Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 2/01 s. 3-4
  • Gør Jehovas navn og gerninger kendt

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Gør Jehovas navn og gerninger kendt
  • Rigets Tjeneste – 2001
  • Lignende materiale
  • ’Forkynd Guds ord fuldt ud’
    Rigets Tjeneste – 2002
  • ’Aflæg grundigt vidnesbyrd om den gode nyhed’
    Rigets Tjeneste – 2008
  • Bliv ved med at fortælle om Jehovas underfulde gerninger
    Rigets Tjeneste – 2004
  • Forkynd Jehovas storslåede egenskaber vidt og bredt
    Rigets Tjeneste – 2007
Se mere
Rigets Tjeneste – 2001
km 2/01 s. 3-4

Gør Jehovas navn og gerninger kendt

1 „Tak Jehova, påkald hans navn, gør hans gerninger kendt blandt folkene! . . . Måtte hjertet fryde sig hos dem der søger Jehova.“ (Sl. 105:1, 3) Salmisten der nedskrev disse ord, fandt stor glæde ved at fortælle andre om Jehova og hans „gerninger“. Hvilke gerninger? Uden tvivl de gerninger der har at gøre med hans kongedømmes herlighed og med „den gode nyhed om hans frelse“. — Sl. 96:2, 3; 145:11, 12.

2 Vi nærmer os nu mindehøjtiden, som giver os mange grunde til at fryde os over det Jehova har gjort for os. Herrens aftensmåltid er uden tvivl årets højdepunkt for alle sande kristne. Denne begivenhed er noget ganske særligt, både hvad angår dens formål, dens betydning og måden den højtideligholdes på. Det er en tid hvor vi må tænke over alt det Jehova og Jesus har gjort for at tilvejebringe det der skal til for at vi kan blive frelst. Som en naturlig følge heraf vil vores indsats for at gøre „den gode nyhed om frelse“ kendt uden tvivl øges før og efter mindehøjtiden.

3 Kan du være hjælpepioner? I april sidste år meldte 2884 sig som hjælpepionerer, og i hele forårskampagnen var der i alt 4288 hjælpepionerer. Kan vi i år gøre marts, april og maj til særlige måneder med øget aktivitet i forkyndelsen? I marts er der fem lørdage, i april er der fem søndage og tre ekstra fridage, og i maj er der ud over de fire weekender to ekstra fridage. Mange forkyndere med fuldtidsarbejde har erfaret at de kan være hjælpepionerer ved at planlægge hele tjenestedage i weekenden. For at kunne opfylde kravet på 50 timer i en måned skal en hjælpepioner i gennemsnit anvende omkring 12 timer i forkyndelsen om ugen. På side 4 er der et skema med forskellige forslag. Overvej omhyggeligt om et af dem kan anvendes i din situation. Hvis ikke, kan du måske lave din egen plan for hjælpepionertjenesten i marts, april eller maj.

4 Menighedens ældste bør allerede nu begynde at tilskynde til og planlægge en øget aktivitet i forkyndelsen. I en menighed hvor alle ældste og menighedstjenere var hjælpepionerer i april sidste år, deltog 64 af de 121 forkyndere i en form for pionertjeneste. Menigheden havde også den glæde at få udnævnt seks nye udøbte forkyndere i marts og april. Det er en god anledning for børn og nye der opfylder kravene, til at tale med de ældste om at blive udøbte forkyndere.

5 En ekstra indsats bringer glæde: Menigheder der har sat sig særlige mål og gør en ekstra indsats, får mange velsignelser. Nogle menigheder lægger måske vægt på at gennemgå noget distrikt som sjældent bliver gennemarbejdet. Andre koncentrerer indsatsen om alternative former for forkyndelse; og atter andre lægger vægt på telefonforkyndelse for på den måde at kontakte dem der ikke er truffet hjemme, eller som bor utilgængelige steder.

6 Betyder dårligt helbred eller høj alder nødvendigvis at man ikke kan gøre en ekstra indsats i forkyndelsen? Ikke i alle tilfælde. For eksempel var en 86-årig kræftsyg søster hjælpepioner i april sidste år selv om hendes ben var ophovnede. Hun øgede sin tjeneste og sin lovprisning af Jehova ved at gøre brug af telefonforkyndelse. Det virkede ansporende på både hende selv og menigheden.

7 Forbered dig til mindehøjtiden: I år holdes mindehøjtiden den 8. april. At det er en søndag, vil sikkert give rigtig mange mulighed for at være til stede. Det kan vi hver især bidrage til ved (1) selv at være til stede og ved at (2) invitere andre med. Hvem skal vi invitere?

8 Se dine notater igennem, og find navnene på dem der har vist nogen interesse for sandheden. Selv om det ikke er nogen du besøger regelmæssigt, kan du to eller tre uger inden mindehøjtiden besøge dem med en personlig indbydelse. Tilbyd om muligt kørelejlighed til dem der gerne vil med.

9 Gør god brug af de trykte indbydelser. Sekretæren må lægge dem frem i så god tid at forkynderne har dem tidsnok til at få dem delt ud. Nederst på indbydelsen kan du skrive tid og sted for mindehøjtiden, enten i hånden eller på maskine. En løbeseddel med rigssalens adresse kan vedlægges hvis mindehøjtiden holdes dér. Indbydelsen bør dog i de fleste tilfælde afleveres personligt.

10 Husk de uvirksomme: Det er glædeligt når én indvier sig til Jehova og bliver døbt. Dog er der hvert år nogle som desværre holder op med at komme sammen med os, og som ikke længere forkynder Jehovas navn og gerninger. Dem har vi god grund til at bekymre os om. I de fleste tilfælde har de uvirksomme ikke forladt sandheden, men er holdt op med at forkynde på grund af modløshed, personlige problemer eller andre af livets bekymringer. (Matt. 13:20-22) De som er åndeligt svage, har brug for hjælp for at vende tilbage til menigheden inden de helt opsluges af Satans verden. (1 Pet. 5:8) Omkring mindehøjtiden vil vi gøre en særlig indsats for at hjælpe alle uvirksomme der opfylder kravene, i gang med at forkynde den gode nyhed igen.

11 Sekretæren i menigheden vil informere bogstudielederne om hvem i deres gruppe der er uvirksomme. Menighedens tjenesteudvalg vil sørge for at alle uvirksomme får et hyrdebesøg. Hvis man skønner at en vil have gavn af at blive studeret med, vil tjenestetilsynsmanden, i samråd med andre medlemmer af tjenesteudvalget, afgøre hvem der er bedst egnet til at gøre det. Den der får tildelt studiet, kan rapportere tiden, genbesøget og bibelstudiet; det vil sikkert ikke være nødvendigt at fortsætte studiet i længere tid.

12 I april sidste år tilbød en søster bladene til en ung mand på gaden mens hun var ude i hus-til-hus-arbejdet. Ud fra det han fortalte, kunne hun forstå at hans kone havde været et af Jehovas Vidner, men nu var uvirksom. Han bad om rigssalens adresse, og søsteren fik lov at besøge ham og hans kone. Det førte til at parret overværede det næste møde og gerne ville have et bibelstudium.

13 Vær klar til at øge din virksomhed: Salmisten som opfordrer os til at gøre Jehovas navn og gerninger kendt, tilføjer: „Syng for ham, syng og spil for ham, tal om alle hans undere! Ros jer af hans hellige navn.“ (Sl. 105:2, 3) Lad os derfor vise at vi interesserer os for Jehovas store navn og „alle hans undere“ ved at øge vores indsats i forkyndelsen. Og lad os være besluttede på at gøre dette års mindehøjtid til et storslået højdepunkt.

[Ramme på side 4]

Forslag til hvordan en hjælpepioner kan nå 12 timer om ugen i forkyndelsen

Ugedag: Timer

Mandag: 1

Tirsdag: −

Onsdag: 2

Torsdag: 1

Fredag: 1

Lørdag: 5

Søndag: 2

I alt: 12

Mandag: 2

Tirsdag: −

Onsdag: 2

Torsdag: −

Fredag: 2

Lørdag: 4

Søndag: 2

I alt: 12

Mandag: 1

Tirsdag: −

Onsdag: 1

Torsdag: −

Fredag: −

Lørdag: 5

Søndag: 5

I alt: 12

Mandag: −

Tirsdag: −

Onsdag: 5

Torsdag: −

Fredag: −

Lørdag: 5

Søndag: 2

I alt: 12

Kan du bruge et af disse forslag?

Hvis ikke, kunne du måske lave et selv.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del