Den Teokratiske Skoles Skriftlige Repetition
Repetition med lukkede bøger af Den Teokratiske Skoles pensum for ugen fra den 2. september til og med ugen fra den 23. december 2002. Besvar på et ark papir så mange spørgsmål som du kan nå inden for den tid der er til rådighed.
[NB: Under selve repetitionen må kun Bibelen bruges i forbindelse med besvarelsen. De henvisninger der følger efter spørgsmålene, er beregnede til personligt studium. Sidetal og paragrafnummer forekommer ikke nødvendigvis ved alle vagttårnshenvisninger.]
Notér om hver af følgende udtalelser er rigtig eller forkert:
1. For at komme nær til Jehova er det vigtigt at grunde over hans underfulde egenskaber. (Sl. 143:5) [w00 15/10, s. 4, § 6] Rigtigt.
2. Sammenføjningen af de to stykker træ som nævnes i Ezekiel 37:15-24, har en nutidig parallel i det der skete i 1919 da de trofaste af de salvede blev forenet under Kristus, deres „konge“ og „hyrde“. [bibellæsning; se w88 15/9, s. 25, § 13.] Rigtigt.
3. Skønt den historisk-kritiske bibelforskning har betvivlet at Daniels Bog er historisk nøjagtig, har arkæologiske fund gennem årene fuldstændig gjort kritikernes påstande til intet. [si, s. 138, § 4] Rigtigt.
4. Når vi hører noget fra en tilsyneladende pålidelig kilde eller fra nogen som påstår at have stor viden, er der ingen grund til at afvise det som falsk. [w00 1/12, s. 29, § 7-8] Forkert. Velinformerede personer der tilsyneladende har noget fra en pålidelig kilde, kan være listige når det gælder om „at udtænke vildfarelse“. Derfor bør vi ifølge princippet i Første Johannesbrev 4:1 ’prøve’ sådanne argumenter. (Ef. 4:14)
5. Udtrykket „de små profeter“ viser at disse 12 hebraiske bøger er mindre væsentlige. [si, s. 143, § 1] Forkert. At disse inspirerede bøger har fået den benævnelse, skyldes at deres samlede længde er mindre end længden af Esajas’ Bog eller Jeremias’ Bog.
6. Amos var en af ’profetsønnerne’ da Jehova kaldte ham og sendte ham ud for at profetere i Juda og Israel. (2 Kong. 2:3) [si, s. 148, § 1] Forkert. Amos var fåreavler og udførte det simple sæsonarbejde at prikke morbærfigner da Jehova kaldte ham til en offentlig tjeneste. (Amos 7:14, 15)
7. Obadias forudsiger at den edomitiske nation ville blive udryddet på grund af dens had til Juda. (Ob. 12, 16) [bibellæsning; se w89 15/4, s. 30, rammen.] Rigtigt.
8. Det ’rene sprog’ som omtales i Zefanias 3:9, indbefatter den rette forståelse af sandheden om Gud og hans hensigter. [bibellæsning; se w01 15/2, s. 27, § 18.] Rigtigt.
9. Grunden til at Jesus var udsat for et stærkt følelsesmæssigt pres i Getsemane Have, var at han bekymrede sig om hvordan hans død som en foragtelig forbryder ville berøre Jehova og hans hellige navn. (Matt. 26:38; Luk. 22:44) [w00 15/11, s. 23, § 1] Rigtigt.
10. ’Filisteren’ der ifølge Zakarias 9:6, 7 skulle blive som en sheik i Juda, er en profetisk beskrivelse af medlemmer af de andre får som i dag oplæres af „den trofaste og kloge træl“ og får overdraget den fornødne myndighed. (Matt. 24:45) [bibellæsning; se w95 1/7, s. 23, § 14.] Rigtigt.
Besvar følgende spørgsmål:
11. Hvordan kan vores ansvar for at forkynde sammenlignes med det ansvar Ezekiel havde som vægter? (Ez. 33:1-11) [bibellæsning; se w88 1/1, s. 28, § 13.] Ligesom Ezekiel var sat som vægter for at advare israelitterne om at de ville dø hvis de ikke vendte om fra deres onde veje, har vægterskaren og dens medarbejdere ansvar for at advare folk om Guds kommende dom.
12. Hvilken parallel findes i nyere tid til Ezekiels syn af de tørre knogler? (Ez. 37:5-10) [bibellæsning; se w88 15/9, s. 24, § 12.] I 1918 blev den forfulgte rest af de åndelige israelitter som tørre knogler — de døde hvad deres offentlige vidnegerning angik. Men i 1919 genoplivede Jehova dem som forkyndere af Riget.
13. Hvad er det stærkeste bevis for at Zakarias’ Bog er inspireret af Gud? [si, s. 169, § 5] Det stærkeste bevis for at bogen er inspireret af Gud, er at dens profetier om Kristus Jesus er gået i opfyldelse.
14. Hvad er det der billedligt er skildret ved en by i Ezekiels syn? (Ez. 48:15-17) [bibellæsning; se w99 1/3, s. 18, § 22.] Da byen ligger midt i „ikke-helligt land“, må den være et billede på noget jordisk. Den er derfor efter alt at dømme et billede på den jordiske administration der tjener til gavn for alle dem der kommer til at udgøre det retfærdige jordiske samfund. (2 Pet. 3:13) (Tanken er nok)
15. Hvordan kan man ud fra Esajas 2:2-4 fastslå at de begivenheder som finder sted i Israel i dag, ikke er en opfyldelse af Bibelens profetier? [rs, s. 207, § 3] Hvor templet i Jerusalem tidligere lå, er der i dag intet „Jakobs Guds hus“, men i stedet en islamisk helligdom. Og hverken Israel eller dets nabolande smeder deres „sværd til plovjern“.
16. Hvad kan vi lære af Daniels reaktion på kongens dekret om at man i 30 dage ikke måtte bede til nogen anden gud eller noget andet menneske end kongen? (Dan. 6:7-10) [bibellæsning; se dp, s. 125, § 25-28.] Daniel betragtede enhver forandring i sine tilbedelsesvaner som et kompromis og ville ikke have at nogen kunne drage den slutning at han nærede menneskefrygt, eller at kongens dekret gik forud for Guds lov. Ligesom Daniel bør vi vise loyalitet og være trofaste mod Jehova.
17. Hvilket budskab fra Jehova har fået restens medlemmer til at optræde som en løve i deres forkyndelse blandt nationerne? (Mika 5:8) [bibellæsning; se w81 15/10, s. 19, § 10.] I deres forkyndelse af „hævnens dag fra vor Gud“ har de optrådt modigt som en løve, idet de har meddelt Guds oprettede riges fjender at de vil blive udslettet i Harmagedon af Jehovas konge, Jesus Kristus, „løven som er af Judas stamme“. (Es. 61:1-3; Åb. 5:5)
18. Hvad betyder ordene „med hans egne stave gennemborede du hans krigeres hoved“ i Habakkuk 3:14? [bibellæsning; se w00 1/2, s. 22, § 15; wE81 1/8, s. 29, § 6, 7.] Ved Harmagedon vil Jehova få sit folks fjender til at vende deres våben mod hinanden.
19. Hvad ligger der i brugen af ordet „måske“ i Zefanias 2:3? [bibellæsning; se w01 15/2, s. 19, § 8.] Guds løfte er pålideligt, men spørgsmålet er om vi oprigtigt vil fortsætte med at gøre det der er ret i Jehovas øjne. Vi har ingen grund til at føle os selvsikre, og vi bliver mindet om ikke at misbruge Guds barmhjertighed.
20. Hvordan har Jehova i årene siden 1919 udrettet noget der kunne forekomme umuligt ud fra et menneskeligt synspunkt? (Zak. 8:6) [bibellæsning; se w96 1/1, s. 16, § 18, 19.] I 1919 genopvakte Jehovas ånd hans tjenere til det arbejde der lå forude. Siden da har Jehova velsignet dem med fremgang, styrket dem organisationsmæssigt og udrustet dem til at udføre den kristne gerning at forkynde den gode nyhed på hele jorden.
Anfør det eller de ord der mangler i hver af følgende udtalelser:
21. Vi taler til Skaberen gennem bøn, hvilket vil sige at vi henvender os til Gud i en form for tilbedelse. Men Gud taler hovedsagelig til os gennem sit skrevne ord. (Sl. 65:2; 2 Tim. 3:16) [w00 15/10, s. 5, § 2, 3]
22. Man kan slutte at ærkeengelen Mikael må være Jesus Kristus ved at sammenholde Judas 9 med ordene i Første Thessalonikerbrev 4:16, hvor Jesu befaling til at indlede opstandelsen lyder med „en ærkeengels røst“. Navnet Mikael betyder „Hvem er lig Gud?“, og det betegner åbenbart Jesus som den der fører an i hævdelsen af Jehovas suverænitet og i nedkæmpelsen af hans fjender. [rs, s. 197, § 2, 3]
23. „Ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem“ trådte i kraft i 455 f.v.t. og markerede begyndelsen til de niogtres åruger, som endte da Messias fremstod i år 29 e.v.t. (Dan. 9:25) [bibellæsning; se dp, s. 190, § 20 til s. 191, § 22.]
24. Profetien i Joel 2:31 om at solen forvandles til mørke, er en parallel til Mattæus 24:29, 30, hvor Jesus beskriver den tid da han kommer som Menneskesønnen med kraft og megen herlighed. [si, s. 147, § 13]
25. Nahums profeti angående Assyrien og dets hovedstad, Nineve, fremhæver Jehovas retfærdighed og overhøjhed og giver os tillid til at Jehova vil lade en retfærdig straf ramme alle de onde. [si, s. 160, § 11]
Udvælg det rette svar i hver af følgende udtalelser:
26. Ezekiels Bog understreger at Jehova er (gavmild; ydmyg; hellig) og gør opmærksom på at (den personlighed man udvikler; helligelsen af Jehovas navn; det at være en god næste) er vigtigere end noget andet. [si, s. 137, § 33]
27. Ezekiel, der levede samtidig med Daniel, bekræfter at Daniel var en virkelig person, for han nævner ham sammen med (Noa og Job; Moses og Josua; Elias og Elisa). [si, s. 138, § 2]
28. I overensstemmelse med Daniel 2:34, 35, 45 skildrer den sten der rammer og knuser billedstøtten, (Harmagedon; hårdtslående domsbudskaber som Guds folk forkynder; Guds messianske rige). [si, s. 142, § 20, 23]
29. Den symbolske nation af græshopper, som nævnes i Joel 1:4-6, skildrer (Israels nation; de salvede kristne; de romerske hære). (Apg. 2:1, 14-17) [bibellæsning; se w98 1/5, s. 9, § 9.]
30. Det Jehova i Kolossenserne 1:13 omtaler som „sin elskede søns rige“, er (det messianske rige; det herredømme Kristus har udøvet over den kristne menighed siden pinsedagen år 33; Kristi tusindårsrige). [rs, s. 133, § 4]
Forbind hvert af følgende skriftsteder med den udtalelse det passer til:
Hos. 6:6; Joel 2:32; Zak. 4:6, 7; 13:3; Rom. 12:2
31. Vi kan ikke lade denne ordnings samfundsnormer forme vores tankegang. [Rom. 12:2] [w00 1/11, s. 21, § 6]
32. Det der behager Gud, er ikke en mængde formelle ofre, men at vise loyal hengivenhed som bygger på kundskab om ham. [Hos. 6:6] [bibellæsning; se si, s. 145, § 16]
33. For at opnå frelse må man kende det guddommelige navn, respektere det fuldt ud og stole fuldt og helt på den der bærer navnet. [Joel 2:32] [bibellæsning; se w89 15/3 s. 30, rammen.]
34. Gennemførelsen af Guds hensigt beror ikke på noget menneskes kraft, men på Guds ånd, som sætter hans tjenere i stand til at overvinde bjerglignende forhindringer og til at holde ud i deres gudgivne tjeneste. [Zak. 4:6, 7] [si, s. 169, § 2]
35. Den loyalitet som kendetegner Jehovas organisation, går forud for et hvilket som helst tilhørsforhold mennesker imellem, som for eksempel det nære forhold mellem kødelige slægtninge. [Zak. 13:3] [si, s. 171, § 24]