Den Teokratiske Skoles skriftlige repetition

Repetition med lukkede bøger af Den Teokratiske Skoles pensum for ugen fra den 7. januar til og med ugen fra den 22. april 2002. Besvar på et ark papir så mange spørgsmål som du kan nå inden for den tid der er til rådighed.

[NB: Under selve repetitionen må kun Bibelen bruges i forbindelse med besvarelsen. De henvisninger der følger efter spørgsmålene, er beregnede til personligt studium. Sidetal og paragrafnummer forekommer ikke nødvendigvis ved alle vagttårnshenvisninger.]

Notér om hver af følgende udtalelser er rigtig eller forkert:

 1. Det Salomon understreger i Prædikeren 2:2, er at man skal undgå latter og morskab. [Bibellæsning; se w87 15/9, s. 24, § 5.] Forkert. Salomon peger blot på at det er meningsløst, ja nærmest „galskab“, at forsøge at opnå sand lykke gennem munterhed, og at „fryd“ heller ikke kan løse livets problemer.

 2. Prædikerens Bog er ikke pessimistisk. Den er tæt besat med skinnende juveler af guddommelig visdom og viser at det er dem som ignorerer Gud, der har det ulykkelige slid. [si, s. 114, § 15] Rigtigt.

 3. Ordene i Esajas 1:7 blev udtalt efter at Israel var gået til grunde og Juda blevet hærget. [Bibellæsning; se ip-1, s. 17, § 16.] Forkert. Esajas kan med denne udtalelse have brugt en udtryksform man finder andre steder i Bibelen — nemlig at en fremtidig begivenhed skildres som om den allerede har fundet sted, hvorved det understreges at profetien med sikkerhed vil blive opfyldt.

 4. Når der i Åbenbaringen 7:9 siges om nogle at de „stod foran tronen og foran Lammet“, betinger det at de er i himmelen. [rs, s. 169, § 5] Forkert. Ordene „foran tronen“ betyder bogstaveligt „for tronens øjne“. Det vidner om at ’den store skare’ befinder sig i en godkendt tilstand; der er ikke tale om en stedsangivelse.

 5. Når vi ’ærer Jehova’ med vores velstand — vor tid, vore evner, vore kræfter og vore materielle ejendele — resulterer det i rige åndelige velsignelser fra Jehova. (Ordsp. 3:9, 10) [w00 15/1, s. 24, § 7 til s. 25, § 1] Rigtigt.

 6. I vor tid henviser ’den fremmedartede gerning og det usædvanlige værk’ der omtales i Esajas 28:21, til at nationerne vil gå til grunde i Harmagedon. [Bibellæsning; se ip-1, s. 295, § 16; s. 301, § 28.] Forkert. Det henviser til at kristenheden vil blive ødelagt, skønt den hævder at tjene Gud.

 7. Som Mattæus 24:38, 39 viser, blev folk på Noas tid revet bort i vandfloden fordi de var beskæftiget med hverdagens gøremål som det at spise og drikke. [w00 15/2, s. 6, § 6] Forkert. Ingen af de ting der nævnes i versene, er i sig selv forkerte, men folk på Noas tid koncentrerede sig kun om at leve et „normalt“ liv og „gav ikke agt“ på Noas advarsel.

 8. Jehova efterkommer altid de bønner hans uselviske tjenere ydmygt beder. [w00 1/3, s. 4, § 3] Forkert. Selv om Jehova altid lytter til de bønner der bedes af enhver som ydmygt prøver at tjene ham, er det ikke ensbetydende med at han altid efterkommer deres anmodninger, for Gud ser forholdene i et større og mere langsigtet perspektiv. Han ved hvad der er bedst for os og i harmoni med hans erklærede hensigt.

 9. De „nationer“ der omtales i Esajas 60:3, er enkelte politiske nationer som føler sig draget af lyset fra Gud. [Bibellæsning; se w00 1/1 s. 12, § 4.] Forkert. Det er „en stor skare“ af alle nationer som har et jordisk håb, og som søger hen til Jehova efter vejledning. (Åb. 7:9)

10. Jehova „helligede“ Jeremias før han blev født, i den forstand at han forudbestemte Jeremias’ evige skæbne. (Jer. 1:5) [Bibellæsning; se w88 1/4, s. 10, § 2.] Forkert. Jehova „helligede“ Jeremias ved sin beslutning om at udvælge ham til en særlig opgave som profet.

Besvar følgende spørgsmål:

11. Hvad menes der med at ’sende sit brød ud på vandet’, som nævnt i Prædikeren 11:1? [Bibellæsning; se w87 15/9, s. 25, § 12.] Brød er med til at opretholde livet. At sende det ud på „vandet“ er det samme som at skille sig af med noget værdifuldt. Men man vil „finde det igen“, for den gavmilde vil få tilbagebetalt på en uventet måde. (Lukas 6:38) (Tanken er nok)

12. Hvem indbefatter det når Jehova i Esajas 6:8 siger „os“? [Bibellæsning; se ip-1, s. 94, § 13.] Ordet „os“ henviser til Jehova og hans enestefødte søn, der senere blev mennesket Jesus Kristus. Det tyder på at denne enestefødte søn var skildret i synet sammen med Jehova i de himmelske haller. (Johannes 1:14; 12:41)

13. Hvordan kom „et stort lys“ til at skinne i Galilæa som en opfyldelse af Esajas 9:2? [Bibellæsning; se ip-1, s. 126, § 17.] Den gerning Jesus udførte på jorden, og de velsignelser hans offer medførte, beskrives træffende som „et stort lys“. Da Jesus fremstod som Messias, åbnedes manges øjne på forunderlig vis. (Johannes 1:9, 12) (Tanken er nok)

14. Hvilken parallel kan vi i dag drage til Babylons fald i 539 f.v.t. og byens endelige ødelæggelse? (Es. 13:19, 20; 14:22, 23) [Bibellæsning; se ip-1, s. 188, § 30, 31.] I 1919 oplevede Babylon den Store et fald, da det ikke længere kunne holde Jehovas folk i fangenskab. Snart vil den falske religions verdensimperium blive fuldstændig tilintetgjort.

15. Hvordan har „den trofaste og kloge træl“ fungeret som en ’vagtpost’ i overensstemmelse med beskrivelsen i Esajas 21:6? (Matt. 24:45) [Bibellæsning; se ip-1, s. 221, § 11.] „Den trofaste og kloge træl“ er blevet ved med at forkynde hvad den har set angående Guds domsdags nærhed.

16. Hvilket klogt råd får en ung mand i Ordsprogene 31:10 med hensyn til at finde en ægtefælle? [w00 1/2, s. 31, § 1] Ligesom det kræver store anstrengelser at finde koraller, kræver det også en indsats at finde „en dygtig hustru“. Når en ung mand giver sig tid til at være selektiv, vil han være mere tilbøjelig til at værdsætte hende.

17. Hvilken udfordring gælder alle nationernes guder, som nævnt i Esajas 43:9? [Bibellæsning; se w88 1/2, s. 16, § 3.] Jehova opfordrer alle nationernes guder til at føre bevis for at de virkelig er guder der kan fremsætte nøjagtige profetier, og at fremlægge vidnesbyrd om at de er pålidelige og værdige til tilbedelse

18. Hvordan skal det forstås at ’fødderne på dem som forkynder godt nyt’ om Guds rige, er ’skønne’? (Es. 52:7, fodnote) [Bibellæsning; se w97 15/4, s. 27, § 6.] Da det er ved hjælp af fødderne man bevæger sig rundt i forkyndelsen, repræsenterer fødderne personen. For dem der hører den gode nyhed om Riget, er sådanne forkynderes fødder et skønt syn.

19. Hvad må vi gøre for ikke at blive forrådt af vores hjerte? (Jer. 17:9) [w00 1/3, s. 30, § 4] Vi må være ærlige over for os selv og ikke komme med undskyldninger når vi har gjort noget forkert. Vi bør også være villige til at lade os lutre og prøve af Jehova, selv om det kan indebære at vi må erkende at der er visse skæmmende træk i vores karakter som må bekæmpes. (Sl. 26:2)

20. Hvad kræver det at ’vandre på Jehovas vej’? (Jer. 7:23) [Bibellæsning; se w99 15/8, s. 29, § 6.] Vi må være fast besluttede på at yde Jehova helhjertet tjeneste, have en stærk tro på hans løfter og altid følge hans love og efterleve hans høje normer. (Sl. 11:7)

Anfør det eller de ord der mangler i hver af følgende udtalelser:

21. Når der siges at den vises hjerte er „ved hans højre hånd“, og vi ved at „højre hånd“ ofte betegner en en gunstig stilling, antyder det at hans hjerte motiverer ham til at følge en god og positiv handlemåde. (Præd. 10:2; Matt. 25:33) [Bibellæsning; se w87 15/9, s. 25, § 9.]

22. Noget af det der tydeligt understreges i Højsangen, er trofasthed, loyalitet og uangribelighed over for guddommelige principper. [si, s. 117, § 16]

23. I Esajas 33:1 beskrives Assyrien som den der hærger Judas byer. Nationen blev selv besejret i 632 f.v.t. og efterlod sig et stort bytte som judæerne kunne indsamle „som når kakerlakker samler“. (Es. 33:4) [Bibellæsning; se ip-1 s. 343, § 4; s. 345, § 6.]

24. En sammenligning mellem Esajas 54:1 og Galaterne 4:26, 27 viser at den „ufrugtbare“ kvinde skildrer „det Jerusalem som er oventil“, og ’ægtehustruen’ det kødelige Israel. [Bibellæsning; se w95 1/8, s. 11, § 8.]

25. Når vi bliver latterliggjort eller afvist i forkyndelsen, bør vi huske at det er Jehova, ham vi går bud for, som folk afviser, ikke os som enkeltpersoner. (2 Kor. 4:1, 7) [w00 15/1, s. 21, § 2]

Udvælg det rette svar i hver af følgende udtalelser:

26. Da Paulus skrev om sit syn af Jesu himmelske herlighed, omtalte han sig selv som „en der er født i utide“. Dermed mente han at (han først for nylig var blevet salvet med ånd; han på et tidligt tidspunkt var blevet udnævnt som apostel for nationerne; det var som om han havde fået den forret at blive født, eller oprejst, til liv som en åndeskabning før tiden var inde). (1 Kor. 9:1; 15:8) [w00 15/1, s. 29, § 6]

27. Betegnelsen „Evig Fader“ tager sigte på den messianske konges magt og myndighed til at give mennesker (åndeligt liv; udødeligt liv i himmelen; mulighed for at opnå evigt liv på jorden). (Es. 9:6; Joh. 11:25, 26) [Bibellæsning; se ip-1, s. 131, § 26.]

28. Det „drengebarn“ der blev frembragt i den nutidige opfyldelse af Esajas 66:7, var (Jesus Kristus; det messianske rige; en ny åndelig nation der blev født i 1919). [w95 1/1, s. 11, § 3]

29. En nærmere undersøgelse af ordene i Mattæus 10:28 viser at Gehennas ild (betegner et sted med bevidst pine; bruges som symbol på evig tilintetgørelse; betyder at være udelukket fra Gud). [rs, s. 161, § 2]

30. „Den nation hvis folk ikke har adlydt Jehova deres Guds røst,“ som vi læser om i Jeremias 7:28, sigter i den nutidige opfyldelse til (Babylon den Store; kristenheden; den syvende verdensmagt). [Bibellæsning; se w88 1/4, s. 18, § 10.]

Forbind hvert af følgende skriftsteder med den udtalelse det passer til:

Ordsp. 24:16; Præd. 3:11; Es. 40:8; Rom. 10:15; 1 Pet. 4:6.

31. Til sin tid vil det blive åbenbaret hvordan hver eneste af Guds frembringelser passer ind i hans hensigt. [Præd. 3:11] [Bibellæsning; se w87 15/9, s. 24, § 8.]

32. Forkyndelsen af den gode nyhed giver mennesker som er åndeligt døde, en mulighed for at angre og vende om. [1 Pet. 4:6] [rs, s. 166, § 1]

33. Trods de nederlag der uvægerlig vil komme, giver kristne ikke op med hensyn til at gøre det gode. [Ordsp. 24:16] [w00 1/2, s. 5, § 1]

34. Ingen kan tilbagekalde eller forhindre Guds ord, hans erklærede hensigt, i at gå i opfyldelse. [Es. 40:8] [Bibellæsning; se ip-1, s. 401, § 10.]

35. Jesu Kristi apostle henviste flittigt til Esajas’ profetier og møntede dem på forkyndelsen. [Rom. 10:15] [si, s. 123, § 37]