Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 2/00 s. 7-8
  • Pionertjeneste — som familiefar

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Pionertjeneste — som familiefar
  • Rigets Tjeneste – 2000
Rigets Tjeneste – 2000
km 2/00 s. 7-8

Pionertjeneste — som familiefar

1 I Esajas’ Bog, kapitel 54, finder vi i symbolske vendinger en opfordring til Jehovas organisation om at forberede sig på vækst. Kunne du tænke dig at få større del i denne vækst og erfare de tilsvarende større glæder der er forbundet dermed? Kunne du tænke dig at give dine børn den bedst mulige arv? Så overvej følgende tanker fra en familiefar her i Danmark.

2 „Jeg har nu været pioner i fire år, og for mig at se er det den helt ideelle livsform. Man kan udmærket være ægtemand, familiefar, ældste og samtidig pioner. Det koster naturligvis noget, blandt andet i form af mindre tid til fritidsinteresser, men til gengæld får man mere tid til familien og kan gøre flere ting sammen. Det styrker familiebåndene. Jeg har for eksempel haft mange muligheder for at være sammen med mine to børn i tjenesten, og ud over den gavn vi som familie har haft af det, har børnene også oplevet glæderne ved forkyndelsen og samværet med vennerne.

3 Det er gået lettere med at være pioner end jeg havde troet. Jeg har arrangeret det sådan at jeg har to dage fri fra mit verdslige arbejde hver uge. Den ene dag bruger jeg udelukkende i tjenesten, og den anden er sat til side til at tage mig af andre nødvendige gøremål. Hele weekenden er helliget tjenesten — lørdag sammen med gruppen og søndag sammen med familien. Derudover har jeg nogle faste aftaler et par aftener om ugen, og så gør jeg meget ud af uformel forkyndelse.

4 Eksemplets magt er noget af det vigtigste når man skal opdrage børn i „Herrens tugt og formaning“. Også på dette punkt er det en velsignelse at kunne være pioner. Man bliver hele tiden mindet om nødvendigheden af at forenkle hvis man vil fortsætte som pioner. At bevare overblikket og klarsynet i denne tilbudsjungle af et samfund er anskuelighedsundervisning i hvad der virkelig giver livet indhold. Det glæder mig især at se hvordan den ikkematerialistiske livsstil vi har praktiseret de seneste år, har vundet genklang hos vores børn.

5 Hvis det skal kunne lade sig gøre at være pioner som familiefar, er hustruens opbakning meget vigtig. Det vil helt naturligt kræve mere af hende, og derfor må man være helt enige om at det er sådan familiens tilværelse skal tilrettelægges. Min hustru har altid loyalt støttet mig, og jeg har til gengæld forsøgt at være ekstra opmærksom på hende og hendes behov. Jeg sørger for at have tid til hende, og udtrykker mange gange min værdsættelse af hendes hjælp. Jeg forsøger også i den udstrækning det er muligt, at hjælpe hende med de opgaver hun må tage sig af.“

6 Broderen slutter: „Hvis du som familiefar har mulighed for at være pioner, må du endelig give det en chance. Det er den bedste gave du kan give Jehova, din familie, dig selv og menigheden. Du kan samtidig være sikker på at det vil have Jehovas velsignelse, og hvem vil ikke gerne mærke den?“

7 Kunne du „udvide pladsen i dit telt“? Hvis du „ikke holder igen“, men tager udfordringen op, så vil du på en særlig måde kunne „råbe af glæde af et veltilpas hjerte“, som Jehova lover sine tjenere gennem Esajas. — Es. 54:2; 65:14.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del