Hvad betragter du som vigtigst?
1 Mange religiøse organisationer lægger stor vægt på velgørenhedsarbejde, såsom at sørge for skoler og lægebehandling. Jehovas Vidner glemmer ikke „at gøre godt og at dele med andre“, men finder alligevel at det vigtigste er at hjælpe folk åndeligt. — Hebr. 13:16.
2 Forbilledet i det første århundrede: Selv om Jesus gjorde mange gode gerninger under sin jordiske tjeneste, var hans primære opgave at vidne om sandheden. (Luk. 4:43; Joh. 18:37; Apg. 10:38) Den befaling han gav sine disciple, lød: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Matt. 28:19, 20) Desuden gav han udtryk for at de der fik tro på ham, i langt større omfang skulle udføre det arbejde han satte i gang. (Joh. 14:12) Jesus betragtede forkyndelsesarbejdet som det vigtigste fordi folk derigennem hjælpes ind på frelsens vej. — Joh. 17:3.
3 Apostelen Paulus betragtede sin forkyndergerning som „en nødvendighed“, noget som han ikke kunne ignorere. (1 Kor. 9:16, 17) Han var villig til at bringe et hvilket som helst offer, udholde en hvilken som helst prøvelse og lide modgang af enhver art hvis det var nødvendigt for at han kunne udføre sin tjeneste. (Apg. 20:22-24) Apostelen Peter og hans medarbejdere havde en lignende indstilling. Selv da de var blevet fængslet og slået, „fortsatte de med . . . uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus“. — Apg. 5:40-42.
4 Hvad med os? Anser vi arbejdet med at forkynde den gode nyhed om Riget og gøre disciple for vigtigere end noget som helst andet? Har vi ligesom Jesus stor omsorg for dem der er „medtagne og omtumlede som får uden hyrde“? (Matt. 9:36) De aktuelle verdensbegivenheder og Bibelens profetier viser klart at tiden er kort for denne onde verden. Når vi forstår hvor vigtigt det er at forkynde, motiveres vi til nidkært at blive ved.
5 Vurder dine omstændigheder: Da ens omstændigheder ofte ændrer sig, er det godt tid efter anden at overveje om vi kan tilpasse vore forhold med henblik på at gøre mere i forkyndelsen. En søster der havde været pioner i 1950’erne, 60’erne og 70’erne, måtte holde op på grund af dårligt helbred. Med tiden blev hendes helbred dog bedre. Hun tog derfor sin situation op til fornyet overvejelse og besluttede sig for at blive pioner igen. Det var en stor glæde for hende at overvære Pionerskolen i en alder af 90 år. Hvad med dig? Er du ved at være færdig med din uddannelse, eller skal du snart på pension? Har du overvejet om dine omstændigheder har ændret sig så det er muligt for dig at blive pioner?
6 Da Jesus kunne se at Marta „var optaget af at sørge for mange pligter“, sagde han venligt til hende at hun ville høste større velsignelser hvis hun forenklede. (Luk. 10:40-42) Kan du også forenkle dit liv? Er det nødvendigt at både du og din ægtefælle arbejder? Kan familien klare sig med kun én indkomst ved at lave om på noget? Mange som har foretaget ændringer for at få en større andel i forkyndelsen, har opnået store åndelige velsignelser.
7 Det må være vort ønske at have samme indstilling som Jesus og apostlene. Jehova vil helt sikkert velsigne de bestræbelser vi gør os for at have en endnu større andel i det vigtige arbejde med at forkynde den gode nyhed om Riget. — Luk. 9:57-62.