Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 2/02 s. 3-6
  • ’Forkynd Guds ord fuldt ud’

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • ’Forkynd Guds ord fuldt ud’
  • Rigets Tjeneste – 2002
  • Lignende materiale
  • ’Aflæg grundigt vidnesbyrd om den gode nyhed’
    Rigets Tjeneste – 2008
  • Vil det lykkes for os igen? En opfordring til hjælpepionertjeneste
    Rigets Tjeneste – 1998
  • Bliv ved med at fortælle om Jehovas underfulde gerninger
    Rigets Tjeneste – 2004
  • Ønskes: 3000 hjælpepionerer
    Rigets Tjeneste – 1997
Se mere
Rigets Tjeneste – 2002
km 2/02 s. 3-6

’Forkynd Guds ord fuldt ud’

1 Hvis du er dybt taknemmelig for noget du har modtaget, vil du så ikke give udtryk for det i ord og handling? Jo, naturligvis. I forbindelse med den godhed og loyale hengivenhed som Jehova har vist mennesker, er det interessant at se hvordan Paulus reagerede. Han udbrød: „Tak til Gud for hans uforlignelige frie gave.“ Hvad er denne „frie gave“? Det er „Guds overvældende og ufortjente godhed“ som han har vist os på enhver måde, hvoraf den mest betydningsfulde er at han gav os sin søn som en løsesum for vore synder. — 2 Kor. 9:14, 15; Joh. 3:16.

2 Var det kun i ord at Paulus takkede Gud? Nej, vi kan se at han lod sin værdsættelse komme til udtryk på mange måder. Han nærede stor interesse for sine medkristnes åndelige velfærd og ønskede at gøre hvad han kunne for at hjælpe dem til at få fuld gavn af Guds loyale hengivenhed. Det ses af hans ord: „Idet vi således nærede en inderlig hengivenhed for jer, besluttede vi at give jer del i, ikke blot Guds gode nyhed, men også vore egne sjæle, fordi I var blevet os kære.“ (1 Thess. 2:8) Ud over at hjælpe dem der allerede var en del af den menighed der kunne sikre deres frelse, forkyndte Paulus utrætteligt den gode nyhed, idet han rejste mange kilometer til lands og til vands for at finde dem „som var ret indstillet til evigt liv“. (Apg. 13:48) Paulus’ dybe værdsættelse af alt hvad Jehova havde gjort for ham, tilskyndede ham til at „forkynde Guds ord fuldt ud“. — Kol. 1:25.

3 Får vores værdsættelse af alt hvad Jehova har gjort, også os til at yde åndelig støtte til dem i vores menighed som har brug for hjælp? (Gal. 6:10) Og føler vi os også tilskyndet til at gøre alt hvad vi kan, for at forkynde den gode nyhed om Riget i vores distrikt? — Matt. 24:14.

4 En mulighed for at vise værdsættelse: Hvert år giver højtiden til minde om Kristi død os en særlig mulighed for at vise værdsættelse af det Jehova og Jesus har gjort for os. Det er ikke bare et almindeligt møde eller en højtidelighed hvor man mindes en begivenhed. Jesus sagde: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ (Luk. 22:19) Højtiden til minde om Kristi død er en lejlighed til at mindes personen Jesus Kristus. Det er en anledning til at vise taknemmelighed for at han lever og nu er indsat som konge med den herlighed der blev skænket ham efter at han havde fuldført sin trofaste tjeneste på jorden og givet sit liv som et offer. Højtiden giver os også mulighed for at vise at vi underordner os Kristi ledelse af menigheden i dag. (Kol. 1:17-20) Alle Jehovas tjenere bør af respekt være til stede ved højtiden til minde om Kristi død. I år vil den blive holdt torsdag den 28. marts efter solnedgang.

5 Den ekstra indsats der sidste år blev ydet op til mindehøjtiden, førte til at der i Danmark var 22.571 der overværede den. Hvor mange mon der bliver i år? Det afhænger for en stor del af hvor meget vi „slider . . . i det og kæmper energisk“ for at hjælpe så mange som muligt til at komme. — 1 Tim. 4:10.

6 Vi har måske mulighed for at øge vores indsats i tjenesten i forbindelse med mindehøjtiden. Der er uden tvivl mange i hele verden som vil være hjælpepionerer i en eller flere måneder i løbet af foråret. Kan du også tilrettelægge dine forhold så du kan være hjælpepioner? Det vil være en god måde at give udtryk for værdsættelse af den kærlige gave Jehova har tilvejebragt ved Kristi offer. Som de følgende oplevelser viser, vil det helt sikkert bringe velsignelser.

7 En søster der var hjælpepioner i marts sidste år samtidig med at hun skulle passe et fuldtidsarbejde, har skrevet: „I Rigets Tjeneste for februar 2001 blev alle der havde mulighed for det, tilskyndet til at være hjælpepionerer i forbindelse med mindehøjtiden. Med fem lørdage i marts måned kunne det lade sig gøre for mig, og jeg besluttede derfor at melde mig.“ Hun havde sat sig det mål at hun fra månedens begyndelse ville prøve at oprette et bibelstudium. Lykkedes det? Ja, men først efter at hun havde forkyndt i 52 timer. Hun siger bagefter: „Man får mange velsignelser når man gør en ekstra indsats.“

8 Hvordan gavner det når alle i en familie kan være pionerer? I april sidste år var en familie på fire hjælpepionerer, og de er enige om at det er en måned de altid vil huske. Moderen bemærker: „Det at vi kunne være sammen i forkyndelsen hver dag, gjorde os optimistiske og positive. Ved måltiderne drøftede vi hvordan vores tjenestedag var gået, og det var rigtig hyggeligt.“ Sønnen siger: „Det var skønt at gå med min far i tjenesten på hverdagene, hvor han ellers plejer at være på arbejde.“ Faderen tilføjer: „Som familiens overhoved var det en stor tilfredsstillelse for mig at vide at vi sammen deltog i vor tids vigtigste arbejde.“ Kan din familie være pionerer sammen? Hvorfor ikke drøfte det på familieplan og se om det er muligt for hele familien at være hjælpepionerer i løbet af foråret?

9 Kan vi gøre marts til vores hidtil bedste måned? Hvert eneste år er der mange brødre og søstre der finder mulighed for at være hjælpepionerer. I april 1999 var der 3010 hjælpepionerer, og det er det højeste antal nogen sinde i en enkelt måned i Danmark. Tænk på hvor meget hjælpepionererne udretter i distriktet. Sidste år udgjorde hjælpepionererne 13 procent af det samlede antal forkyndere i april, men de anvendte 36 procent af alle de timer der blev forkyndt, spredte 33 procent af alle de blade der blev spredt, og aflagde 27 procent af alle de genbesøg der blev aflagt i april. Husker du den begejstring der var i menigheden på grund af den hektiske åndelige aktivitet i forårskampagnen sidste år? Kan vi udføre lige så meget eller måske mere i år? Med en fælles indsats kan marts 2002 blive „vores hidtil bedste måned“. Hvorfor marts?

10 Der er to grunde til at marts bør være en måned med særlig aktivitet. For det første er der mindehøjtid i slutningen af måneden. Det giver os gode muligheder for at benytte hele måneden til at invitere så mange som muligt. For det andet er der fem hele weekender i marts, hvilket vil gøre det lettere for dem som arbejder eller går i skole, at være hjælpepionerer. Hvorfor ikke allerede nu udarbejde en realistisk plan ved hjælp af den kalender der er på side 6? Måske er det lettere at være hjælpepioner end du forestiller dig. Hvis du for eksempel planlægger at bruge 8 timer i forkyndelsen i hver af de fem weekender, behøver du kun at nå 10 timer mere i resten af måneden for at nå målet på 50 timer.

11 Hvad kan de ældste gøre for at hjælpe alle i menigheden til at „forkynde Guds ord fuldt ud“? De kan vække begejstring gennem punkter på møderne og ved personlige samtaler. Menighedsbogstudielederne og deres assistenter kan tage initiativ til at tale med de enkelte i deres gruppe og tilbyde personlig hjælp. Nogle få opmuntrende ord eller praktiske forslag kan være lige det der er behov for. (Ordsp. 25:11) Mange vil måske opdage at de med nogle få ændringer i deres plan kan opnå den glæde der er ved at være hjælpepioner. I et stort antal menigheder er langt de fleste af de ældste, menighedstjenerne og deres ægtefæller gode eksempler ved at være hjælpepionerer i foråret. Det har tilskyndet i snesevis af forkyndere til også at melde sig. Nogle forkyndere kan på grund af fysiske begrænsninger eller andre omstændigheder måske ikke være pionerer, men de kan opmuntres til at vise deres værdsættelse ved sammen med resten af menigheden at yde så meget de kan i forkyndelsen.

12 En vellykket kampagne afhænger af omhyggelig planlægning fra de ældstes side. Samlingerne skal holdes på de mest belejlige tidspunkter i løbet af ugen. Tjenestetilsynsmanden vil, om muligt, sørge for at der ved alle samlinger er kvalificerede brødre til at lede dem. Disse brødre må være godt forberedt, for samlingerne bør ikke vare mere end 10 til 15 minutter inklusive bøn, organisering af forkyndergrupper og fordeling af distrikt. (Se Spørgsmålskassen i Rigets Tjeneste for september 2001.) Menigheden skal underrettes om hvornår der er planlagt samlinger i løbet af måneden, og der skal hænges en samlingsplan op på opslagstavlen.

13 Der bør være distrikt nok til rådighed. Tjenestetilsynsmanden må sammen med de brødre som udleverer distrikt, træffe foranstaltninger til at der bliver arbejdet i de distrikter som ikke bliver gennemgået så ofte. Der bør lægges vægt på „ikke-hjemme“-besøg, gadearbejde, forretningsarbejde og aftenforkyndelse. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan nogle forkyndere hjælpes til at udføre telefonforkyndelse.

14 Hjælp dem i gang igen: Er der nogle i menighedens distrikt som har været forkyndere af den gode nyhed, men nu er uvirksomme? De er stadig en del af menigheden og har brug for hjælp. (Sl. 119:176) Afslutningen for denne gamle verden er meget nær, og den nye verden ligger lige forude, så vi har god grund til at gøre hvad vi kan for at hjælpe dem der er blevet uvirksomme. (Rom. 13:11, 12) I de sidste fem år har mere end 1450 taget imod den hjælp der er ydet, og er blevet virksomme igen. Hvad kan vi gøre for at hjælpe endnu flere til at genoplive den kærlighed og tillid de havde fra begyndelsen? — Hebr. 3:12-14.

15 Ældsterådet bør drøfte hvordan de kan hjælpe dem som er blevet uvirksomme inden for de sidste fem år. (Matt. 18:12-14) Sekretæren vil gennemgå forkynderkortene og notere sig hvem det drejer sig om. Der bør gennem hyrdearbejde ydes en ekstra indsats for at sørge for hjælp. En ældste vil måske bede en forkynder der har kendskab til eller forbindelse med vedkommende, om at hjælpe. Måske har forkynderen tidligere studeret med den der nu er blevet uvirksom, og vil være glad for at kunne yde den hjælp der er brug for. Andre forkyndere vil muligvis også blive bedt om at hjælpe. Forhåbentlig vil mange af dem som er blevet uvirksomme, føle sig tilskyndet til igen at forkynde Guds ord. Hvis de opfylder kravene, er perioden omkring mindehøjtiden det bedste tidspunkt at begynde igen. — Flere oplysninger herom findes i Spørgsmålskassen i Rigets Tjeneste for november 2000.

16 Er der andre som opfylder kravene? Jehova velsigner fortsat sit folk ved at lade „nationernes kostbare skatte“ komme. (Hag. 2:7) Hvert år er der tusinder som kvalificerer sig til at blive udøbte forkyndere. Hvem er de? De er børn af Jehovas Vidner samt bibelstudieelever. Hvordan kan vi vurdere om de opfylder betingelserne for at blive forkyndere?

17 Børn af Jehovas Vidner: Mange børn har fulgtes med deres forældre fra hus til hus i mange år. Marts er sikkert en god måned for dem at begynde som udøbte forkyndere. Hvordan kan du vide om dit barn opfylder kravene? På side 96 i Organiseret til at fuldføre vor tjeneste står der at ’barnet må opføre sig eksemplarisk og være i stand til selv at give udtryk for sin tro ved at tale med andre om den gode nyhed, og tilskyndes af sit hjerte til at gøre det’. Hvis du mener at dit barn opfylder betingelserne, så tal med en af de ældste i menighedens tjenesteudvalg.

18 Bibelstudieelever: Når en elev er blevet undervist og har overværet møderne i et stykke tid, ønsker han måske at blive forkynder. Hvis du leder et studium med en sådan, så overvej følgende spørgsmål: Gør eleven fremskridt som svarer til hans alder og evner? Er han begyndt at tale uformelt med andre om sin tro? Er han ved at iføre sig „den nye personlighed“? (Kol. 3:10) Opfylder han kravene for udøbte forkyndere, som nævnt på side 94-96 ’Organisationsbogen’? I så fald bør du kontakte menighedens tjenesteudvalg, som vil sørge for at to ældste mødes med dig og eleven. Hvis han opfylder kravene, vil de to ældste meddele ham at han kan være med i den offentlige forkyndelse.

19 Hvad med april og maj? Også i disse måneder vil der være øget aktivitet i forkyndelsen. Mange af dem som er hjælpepionerer i marts, kan måske være det igen i april og/eller maj. I april og maj vil vi lægge vægt på at tilbyde Vagttårnet og Vågn op! i forkyndelsen. Hvilken gavnlig virkning kan bladene have, og hvad kan de komme til at betyde for dem der læser dem? Bladene har spillet en vigtig rolle i forbindelse med den enorme vækst der har fundet sted. I april og maj vil vi gøre en ekstra indsats for at så mange som muligt får dem tilbudt. Planlæg allerede nu at have en fuld andel i dette arbejde.

20 Planerne om en øget indsats i forkyndelsen kan betyde at du må sætte din bladbestilling op. Hver lørdag i hele tjenesteåret har vi en særlig bladdag hvor vi tilbyder Vagttårnet og Vågn op! Men nu da der i hele to måneder vil være mange hjælpepionerer og vi alle vil gøre en ekstra indsats for at tilbyde bladene, kan det være nødvendigt at sætte sin bladbestilling op. I så fald må man straks give bladtjeneren besked. Samtidig må broderen der står for bogbordet, sørge for at der er rigeligt af traktaten Kunne du tænke dig at vide mere om Bibelen?, så alle kan blive forsynet.

21 Mange har udtrykt værdsættelse af den faste rubrik i Rigets Tjeneste med titlen „Hvordan man kan tilbyde bladene“. Har du haft gavn af forslagene ved at indøve og anvende dem? Hvorfor ikke bruge lidt tid ved det ugentlige familiestudium på at øve jer?

22 Gør så meget som muligt omkring mindehøjtiden: Lad os, ligesom apostelen Paulus, vise Jehova hvor meget vi værdsætter „hans uforlignelige frie gave“ ved at bakke helt og fuldt op om de åndelige aktiviteter der er planlagt i foråret. Det indebærer at vi (1) overværer årets vigtigste begivenhed, Herrens aftensmåltid torsdag den 28. marts 2002; (2) hjælper dem som er blevet uvirksomme, til at forny deres „første kærlighed“ (Åb. 2:4; Rom. 12:11); (3) hjælper vores børn og bibelstudieelever til at blive udøbte forkyndere hvis de opfylder kravene; og (4) har så stor en andel som muligt i forkyndelsesarbejdet, måske ved at være hjælpepionerer i marts og de følgende måneder. — 2 Tim. 4:5.

23 Det er vor bøn at vi alle må være fuldt optaget af at forkynde den gode nyhed om Riget omkring mindehøjtiden og derved vise vores dybe værdsættelse at alt det Jehova har gjort for os.

[Oversigt på side 6]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Kan du lægge en plan for 50 timer så du kan være hjælpepioner i marts?

Personlig tjenesteplan for marts 2002

Mandag — Tirsdag — Onsdag — Torsdag — Fredag — Lørdag — Søndag

1 — 2 — 3

4 — 5 — 6 — 7 — 8 — 9 (bladdag) — 10

11 — 12 — 13 — 14 — 15 — 16 (bladdag) — 17

18 — 19 — 20 — 21 — 22 — 23 (bladdag) — 24

25 — 26 — 27 — 28 (Mindehøjtid efter solnedgang) — 29 — 30 (bladdag) — 31

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del