I forældre — sæt et godt eksempel for jeres børn
1 Guds ord siger: „Den retfærdiges fader [og moder] kan visselig juble.“ (Ordsp. 23:24, 25) De forældre som har sat et godt eksempel for deres børn, vil selv blive velsignet for det. En broder som er medlem af udvalget på et afdelingskontor, har sagt om sine forældre: „Sandheden var hele deres liv, og det ønskede jeg også at den skulle være for mig.“ Hvad er det børn skal kunne iagttage hos deres forældre?
2 Gode manerer og dyb respekt: Det er forældrenes ansvar at hjælpe deres børn til at opdyrke gavnlige egenskaber. Man lærer ikke kun gode manerer gennem formaninger, men også ved at iagttage andre og efterligne dem. Så hvordan er dine manerer? Hører dine børn dig sige „undskyld“, „må jeg bede om“ og „tak“? Behandler alle i familien hinanden med dyb respekt? Hører du efter når andre taler? Lytter du når dine børn taler til dig? Viser du disse gode egenskaber både i rigssalen og derhjemme?
3 Værdsættelse af det åndelige og nidkærhed i forkyndelsen: En broder som har været over 50 år i heltidstjenesten, siger: „Min mor og far satte et strålende eksempel ved deres værdsættelse af møderne og deres nidkærhed i tjenesten.“ Hvordan viser du dine børn at du er interesseret i at jeres familie skal være åndeligt stærk? Drøfter I dagsteksten? Holder I et regelmæssigt familiestudium? Ser dine børn dig læse i Bibelen og i Selskabets publikationer? Hvad hører de når du leder familien i bøn? Har du opbyggende åndelige samtaler med dine børn hvor I drøfter positive ting om sandheden og menigheden? Er du ivrig efter at overvære alle møderne og at deltage i tjenesten sammen med din familie?
4 Det er vigtigt at I forældre tænker på hvilket eksempel I sætter for jeres børn. Er det et godt eksempel, vil børnene værdsætte det hele livet. En rejsende tilsynsmands hustru, der nu er i halvfjerdserne, har sagt: „Jeg . . . har stadig glæde af at mine kærlige kristne forældre satte et godt eksempel. Det er min oprigtige bøn at jeg i stadig højere grad må stræbe efter at værdsætte denne arv ved at bruge den rigtigt i de år der kommer.“