedsprogene rundt om i verden og udruster ugifte ældste og menighedstjenere til at varetage større teokratiske ansvarsopgaver. Med jævne mellemrum modtager alle ældste og menighedstjenere særlig undervisning på Rigets Tjenesteskole.

3 På Vagttårnets Uddannelsescenter i Patterson i staten New York gives der yderligere teokratisk oplæring på tre særlige skoler. Det femmåneders kursus på Vagttårnets Bibelskole Gilead uddanner forkyndere til at virke som missionærer i fremmede lande. Medlemmer af afdelingskontorernes udvalg rundt om i verden gennemgår et tomåneders kursus der hjælper dem til at udføre deres opgave. Og i maj 1999 begyndte et nyt tomåneders kursus for rejsende tilsynsmænd med en klasse på 48 elever fra USA og Canada. I sidste ende får alle Jehovas tjenere stor gavn af den oplæring Jehova tilvejebringer gennem disse forskellige skoler.

4 Hvilket formål har oplæringen? Et medlem af Det Styrende Råd har udtrykt det på denne måde: „Vort nuværende undervisningsprogram har til formål at føre alle Jehovas tjenere overalt frem til den modenhed der beskrives i Ordsprogene 1:1-4.“ Måtte Jehova fortsat give os alle „de oplærtes tunge“. — Es. 50:4.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del