Hvad vil du sige til en buddhist?
1 I visse lande har over halvdelen af dem der bliver døbt, en buddhistisk baggrund. Hvad har draget dem til sandheden? Hvordan kan man fremholde den gode nyhed for en buddhist?
2 Vis oprigtig interesse: Mange som tidligere var buddhister, har sagt at det ikke var sandhedens overbevisende argumenter der virkede tiltrækkende på dem. Det var snarere den oprigtige interesse der blev vist dem. — Titus 3:4.
3 Buddhistisk tankegang: Buddhister er almindeligvis tolerante over for andres meninger, men de finder det ikke nødvendigt at følge specifikke læresætninger. Så hver enkelts tro varierer. Et fælles tema inden for en gren af den buddhistiske lære er at livet er fyldt med lidelser, men den vedvarende cyklus af genfødsler til flere utilfredsstillende liv kan stoppes ved hjælp af oplysning. For at blive befriet fra denne cyklus siges det at man må nå nirvana. Denne tilstand kan ikke beskrives, da den ikke er et sted eller en begivenhed, men snarere et tomrum hvor smerte og elendighed ikke eksisterer. (Se Hvad sker der med os når vi dør?, side 9-10.) Hvad fortæller det os? At det vil virke mod hensigten at drøfte den buddhistiske filosofi med dem. Drøft i stedet nogle almindelige problemer som vedrører os alle.
4 Betón fælles interesser: Tanken om at leve evigt på jorden vil for dem forekomme meningsløs, da buddhister i almindelighed forbinder livet på jorden med lidelse. Men alle mennesker ønsker at kunne have et godt familieliv, at få afskaffet lidelser og kende meningen med livet. Fokusér hellere på sådanne fælles behov og interesser.
5 De fleste buddhister respekterer Bibelen som en hellig bog. Læs derfor direkte op fra Bibelen. (Hebr. 4:12) Hvis vedkommende er bekymret for påvirkningen fra den vestlige kultur, så fortæl at alle Bibelens skribenter var asiatere.
6 Hvilke publikationer er bedst egnede? Traktaten Vil lidelserne nogen sinde høre op?, som er udgivet specielt med henblik på buddhister, er trykt på japansk, kinesisk, singalesisk og thai. Desuden har mange forkyndere været glade for at bruge følgende publikationer: Bøgerne Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv, Menneskets søgen efter Gud, Unge spørger — Svar der duer; brochurerne „Se! Jeg gør alting nyt“ og Hvad er meningen med livet? Hvordan kan man finde den? samt eventuelt overskydende eksemplarer af Rigets nyheder nr. 35, Kærlighed mellem alle mennesker — et realistisk håb? De fleste af de buddhister som er i gang med at lære sandheden at kende, studerer først brochuren Hvad kræver Gud af os? og derefter ’Kundskabsbogen’.
7 Selv om det siges at der har været buddhistiske missionærer i Athen næsten 400 år før Paulus forkyndte dér, er det uvist om han nogen sinde mødte en som var påvirket af buddhistisk tankegang. Vi kender imidlertid Paulus’ indstilling til at forkynde for alle slags mennesker. Han ’gjorde sig til træl for alle for at kunne vinde desto flere’. (1 Kor. 9:19-23) Vi kan gøre det samme ved at vise personlig interesse og ved at lægge vægt på de forhåbninger vi alle har, mens vi forkynder for enhver vi møder.