Læg vægt på god kommunikation
1 For at kunne udføre missionsbefalingen og gøre disciple må vi være gode til at formidle oplysninger til andre. (Matt. 24:14; 28:19, 20) Det er en udfordring at kommunikere, selv med venner. Hvad kan hjælpe os til at nå folks hjerte med den gode nyhed?
2 Fra fremmed til ven: Vi må forsøge at sætte os i den besøgtes sted. Det er forståeligt hvis nogle er svære at få i tale fordi de er mistroiske og ligefrem bange for fremmede. Hvad kan du gøre for at overvinde forbehold og betænkelighed hos dem du møder? Inden vi overhovedet siger noget, kommunikerer vi gennem vores udseende. En passende og værdig påklædning vil derfor virke tillidsvækkende. — 1 Tim. 2:9, 10.
3 Det virker også fremmende for kommunikationen at have et afslappet og venligt væsen. Det får folk til at slappe af og være mere åbne for at lytte. I den forbindelse er god forberedelse vigtig. Hvis vi ved hvad vi vil sige, vil vi være mindre nervøse. Og når andre kan se at vi har en indre fred, kan det få dem til at føle sig draget af vores budskab. En kvinde som havde haft besøg af en forkynder, sagde: „Det jeg husker var hendes fredfyldte smil. Det gjorde mig nysgerrig.“ Det fik kvinden til at lytte til den gode nyhed.
4 Egenskaber der virker dragende: Det er vigtigt at have oprigtig personlig interesse for folk. (Fil. 2:4) Har vi det, vil vi ikke dominere hele samtalen. Kommunikation indbefatter jo også at lytte. Når vi spørger dem vi besøger, om deres mening og med interesse lytter til det de siger, fornemmer de at vi tillægger dem betydning. Når den besøgte siger noget, så vær ikke utålmodig efter at vende tilbage til din forberedte præsentation. Ros i stedet når der er grund til det, og prøv at bygge videre på det der blev sagt.
5 Beskedenhed og ydmyghed får også kommunikationen til at glide lettere. (Ordsp. 11:2; Apg. 20:19) Folk følte sig draget til Jesus fordi han havde ’et mildt sind og var ydmyg af hjertet’. (Matt. 11:29) En overlegen holdning kan derimod virke frastødende. Selv om vi er overbeviste om at vi har sandheden, vil vi undgå at udtale os dogmatisk.
6 Hvad gør vi når den besøgte giver udtryk for noget som ikke er i harmoni med det Bibelen lærer? Er vi forpligtede til at korrigere ham? Ja, men ikke nødvendigvis på det første besøg. Det er ofte langt bedre at bygge videre på det man er enige om, før man tager nogle bibelske lærepunkter op som den besøgte måske vil have lidt svært ved at acceptere. Det kræver tålmodighed og finfølelse. I denne henseende kan vi tage ved lære af Paulus’ fremgangsmåde da han vidnede for dommerne på Areopagus. — Apg. 17:18, 22-31.
7 For at kunne formidle oplysninger på en virkningsfuld måde må vi frem for alt være motiveret af uselvisk kærlighed. Som Jesus må vi have ondt af mennesker som er „medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. (Matt. 9:36) Det tilskynder os til at videregive den gode nyhed og hjælpe andre ind på livets vej. Vi kommer med et kærlighedens budskab. Lad os derfor overbringe det på en kærlig måde. Derved efterligner vi Jehova Gud og Jesus Kristus — de bedste eksempler i at kommunikere.