„Gaver i form af mennesker“ virker med iver som hyrder for Guds hjord
1 Jehova har gennem sin søn truffet en kærlig foranstaltning ved at give os „gaver i form af mennesker“. (Ef. 4:8, 11, 12) De har en mangesidet ansvarsopgave, blandt andet må de af iver yde tjeneste som hyrder for Guds hjord. (1 Pet. 5:2, 3) Vi har alle gavn af denne tiltrængte gave. Disse hyrder viser stor personlig interesse for alles åndelige velfærd, hvad enten nogle har vanskeligheder, er nye i menigheden, har visse svagheder, eller er kommet på afveje. — Fil. 2:4; 1 Thess. 5:12-14.
2 Når urolige verdensforhold skaber ængstelse, er disse underhyrder „som et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen“. Når vi er kede af det eller er tyngede af byrder og har behov for trøst og opmuntring, giver de os ny styrke „som vandstrømme i et ørkenland, som et vældigt klippebjergs skygge i et udtørret land“. — Es. 32:2.
3 Tilskynd de uvirksomme: De ældste gør en særlig indsats for at opmuntre dem som er blevet uregelmæssige eller uvirksomme, til igen at tage regelmæssigt del i alle menighedens aktiviteter. Gennem kærlige hyrdebesøg er mange blevet hjulpet til at overvære menighedens møder regelmæssigt og blevet opbygget åndeligt så de igen ønsker at deltage i forkyndelsen. Ved at gøre sig sådanne bestræbelser afspejler de ældste Jehovas kærlige omsorg og Jesu Kristi måde at lede menigheden på. Jesus har givet os et forbillede, for han viste omsorg for hvert eneste af sine får som var faret vild eller kommet bort. — Matt. 18:12-14; Joh. 10:16, 27-29.
4 Underhyrderne holder øje med om der er tegn på at nogle er blevet åndeligt svage. Enhver som viser tegn på modløshed, ikke overværer møderne regelmæssigt eller som slækker på tjenesten, har sikkert brug for åndelig hjælp. De ældste er også ivrige efter at hjælpe enhver som er begyndt at følge verdslige tendenser i klædedragt og soignering eller som udvikler en kritisk holdning over for menigheden. Med oprigtig interesse og inderlig hengivenhed giver omsorgsfulde ældste villigt af endog ’deres egne sjæle’ for at hjælpe sådanne til igen at opdyrke kærlighed til Jehova. — 1 Thess. 2:8.
5 Nogle indviede kristne har mistet kontakten med menigheden og er blevet åndeligt uvirksomme fordi de har ladet sig overvælde af problemer med helbredet, økonomien eller modstand fra familien. Uden at kritisere dem vil de ældste søge at hjælpe dem ved venligt at forsikre dem om at Jehova har omsorg for alle sine får og vil holde dem oppe i hårde tider. (Sl. 55:22; 1 Pet. 5:7) Opmærksomme hyrder for hjorden vil hjælpe dem til at forstå at hvis de ’kommer nær til Gud, vil han komme nær til dem’ og give dem ny styrke. — Jak. 4:8; Sl. 23:3, 4.
6 Værdsæt ældre og syge: Kærlige underhyrder er også opmærksomme på at ingen bliver overset. I næsten alle menigheder er der nogle som er ældre eller syge, er på plejehjem eller lignende. Deres omstændigheder sætter forståeligt nok begrænsninger for hvor meget de kan forkynde Rigets budskab. Måske er deres eneste mulighed for at forkynde den kontakt de har med gæster, andre patienter eller plejere. Men uanset hvad, så er det som de er i stand til at udrette, et værdifuldt bidrag til det samlede forkyndelsesarbejde. (Matt. 25:15) Selv hvis de kun har haft mulighed for at forkynde i 15 minutter i løbet af en måned, kan det rapporteres, og de vil fortsat blive talt med som regelmæssige forkyndere.
7 I perioden op til mindehøjtiden er hyrder som er ’gaver i form af mennesker’, særlig opmærksomme på deres brødres åndelige behov. Det er et velvalgt tidspunkt for de ældste til at gøre en ekstra indsats for at hjælpe alle som er kommet bort fra menigheden, til igen at få den glæde og fred i sindet det giver at være en del af det nære fællesskab vi har med vore brødre og søstre. Vi glæder os når nogle „der er beslægtede med os i troen“ atter begynder at overvære menighedens møder og gennem forkyndelsen igen bekræfter deres tro på genløsningsofferet. — Gal. 6:10; Luk. 15:4-7; Joh. 10:11, 14.