Studiet af bogen Giv agt på Daniels profeti!
1 I ugen fra den 17. april skal vi ved menighedsbogstudiet begynde at studere bogen Giv agt på Daniels profeti! Mange af os har allerede læst denne spændende bog, men nu kan vi glæde os over muligheden for at berige hinanden med at drøfte stoffet i grupperne. Alle forkyndere, interesserede og børn opfordres til at være med og tilskyndes til at være til stede hver uge ved dette dyberegående studium af Daniels Bog i Bibelen. — 5 Mos. 31:12, 13.
2 Studieplan og vejledning: I dette nummer af Rigets Tjeneste findes en studieplan for hele gennemgangen af Giv agt på Daniels profeti! Læg en kopi af den ind i din studiebog. Planen viser hvilket kapitel, hvilke paragraffer i bogen og hvilke vers i Daniels Bog der skal drøftes ved hver uges studium. Fodnoterne forklarer hvordan og hvornår visse dele af pensummet i bogen skal gennemgås. Bogstudielederen opfordres til at slutte hver uges studium af med at repetere de vers fra Daniels Bog der er blevet drøftet, og som er angivet på planen. Hvis tiden tillader det, kan versene oplæses og kommenteres. Nogle vers vil gå igen fra den ene uge til den næste fordi de behandles over flere gange.
3 Grundig forberedelse: Man har bestræbt sig for at lave en plan hvori der er afsat tid nok til at drøfte ugens pensum uden hastværk. Det er derfor vigtigt at bogstudielederen ikke finder mange ekstra oplysninger frem, men holder sig til det der nævnes i bogen. Fire lektioner er temmelig korte. Derfor vil der ved slutningen af studiet i ugen fra den 5. juni være en repetition af Daniel 2:1-40. I ugen for den 26. juni repeteres Daniel 3:1-30. I ugen for den 4. september drøftes illustrationerne og skriftstederne på side 139 grundigt. Oversigten på side 188 og 189 gennemgås ved studiet i ugen for den 2. oktober.
4 Forbered dig omhyggeligt til studiet hver uge så du kan glæde dig over at deltage i det. Vis din værdsættelse af at du kan samarbejde med Jehovas synlige organisation og få gavn af den indsigt og forståelse den trofaste trælleskare giver. (Dan. 12:3, 4) Tilskynd venligt andre til trofast at overvære bogstudiet. Lad os alle give agt på Guds profetiske ord som er åbenbaret i Daniels ærefrygtindgydende bog. — Hebr. 10:23-25; 2 Pet. 1:19.