April — en tid hvor vi må ’slide i det og kæmpe energisk’
1 Ugerne omkring mindehøjtiden er en tid med eftertanke for Jehovas folk. Vi vil grunde over hvad Jesus udrettede ved sin død, og tænke på det Gud har givet os på grundlag af Jesu udgydte blod. Når du tænker tilbage på den 19. april sidste år, hvad mindes du så? De mennesker der var samlet denne forårsaften? Den særlige atmosfære ved mindehøjtiden? Det alvorlige bibelske foredrag og de dybtfølte bønner? Måske besluttede du at lade din taknemmelighed for den kærlighed Jehova og Jesus har vist dig, komme tydeligere til udtryk. Har det fået nogen indflydelse på dit liv?
2 Jehovas folk lader ikke kun deres taknemmelighed komme til udtryk i ord. (Kol. 3:15, 17) I april sidste år førte værdsættelsen af Jehovas frelsesforanstaltninger til en særlig indsats i den kristne tjeneste. I mange lande var der et rekordstort antal hjælpepionerer. Der blev mange steder opnået nye højdepunkter i det samlede antal timer, blade og genbesøg. På verdensplan blev der oprettet tusinder af nye bibelstudier, og der var flere til stede end nogen sinde ved mindehøjtiden. Med den nidkære og helhjertede tjeneste vi udførte i Danmark, var vi med til at nå disse bemærkelsesværdige resultater.
3 Det at vi har et sikkert håb, bevæger os til handling. Det er som apostelen Paulus skrev: „Med dette for øje slider vi i det og kæmper energisk, fordi vi har sat vort håb til en levende Gud, som er frelser for alle slags mennesker, især for de troende og trofaste.“ — 1 Tim. 4:10.
4 Hvordan vil du lade din tro på Jehovas livgivende foranstaltninger komme til udtryk i forbindelse med mindehøjtiden? I april sidste år var der 14.885, det højeste antal forkyndere i hele tjenesteåret. Kan der blive endnu flere i år? Det skulle være muligt. Men for at det kan ske, er det nødvendigt at alle døbte og udøbte forkyndere tager del i tjenesten. Mange nye kan måske også kvalificere sig til at være med. Når du lægger planer for at slide i det og kæmpe energisk i april, så overvej samtidig hvordan du kan tilskynde andre, også nye og uerfarne, til at samarbejde med dig i forkyndelsen.
5 Hjælp til uregelmæssige og uvirksomme: Hvis du kender nogle som ikke har været med i forkyndelsen i en eller måske to måneder, kunne du måske tilskynde dem til det og spørge om ikke de har lyst til at følges med dig. Hvis nogle i menigheden er blevet uvirksomme, vil de ældste gøre en særlig indsats for at besøge dem og opfordre dem til at tage forkyndelsen op igen fra april.
6 Vi må alle til stadighed bede om at Jehovas ånd vil styrke os i tjenesten for ham. (Luk. 11:13) Hvad må vi gøre for at få hans ånd? Vi må læse i Guds inspirerede ord. (2 Tim. 3:16, 17) Vi må også „høre hvad ånden siger til menighederne“. Det kan vi gøre ved at være til stede ved alle vore fem ugentlige møder. (Åb. 3:6) Det er nu en belejlig tid til at hjælpe uregelmæssige og uvirksomme til at forbedre deres studievaner og blive regelmæssige mødedeltagere. (Sl. 50:23) Alt imens vi gør det, må vi være opmærksomme på vores egen åndelige velfærd. Men der er mere endnu vi må være opmærksomme på.
7 Apostelen Peter sagde at Gud giver den hellige ånd til „dem der adlyder ham som deres hersker“. (Apg. 5:32) At adlyde indebærer at give agt på befalingen om „at forkynde for [folk] og at aflægge et grundigt vidnesbyrd“. (Apg. 1:8; 10:42) Det er sandt at vi har behov for Guds hellige ånds styrke til at forkynde, og når vi viser at vi ønsker at gøre Jehovas vilje, vil vi også erfare at han yder os al den hjælp vi har behov for.
8 Hjælp til unge: Har I der er forældre, indtryk af at jeres børn gerne vil tale med andre om sandheden? Er de regelmæssigt med jer i forkyndelsen? Har de en eksemplarisk opførsel? Hvorfor så tøve? Henvend jer til en af de ældste i menighedens tjenesteudvalg, og tal med ham om hvorvidt barnet er kvalificeret til at blive regnet som forkynder fra april. (Se ’Organisationsbogen’ side 96-97.) Jeres børn kan på en enestående måde bidrage til lovprisningen af Jehova i tiden omkring mindehøjtiden. — Matt. 21:15, 16.
9 En søster i Georgia, USA, tilskynder altid sin lille datter til at tale med andre om Jehova. Da datteren sidste år var med sin mor i forkyndelsen, afsatte hun brochuren Hvad kræver Gud af os? til en mand og fortalte lidt ud fra indholdsfortegnelsen. Han spurgte hende: „Hvor gammel er du?“ Hun svarede: „Syv år.“ Manden var overrasket over at hun kunne aflægge så godt et vidnesbyrd. Det viste sig at han var opdraget i sandheden, men ikke havde taget den seriøst og indrettet sit liv efter den. Der blev straks efter oprettet et bibelstudium med denne mand og hans kone og datter.
10 Mange unge er allerede forkyndere, og vi glæder os over at samarbejde med dem i forkyndelsen. Disse unge kan motivere og tilskynde deres jævnaldrende. Men i april er der også mulighed for at styrke familiebåndene og åndeligheden i familierne ved at arbejde sammen i den hellige tjeneste. Det er familieoverhovedernes opgave at føre an. — Ordsp. 24:27.
11 Hjælp til nye forkyndere: Hvad med dem du studerer med? Kan de deltage i den særlige aktivitet i april? Da I studerede kapitel 2, paragraf 22, eller kapitel 11, paragraf 14, i ’Kundskabsbogen’, gav de måske udtryk for at de gerne ville tale med andre om det de lærte. Hvis I snart er færdige med bogen, så forbered dig på at tage emnet op igen i forbindelse med kapitel 18, paragraf 8, hvor der står: „Du er sikkert ivrig efter at fortælle slægtninge, venner og andre om det du lærer. Måske har du allerede, ligesom Jesus, forkyndt for andre under uformelle omstændigheder. (Lukas 10:38, 39; Johannes 4:6-15) Nu ønsker du måske at gøre mere.“ Har den du studerer med, dette ønske?
12 Tror den du studerer med, på Guds ord? Anvender han Bibelens principper? Har han bragt sit liv i overensstemmelse med Guds normer? Har han overværet menighedens møder? Ønsker han at tjene Jehova Gud? Hvorfor så ikke tilskynde ham til at tale med de ældste så de kan afgøre om han er kvalificeret til at blive udøbt forkynder og være med i tjenesten i april? (Se ’Organisationsbogen’, side 94-96.) På denne måde kan han personligt begynde at erfare hvordan Jehovas organisation kan støtte ham i hans bestræbelser for at tjene Jehova.
13 Det er sandt at nogle elever gør hurtigere fremskridt end andre. Derfor har mange i overensstemmelse med vejledningen i Rigets Tjeneste for juni 2000, side 4, paragraf 5-6, studeret endnu en bog med folk som havde behov for yderligere hjælp for at blive aktive forkyndere. Vi vil aldrig opgive håbet om at de retsindige vil blive sande disciple af Kristus, „hvad enten det tager kort tid eller lang tid“. (Apg. 26:29) Hvis den tid du har studeret med nogle, kan beskrives som „lang tid“, kunne dette års mindehøjtid være en god anledning for dem til at begynde at vise dybden af deres værdsættelse af Kristi offer.
14 Hvordan man kan hjælpe: Ved at lægge mærke til hvordan Jesus oplærte andre, lærer vi meget om hvordan vi kan hjælpe de kvalificerede i gang med at forkynde. Han fandt ikke blot en folkemængde og sagde til sine apostle at de skulle begynde at tale. Han understregede først behovet for at forkynde, opelskede en bedende indstilling hos dem og gav dem dernæst tre grundlæggende ting: en samarbejdspartner, et distrikt og et budskab. (Matt. 9:35-38; 10:5-7; Mark. 6:7; Luk. 9:2, 6) Det samme kan du gøre. Hvad enten du skal hjælpe dit barn, en ny forkynder eller en der er blevet uregelmæssig, vil det være hensigtsmæssigt at stræbe efter at nå følgende mål:
15 Understreg behovet: Sørg for at vedkommende forstår vigtigheden af at der forkyndes. Tal positivt om tjenesten. Fortæl oplevelser som viser at menigheden udretter noget i forkyndelsen. Læg den samme ånd for dagen som vi ser hos Jesus i Mattæus 9:36-38. Tilskynd den nye eller inaktive forkynder til at bede om at Guds ånd vil styrke ham til at forkynde. Lær ham også at bede for det verdensomspændende forkyndelsesarbejde.
16 Få vedkommende til at se sine mange muligheder for at forkynde: Nævn at man kan gå med sin bogstudiegruppe fra hus til hus, tale med slægtninge og bekendte eller med sine arbejds- eller skolekammerater i spisepausen. Fortæl også hvordan man kan påbegynde samtaler ved at vise personlig interesse, for eksempel over for medpassagerer i offentlige transportmidler. Når vi tager initiativet, åbner det ofte mulighed for at aflægge et godt vidnesbyrd. Ja, der er mange anledninger til at tale med andre om vort håb „dag efter dag“. — Sl. 96:2, 3.
17 Det vil være godt hvis du og den nye forkynder så hurtigt som muligt herefter følges ad fra hus til hus. Hvis du har sat dig som mål at gøre mere i forkyndelsen i april, må du sørge for at have et distrikt at arbejde i. Sørg for at gennemgå det grundigt. Det kan for eksempel være at du efter tjenesten eller på vej til møde bemærker at der er nogle hjemme et sted hvor du ikke har kunnet træffe nogen, eller hvor du har haft en god samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt og du har tid, så aflæg dem et kort besøg. Det vil give dig glæde og tilfredshed og en følelse af at have fuldført din tjeneste.
18 Forbered et appellerende budskab: Ét er at have ønsket om at fortælle andre om Riget, noget andet er at føle sig sikker nok til at gøre det, især hvis man er ny, eller hvis det er længe siden man har været i forkyndelsen. Det er umagen værd at hjælpe nye og uvirksomme med at forberede sig inden de skal med ud. Ved tjenestemøderne og samlingerne får man nyttige forslag, men der findes intet som kan erstatte personlig forberedelse.
19 Hvordan kan man hjælpe nye med at forberede sig til forkyndelsen? Lad dem begynde med en kort og enkel bladpræsentation. Spørg dem om de kan nævne noget fra nyhederne som vil kunne bruges i distriktet, og find dernæst noget i bladene som har relation til det. Øv jer sammen på præsentationen, og benyt den hurtigst muligt i praksis.
20 Grundlaget for fremtidig vækst: Sidste år var der i hele verden over 14,8 millioner til stede ved mindehøjtiden. Antallet af forkyndere var kun lidt over seks millioner. Det vil sige at mere end 8,8 millioner mennesker viste deres interesse ved at komme og overvære dette særlige møde og få en af Bibelens største grundsandheder forklaret. De lærte nogle af os personligt at kende og fik sikkert et tiltalende indtryk af hvem vi er. Mange af dem udtaler sig rosende om os, bidrager til det verdensomspændende forkyndelsesarbejde og forsvarer os over for andre. Denne store gruppe danner et grundlag for fremtidig vækst. Hvad kan vi gøre for at hjælpe dem til at gøre yderligere fremskridt?
21 Størstedelen af dem der kommer til mindehøjtiden, gør det fordi de har fået en personlig indbydelse. Det vil for det meste betyde at der allerede er én de kender iblandt os. Hvis en vi har inviteret, kommer, har vi ansvar for at få ham til at føle sig velkommen og hjælpe ham med at få mest muligt ud af programmet. Hjælp ham med at finde en plads, da der sikkert er fyldt godt op i salen. Lån ham en bibel, og lad ham se sammen med dig i sangbogen. Besvar de spørgsmål han måske har. Din personlige interesse kan virke befordrende på hans interesse. Vi har naturligvis alle et ansvar for at byde nye hjerteligt velkommen og tale lidt med dem så de føler sig fortrolige med os.
22 Det kan få stor indflydelse på en person at overvære mindehøjtiden. At han er kommet til mødet, kan betyde at han ikke har fundet det han søger, andre steder, og at vi har noget han føler behov for at undersøge nærmere. For en der ikke kender Jehovas ubegrænsede kærlighed, kan det at komme til forståelse af genløsningsbetalingen være epokegørende nyt. Han vil let kunne se at vi er anderledes — oprigtige, venlige, kærlige og respektfulde. Rigssalen har ikke nogen lighed med kirken, med dens religiøse billeder og meningsløse ritualer, som han måske er vant til. Nye vil helt sikkert lægge mærke til at folk i rigssalen kommer fra alle samfundslag, og at der ikke optages kollekt. Denne erfaring kan være en magtfuld tilskyndelse til at komme igen.
23 Efter mindehøjtiden skal man være parat til at tilbyde at følge interessen op hos hver eneste af de nye som har været til stede. Hvis du har inviteret nogle, har du et særligt ansvar. Inden de går, må de høre om vore andre møder i rigssalen. Du kunne for eksempel nævne titlen på det næste offentlige foredrag. Oplys dem om hvor den nærmeste bogstudiegruppe ligger, og om hvornår der er møde. Giv dem senere et eksemplar af ’Skaberbogen’, og fortæl dem at vi i ugen for den 30. april skal drøfte kapitel 7, „Hvad kan en bog lære os om Skaberen?“. Måske kunne du også nævne at hele menigheden snart skal til områdestævne, og fortælle om det.
24 Aftal at besøge dem i deres hjem. Forvis dig om at de har brochuren Hvad kræver Gud af os? eller ’Kundskabsbogen’, hvori de kan lære om Bibelens grundlærdomme. Tilbyd dem et bibelstudium, hvis de ikke allerede har et. Måske kunne du også foreslå dem at læse brochuren Jehovas Vidner — forenede i hele verden for at gøre Guds vilje, som giver dem et klart billede af hvordan vores organisation fungerer, eller tilskynde dem til at se vore videofilm om organisationen. Hjælp dem til at lære andre i menigheden at kende. I de efterfølgende måneder må du holde dig i forbindelse med de nye; invitér dem til møderne når der er besøg af kredstilsynsmanden, eller til et kredsstævne eller en særlig stævnedag. Giv dem mulighed for at vise om de er „ret indstillet til evigt liv“. — Apg. 13:48.
25 Hvad de ældste kan gøre: Resultaterne af den særlige indsats i forkyndelsen i april afhænger i høj grad af de ældste. Bogstudielederne må udarbejde en liste over hvilke ting de kan gøre for at hjælpe alle i deres bogstudiegruppe til at være med i den særlige aktivitet. Er der nogle unge, nye, uregelmæssige eller uvirksomme i gruppen? Find ud af om forældre, pionerer eller andre forkyndere har taget skridt til at hjælpe dem. Gør hvad du kan for at yde dem personlig hjælp. En søster som i to år ikke havde været en regelmæssig forkynder, brugte mere end 50 timer i forkyndelsen i april sidste år. Hvad var det der gav udslaget? Hun siger at det var de opbyggende hyrdebesøg de ældste havde aflagt hende.
26 Ældste og menighedstjenere må sammen sikre sig at der er distrikt samt blade og bøger nok til de kommende måneder. Kan der arrangeres flere samlinger til tjenesten? I så fald må der bringes en meddelelse herom. Vigtigst af alt må vi både ved møderne og i vore private bønner bede Jehova velsigne den særlige indsats for at gøre Riget kendt i april. — Rom. 15:30, 31; 2 Thess. 3:1.
27 I april sidste år gjorde de ældste i en menighed meget for at animere til at øge indsatsen i forkyndelsen. Ved hvert eneste tjenestemøde opfordrede de forkynderne til under bøn at overveje om de kunne være hjælpepionerer. Menighedens ældste udnyttede enhver anledning til at tale varmt for at gøre april til den hidtil bedste måned. Som følge heraf var 58 procent af forkynderne, samt alle ældste og menighedstjenere, med i pionertjenesten den måned.
28 Glæden ved at yde en ekstra indsats: Hvilke velsignelser er der forbundet med at ’slide i det og kæmpe energisk’ i tjenesten? (1 Tim. 4:10) De ældste i ovenstående menighed skrev: „Brødrene og søstrene taler ofte om at de har fået styrket kærligheden og forholdet til hinanden efter at de er begyndt at bruge mere tid i forkyndelsen.“
29 En ung broder med begrænset førlighed ønskede at gøre en ekstra indsats i april sidste år. Med god planlægning og med hjælp fra sin mor og sine åndelige brødre og søstre glædede han sig over at yde en god indsats som hjælpepioner. Hvad fik han selv ud af det? Han siger: „For første gang i mit liv følte jeg mig sund og rask.“
30 Der er ingen tvivl om at Jehova rigt velsigner dem som værdsætter det privilegium at tale om hans kongedømme. (Sl. 145:11, 12) Mens vi mindes Herrens død, kan vi tænke på de endnu større velsignelser gudhengivenhed fører med sig i fremtiden. Apostelen Paulus så med længsel frem til det evige livs belønning. Men han vidste at han ikke blot kunne læne sig tilbage og ønske sig det. Han skrev: „Med dette for øje slider jeg også i det, idet jeg kæmper energisk i overensstemmelse med hans virke som virker i mig med kraft.“ (Kol. 1:29) Igennem Jesus gav Jehova Paulus kraft til at holde ud i den livreddende forkyndergerning, og Jehova kan gøre det samme for os i dag. Vil du komme til at opleve det i april?
[Ramme på side 3]
Hvem kan du tilskynde til at forkynde i april?
Dit barn?
En du studerer med?
En som er blevet uvirksom?